Står det til langt størstedelen af danskerne, bør det ikke være tilladt for for eksempel socialrådgivere og folkeskolelærere at bære niqab på arbejde. Det viser en repræsentativ undersøgelse, analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad blandt 1011 danskere i forbindelse med kommunalvalget.
Her svarer 67 procent, at de ”slet ikke” finder det acceptabelt, hvis en offentligt ansat med kontakt til borgere skulle bære muslimsk tørklæde, der dækker hele ansigtet bortset fra øjnene. 14 procent siger, at det ”i mindre grad” er acceptabelt, mens i alt 13 procent kalder det enten ”nogenlunde acceptabelt”, ”i høj grad acceptabelt” eller ”i meget høj grad acceptabelt”.
Det overrasker lektor i religionssociologi på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen, at så stort et flertal finder det uacceptabelt at bære niqab som offentligt ansat med kontakt til borgere.
”Det er et højt tal, synes jeg, men det afspejler det folketingsflertal, der ønsker at forbyde burka og niqab,” siger han og kobler tallet sammen med det omdiskuterede maskeringsforbud, der har et stort flertal i Folketinget, og som vil gøre det ulovligt at bære for eksempel burka og niqab i det offentlige rum, hvis det bliver vedtaget.
Ifølge Brian Arly Jacobsen er antallet af modstandere af niqab generelt vokset gennem årene. Det er svært at forestille sig, at lige så mange ville finde det uacceptabelt, hvis danskerne blev stillet samme spørgsmål om niqab på offentligt ansatte for 10-15 år siden, vurderer han.
”For 15 år siden var der langt færre, der overhovedet vidste, hvad en burka og en niqab var. Burka er blevet så stor en del af den offentlige debat og er i så høj grad blevet et symbol på en konservativ og ofte ekstrem fortolkning af islam, som de færreste bryder sig om,” siger han og tilføjer, at der gennem den landspolitiske diskussion om maskeringsforbud er kommet flere argumenter mod burka og niqab på bordet.
”Dansk Folkeparti vil forbyde dem, fordi de opfatter dem som islamistiske symboler. Socialdemokraterne argumenterer for, at de er kvindeundertrykkende, mens andre bruger argumentet om, at det at vise sit ansigt er en forudsætning for at være en del af samfundet. Det har formentlig også øget antallet af modstandere af burka og niqab,” siger han.
Et af de partier, der har været modstandere af det maskeringsforbud, der har et stort flertal i Folketinget, er Alternativet. I det aktuelle spørgsmål om niqab hos offentligt ansatte ønsker partiet dog ikke en fælles landspolitisk holdning, men lader de lokale afdelinger træffe individuelle beslutninger, oplyser politisk ordfører Carolina Magdalene Maier.
En af disse afdelinger er i Aarhus, hvor partiets nummer ét på listen, HC Molbech, i hvert fald ikke ønsker at lovgive mod at tage en niqab på som offentligt ansat.
”Vi mener, at man som offentlig institution godt må sige nej til burka eller niqab. Men vi vil ikke lovgive for eller imod, for vi tror på lokale løsninger. Hvis man i et call center vil ansætte en i burka, er det fint med os, men man skal ikke tvinges til at ansætte mennesker, der dækker deres ansigt. Det skal være op til den enkelte arbejdsplads at vurdere dette,” siger han.
I hvilke tilfælde kunne du forestille dig, at det vil give mening for den enkelte institution at sige god for burkaer – for eksempel hos lærere eller socialrådgivere?
”Det kan jeg ikke komme på, men vi mener ikke, at lovgivning er løsningen. Desuden er dette et meget ligegyldigt problem, fordi det formentlig aldrig vil blive aktuelt. Derfor vil vi hellere bruge krudt på at diskutere emner, der har relevant politisk betydning som for eksempel klimakrise i stedet for symbolpolitik som forbud mod burka.”
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af Kristeligt Dagblad blandt 1011 danskere i alderen 18-74 år. Data er indsamlet, så de udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. Den nederste tabel giver samlet 101 procent, hvilket skyldes afrundinger.