108 gange ringede kirkeklokkerne forgæves i sognene rundt om på Lolland-Falster i 2011. Selvom kirkepersonalet stod klar, og alterlysene var tændt, mødte ingen op til gudstjenesten.
Det viser en ny opgørelse fra Lolland-Falsters Stift over aflyste gudstjenester i 2011, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
LÆS OGSÅ: Vred biskop om aflyste gudstjenester: Der er en præst for meget
Så mange aflyste gudstjenester, såkaldte messefald, kalder på markante ændringer i stiftet, lyder det fra ekspert i folkekirkens forhold, professor emeritus Viggo Mortensen:
Det nytter ikke noget, at man holder gudstjeneste i kirker med tre mennesker eller slet ingen mennesker. Enten må man finde på nye gudstjenesteformer, som passer til nutidige menneskers livsstil. Eller også må man overveje at tage kirker ud af brug. Noget skal gøres, siger han.
Det vakte stor opsigt forleden, da det kom frem, at en kirke på Fyn aflyser 9 ud af 10 gudstjenester. Men problemet rækker således langt ud over en enkelt kirke på Fyn, viser Kristeligt Dagblads aktindsigt.
De 108 messefald er en fordobling i Lolland-Falsters Stift i forhold til tidligere år. I alt er messefaldene fordelt på 38 kirker. Værst så det ud i Nørre Vedby kirke på Falster, hvor præsten mødte forgæves op i kirken 13 gange i løbet af året.
Når en kirke aflyser så mange gange, bør det få konsekvenser, lyder det fra kirkeordfører hos Liberal Alliance Mette Bock:
Når der er så mange messefald i enkelte kirker, ville jeg som stift overveje at lave lejlighedskirker. Det gør man jo andre steder i landet, når besøgstallet er så lavt, siger hun og understreger, at det ikke er politikernes, men kirkens egen opgave at få styr på afslyste gudstjenester.
Biskop over Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard kalder de mange messefald i sit stift for et stort problem, omend han dog mener, at den store stigning i 2011 i høj grad skyldes vejret, samt at stiftet er blevet mere grundig til at registrere messefald.
I små sogne kan vi ikke helt undgå messefald. Men hvis der er tre eller flere om året, har vi et problem, siger biskoppen.
Han er klar til at undersøge, om der er kirker, der bør gøres til lejlighedskirker. Men først efter, der er gjort alvorlige forsøg på at genoplive kirkerne. Derfor har han nu sendt brev ud til alle præster og menighedsråd i stiftet, hvor han lægger op til drøftelser om, hvordan kirken kan blive mere levende i de enkelte sogne. For ham er det ikke på dagsordenen, at de mange aflyste gudstjenester skal føre til kirkelukninger.
Vi er en kirke i mission. Det må vi fastholde. Selvom vi er et lille stift med små sogne, har vi en missionsforpligtigelse til, at kirken kommer til at blomstre, også hvor der er få, siger han.
Adjunkt i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen forstår godt, at biskoppen ikke vil tale om kirkelukninger.
Man begynder ikke med at sige kirkelukninger, for det er ekstremt følelsesladet. Folkekirkens tilstedeværelse i områderne er historisk. Men det er nok uundgåeligt, at det er den vej, det går. Det betyder ikke nødvendigvis, at man nedlægger præstestillinger, for selvom folk forsvinder fra landområderne, udvider man med kirker i forstadsområder uden for de større byer.