Prøv avisen
Interview

Storimam: I Indonesien går kulturen forud for religion

Nasaruddin Umar er storimam i Sydøstasiens største moské med plads til 200.000 mennesker. I sidste uge var han i Danmark. – Foto: Jens Welding Øllgaard

I Indonesien har religionerne formået at eksistere nogenlunde fredeligt sammen. Ekstremismen begynder dog at vinde frem, vurderer storimam Nasaruddin Umar, der netop har været i Danmark

Når kristne i Indonesien i næste måned skal til påskefejring i den store Jakarta Katedral, vil mange af dem først gøre holdt ved Istiqlal-moskéen på den anden side af gaden.

Kirken har slet ikke nok parkeringspladser til at rumme alle kirkegængerne ved de store religiøse højtider. Derfor har Nasaruddin Umar, storimam ved moskéen, inviteret de kristne til at parkere på muslimernes parkeringspladser. For storimamen, hvis moské er den største i hele Sydøstasien og kan rumme over 200.000 mennesker, er det et klassisk eksempel på den forståelse, der eksisterer på tværs af religionerne i Indonesien.

”Det ligger som en meget grundlæggende del af den indonesiske kultur, at man skal have lov til at tro på, hvad man vil,” siger Nasaruddin Umar, der netop har været på besøg i Danmark.

Og Indonesien er på flere måder et særsyn i den muslimske verden, der i de senere år har været plaget af krige, religiøs ekstremisme og forfølgelser af minoriteter. Indonesien huser verdens største muslimske befolkning, men i sammenligning med de mellemøstlige lande har Indonesien været relativt forskånet for religiøs ekstremisme. For eksempel er der flere muslimer fra flere europæiske lande, der kæmper for Islamisk Stat i Syrien og Irak, end der er fra Indonesien.

Ifølge storimamen skyldes det blandt andet, at den officielle statsideologi, panca- sila, der lægger vægt på retfærdighed og menneskelighed, i vid udstrækning bliver tillagt større vægt end selve religionen. Derudover spiller det ind, at staten i princippet er religionsneutral.

”Der er en udbredt opfattelse af, at man er indoneser først og muslim dernæst. Indonesisk kultur går forud for religionen. Det betyder, at islam har fået en særlig indonesisk fortolkning, der på mange måder er mere original end den politiserede islam, vi ser flere steder i den arabiske verden,” siger han.

Over de seneste år er der dog gået store skår i det indonesiske selvbillede af en stat præget af fredelig religiøs sameksistens. Ekstremismen begynder at blive stadigt mere synlig i landet, opbakningen til en streng fortolkning af islamisk sharia-lov vokser, og der er stadigt flere eksempler på, at kirker og kristne bliver angrebet af islamister.

Nasaruddin Umar tvivler dog på, at ekstremismen formår for alvor at få overtaget.

”Indonesien har været igennem en meget lang proces for at nå hertil. Det har gjort, at den nuværende ideologi og moderate fortolkning af islam er blevet en meget grundfæstet del af kulturen og ikke uden videre kan blive ændret af yderligtgående kræfter. Derudover tvivler jeg på, at ekstremister har særlig nemt ved at vinde opbakning i Indonesien, når man ser på alt, hvad der sker i Mellemøsten,” siger han.