Fra tid til anden er det blevet debatteret i medierne, om man snarere skader end hjælper forfulgte kristne ved at tale højt om deres problemer. At dømme ud fra et støttearrangement for forfulgte kristne i Ringsted lørdag eftermiddag er der dog ingen tvivl. Der bør tales både højt og meget om den katastrofale situation, millioner af kristne lever under.
”Jeg har aldrig hørt fra nogen forfulgte kristne rundt om i verden, at de ønsker, vi skal tie om deres situation. Der er ingen grund til at putte med det. Udfordringen er, hvordan vi taler om problemet, uden at det skader de kristne,” lød det fra Synne Garff, international chef hos Bibelselskabet i Danmark, og en af oplægsholderne ved arrangementet.
Men hvordan får man mere opmærksomhed omkring de kristnes situation, og hvem bør føre an og sætte problemerne på dagsordenen i kirkeligt regi? Det var nogle af spørgsmålene, der var til debat i den stopfulde sognegård i Ringsted.
Her fik de omkring 120 fremmødte en indføring i, hvor galt det står til for en stor del af verdens kristne. Souschef hos den kristne organisation Åbne Døre Golriz Ghozati fortalte, at ifølge organisationens opgørelser lever omkring 245 millioner kristne i dag under enten pres eller direkte forfølgelse på grund af deres tro.
Dermed er kristne den religiøse gruppe, der klart oplever mest forfølgelse i verden. Af samme grund syntes hun, at der i Danmark er alt for lidt opmærksomhed om problemet både fra politisk og kirkeligt hold.
I den forbindelse fik hun spørgsmålet fra salen – til stor applaus – hvorfor man ikke så de danske biskopper være mere engageret i problemet. Hertil svarede hun, at Åbne Døre faktisk havde forsøgt at henvende sig til biskopperne.
”Men responsen var meget beskeden,” sagde hun.
På samme måde ærgrede Golriz Ghozati sig over, at den nuværende regering har givet udtryk for en anden tilgang til religiøs forfølgelse end den forrige regering, hvor forfulgte kristne var skrevet ind i regeringsgrundlaget.
”Nu hører vi fra udviklingsminister Rasmus Prehn (S), at regeringen vil arbejde for trosfrihed for alle, og at det bliver et skråplan, hvis det særligt skal handle om kristne. Er det virkelig et skråplan at holde fokus på dem, der oplever allermest forfølgelse,” sagde hun.
I det hele taget vakte både den folkekirkelige top og den politiske venstrefløjs tilgang til problemet dyb undren i løbet af eftermiddagen blandt flere oplægsholdere og blandt publikum, der talte markante borgerlige personer såsom Søren Krarup (DF), Mogens Lønborg (K) og tidligere chefredaktør Svend Ove Gade.
En af lørdagens ikke-kirkelige talere var Klaus Wivel, redaktionschef på Weekendavisen. Han skrev i 2013 bogen ”Den sidste nadver” om kristnes situation i Mellemøsten og bemærkede i sit oplæg det besynderlige i, at det var ”en vantro” som ham og ikke kirkelige ledere, der gjorde opmærksom på problemet.
Samtidig undrede han sig over, at problemet ikke havde større bevågenhed hos menneskeretsorganisationer såsom Institut for Menneskerettigheder og Folkekirkens Nødhjælp. Hvis man skulle gøre sig håb om, at flere ville interessere sig for problemet, skulle man ifølge Klaus Wivel sørge for, at det ikke blev til et særligt kristent projekt. I stedet burde udgangspunktet være menneskerettigheder.
”Men selv med det udgangspunkt bør man hjælpe forfulgte kristne, da det er dem, der oplever mest forfølgelse,” sagde han.
Ikke desto mindre mundede støttedagen ud i, at der ved en håndsoprækning blandt tilhørerne blev vedtaget en resolutionstekst om, at kristne har en særlig forpligtelse til at støtte forfulgte medkristne.