Prøv avisen

Udsatte begravelser og gudstjenester uden orgelmusik: Storkonflikt kan ramme folkekirken

Ifølge chefkonsulent i Kirkeministeriet Rasmus Paaske Larsen er cirka 1800 af landets omkring 2000 folkekirkepræster i dag tjenestemænd og berøres dermed ikke af strejke eller rammes af lockout. De fleste af de overenskomstansatte præster er samtidig ansat på deltid.

Begravelser og kremeringer kan i værste fald blive udsat, mens andre kirkelige aktiviteter kan foregå med vikarpræster og uden orgelmusik, hvis en overenskomstaftale ikke falder på plads

En gudstjeneste uden orgelmusik, en konfirmation, der foretages af en anden præst, og en begravelse, der i værste fald må udskydes, indtil man har fundet personale til at hjælpe med at få kisten i jorden. Det er nogle af de scenarier, som kan opstå, hvis ikke stat, kommuner og regioner formår at lande en overenskomstaftale dette forår.

For blandt de knap 750.000 overenskomstsansatte, som i yderste konsekvens snart kan ende i strejke eller lockout, gemmer der sig både præster og kirkefunktionærer som eksempelvis gravere, organister og kordegne.

På nuværende tidspunkt beskrives forhandlingerne om de nye overenskomster, der skal gælde fra den 1. april, som værende brudt sammen, hvilket betyder, at fagforeninger drøfter muligheden for strejke. Dette gælder også i Graverforeningen, hvor formand Bjarne Rødkjær skønner, at to tredjedele af medlemmerne, omkring 800 gravere, er ansat på en overenskomst. Lige nu overvejer foreningen at sende godt 10 procent af dem i strejke.

”Konsekvensen vil være, at der er steder, der ikke får udført arbejdet på kirkegården. Det gælder også begravelser og bisættelser, hvor man teoretisk set godt kan få en kirkegårdsleder til at klare graverens arbejde. Men jeg tvivler på, at mange vil overtage konfliktramte ansattes opgaver. Så det vil få konsekvenser,” siger Bjarne Rødkjær.

Hvor det i dag er et mindretal af landets præster, der er ansat på overenskomst, gælder det størstedelen af landets kirkefunktionærer, oplyser specialkonsulent i Kirkeministeriet Christa Hector Knudsen, som arbejder med netop denne gruppes overenskomster. Hvad angår eksempelvis kirkegårde, vil konsekvenserne afhænge af det enkelte områdes personalesammensætning.

”Hvis der er ansat en kirkegårdsleder eller en tjenestemandsansat graver, vil vedkommende ikke være omfattet af strejke eller lockout, hvorfor begravelsen sandsynligvis kan foregå som planlagt. Hvis alt personalet på kirkegården er omfattet af strejke eller lockout, kan kistebegravelse næppe gennemføres. Men så er der alternativer. Enten kan man udsætte begravelsen, og afdøde kan opbevares i kølerum, eller man kan vælge en kremering i stedet for en kistebegravelse,” siger hun.

Men også landets krematorier kan blive ramt af en strejke eller lockout, siger Erik Bach, som er leder ved Aarhus Krematorium og medlem af Danske Krematoriers Landsforenings bestyrelse.

”De fleste krematorier har tjenestemænd ansat, som jo ikke må strejke. Vi har krematoriemedarbejdere i Aarhus, der er tjenestemænd og vil kunne varetage opgaverne i en periode, men de må selvfølgelig ikke arbejde længere, end de plejer,” siger Erik Bach, der mindes den seneste strejke i 1990’erne på krematoriet:

”Dengang var flere ansat som tjenestemænd, så vi klarede den og kom ikke bagud. Vi fik dispensation til at få fragtet brændstof til krematorierne, for chaufførerne strejkede også. Det er muligt, at vi med en strejke kan risikere, at nogle må vente, før de kan få deres afdøde brændt. Uden personale går det jo ikke.”

Hos Organistforeningen vurderer formand Henriette Hoppe, at godt 450 af deres 700 medlemmer rammes af overenskomstforhandlingerne og kan udtages til strejke.

”Selvom vi nedlagde arbejdet, ville kirkelige handlinger kunne gennemføres, blot uden musik. Vores strejke vil i modsætning til mere praktiske fagområder berøre noget mere følelsesmæssigt hos brugerne, hvis korprøver aflyses og gudstjenester, kirkelige handlinger med mere må gennemføres uden musik.”

Ifølge chefkonsulent i Kirkeministeriet Rasmus Paaske Larsen er cirka 1800 af landets omkring 2000 folkekirkepræster i dag tjenestemænd og berøres dermed ikke af strejke eller rammes af lockout. De fleste af de overenskomstansatte præster er samtidig ansat på deltid.

”Så der vil fortsat kunne ydes gejstlig betjening til blandt andet dåb, sjælesorg, begravelse og vielse, men måske med en anden præst end først planlagt. Og præsten vil også kunne træde til og fortælle, hvilken salme der skal synges, hvis det ikke står på tavlen, eller synge for, hvis der ikke er en organist ved gudstjenesten,” siger han.