Prøv avisen

Stor vækst i antal kristne grupper i Danmark

Det kristne Danmark bliver stadig mere mangfoldigt. Samlet findes der nu 72 godkendte kristne trossamfund, mens der i 1999 kun var 43. Foto: MARLENE AWAAD

Der er nu 116 godkendte trossamfund i Danmark. De kristne grupper fylder og vokser mest

Danmark har i de seneste 10 år oplevet stor vækst i antallet af nye kristne grupper uden for folkekirken. I alt er der nu 116 godkendte trossamfund i Danmark, som alle har fået statens blå stempel, og 72 af dem er kristne. I 1999 var der 43 godkendte kristne grupper. Det viser tal, som Center for SamtidsReligion på Aarhus Universitet offentliggjorde i går.

De nye tal beskriver en udvikling, hvor mennesker fra alle de store verdensreligioner gennem tiden har slået sig ned for at leve i Danmark og har fundet sammen i større eller mindre trossamfund. Der er tale om en mangfoldighed af religiøse retninger inden for både islam, kristendom og østlige religioner.

Center for SamtidsReligion har i to år kortlagt de godkendte trossamfund og indsamlet deres medlemstal, og det viser sig, at det især er blandt kristne grupper, at der er sket en markant udvikling.

– Det er blandt kristne, at der i de seneste år især er sket en vækst i de godkendte trossamfund, siger Marie Vejrup Nielsen, ph.d. og adjunkt i kristendom. Sammen med lektor Lene Kühle er hun koordinator på projektet Religion i Danmark 2010, der skal sætte konkrete tal på religionens udbredelse herhjemme.

– Det er typisk kristne grupper, som allerede er her i landet, der søger den statsgodkendte status. De synes, det er naturligt, at stå i den relation til staten. Desuden kender de foreningsdanmark og ved, hvordan de søger en godkendelse. Indvandrere har meget forskellig baggrund for, hvordan religion er organiseret i deres land. Et spørgsmål er, hvor naturligt det i virkeligheden er at være medlem i en forening eller menighed, og derfor ser vi ikke flere godkendte muslimske organisationer, siger Marie Vejrup Nielsen.

Tværkulturel konsulent, ph.d. Mogens S. Mogensen har fulgt det religiøse Danmark, siden det begyndte at blive tværkulturelt for 20-30 år siden.

– De nye religioner i Danmark har haft forskellige perioder, hvor de blev grundlagt og etablerede sig med foreninger. De fleste muslimske organisationer er derfor allerede etableret, og der kommer ikke mange til landet mere. I de senere år har vi derimod set mange kristne indvandrere, og de kan godt være ved at bide sig fast som godkendte trossamfund, siger Mogens S. Mogensen.

Marie Ramsdal-Thomsen er ph.d.-studerende og har i tilknytning til projektet studeret de seneste 20 års tilvækst af omkring 40 nye valg- og frimenigheder.

– Nogle af dem har etableret sig både som frimenigheder og siden som frikirker. De kommende års forskning vil vise, om det er en tendens, der tager til, for mange er stiftet i opposition til en udvikling i folkekirken, som de er kritiske over for, siger Marie Ramsdal-Thomsen.

Når man opnår en godkendelse som trossamfund, får præsten eller imamen samtidig ret til vielse med retlig gyldighed.