Store følelser i kirkelige kunstindkøb

Fordi de kirkelige udsmykninger indgår i en teologisk og liturgisk sammenhæng, er der store følelser på spil i kunstdebatten, siger lektor. Han understreger, at det er svært at definere, hvad der er god smag inden for kunst

”Det er ikke som på et galleri, hvor der kommer et nyt billede hver uge. Det her indgår i en konkret teologisk og liturgisk sammenhæng. Det gør, at der er mange holdninger og følelser på spil," siger Hans Jørgen Frederiksen.
”Det er ikke som på et galleri, hvor der kommer et nyt billede hver uge. Det her indgår i en konkret teologisk og liturgisk sammenhæng. Det gør, at der er mange holdninger og følelser på spil," siger Hans Jørgen Frederiksen.

Kunst er ikke en eksakt videnskab. Ingen instans, heller ikke Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, kan producere helt vandtætte vurderinger af, hvad der er god smag. Og når udvalget alligevel udtaler sig om en konkret kunstner, som et menighedsråd har brugt tid på at udvælge, så opstår der ofte gnidninger.

Det forklarer lektor Hans Jørgen Frederiksen, der har kirkekunst som forskningsområde ved Aarhus Universitet.

Han mener, at det er fint med en instans som Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, men samtidig er det vigtigt, at der er ikke pligt til at følge henstillingerne fra udvalget, mener han.

”Det er indlysende, at man er i sin gode ret til at mene, hvad man vil. Både fra kirkens og Akademiraadets side,” siger Hans Jørgen Frederiksen.

Netop det, at kunstdebatten foregår i en kirkelig sammenhæng, gør det dog ekstra speget, mener han.

”Det er ikke som på et galleri, hvor der kommer et nyt billede hver uge. Det her indgår i en konkret teologisk og liturgisk sammenhæng. Det gør, at der er mange holdninger og følelser på spil.”

Det kan Benny Grey Schuster, lektor ved Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster, skrive under på. Han besøgte og fotograferede for et par år siden alle danske kirker bygget efter 1940 og har adskillige gange talt med menighedsråd, der har været i konflikt med Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst.

”Jo senere menighederne bruger Akademiraadet, desto værre går det. Har menighedsrådet først valgt en kunstner, vil de ikke være så tilbøjelige til at lytte til udvalget. Omvendt er der mange tilfælde, hvor der har været et godt samarbejde mellem menighedsrådet og Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst. Og det er vigtigt, for kirken er ikke menighedens ejendom. Ellers kan man hurtigt risikere, at der slipper noget igennem, hvor man måske er nødt til at udskifte det om 10, 20 eller 30 år, fordi det ikke har den nødvendige kvalitet. Det er vigtigt for menighedsrådet at forstå, at de har kirken som en arv og som noget, de skal give videre.

Billedkunstneren Mikael Thejll, der er formand for Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, kunne godt tænke sig mere dialog med stifterne, når det drejer sig om udsmykningsopgaver, hvor udvalget ikke har haft mulighed for at rådgive de enkelte menighedsråd, fordi de først sent i processen er blevet inddraget.

”Det er selvfølgelig ikke optimalt, at vi i disse tilfælde bliver stillet over for kun at anbefale eller ikke anbefale en udsmykningsopgave, som vi kun har kenskab til via det materiale, som stiftet har tilsendt os. Derfor kunne vi godt tænke os en dialog med stifterne blandt andet i de tilfælde, hvor de underkender vores indstilling. Vi tilbyder altid menighedsrådene i disse tilfælde at komme på besøg i deres kirke,” siger Mikael Thejll.