Prøv avisen

Hospital skal have tre rum til stilhed, refleksion og tro

De tre rum til fordybelse og bøn er endnu ikke udarbejdede. Det skal kunstneren Ingvar Cronhammar i gang med snart, og resultatet ventes klart i 2022. Men modelfotos uden udsmykning fra arkitektfirmaet bag arbejdet kan vise formen på rummene. På billedet ses kirkerummet. Foto: Gjøde & Povlsgaard Arkitekter

Nyt hospitalskompleks ved Aarhus har fået 8,2 millioner kroner til at udsmykke tre rum til åndelig fordybelse. Vand bliver den samlende symbolik, og kun kirkerummet får religiøse symboler, mens de øvrige trosretninger og ateister får en religionsneutral udsmykning i de to andre rum

Når udbygningen af Aarhus Universitetshospital står færdig i 2022, vil patienterne kunne vælge mellem tre rum til åndelig og eksistentiel fordybelse. Foruden et kirkerum vil Danmarks største universitetshospital blive udstyret med et stillerum og et refleksionsrum, der ligger i forlængelse af hinanden.

Stillerummet og refleksionsrummet henvender sig begge til både troende og ikke-troende. Men stillerummet er indrettet til fællesbøn på gulvet, så her kan for eksempel muslimer eller hinduer lettest bede sammen.

”De tre rum illustrerer, at mennesker under sygdom og behandling alle stiller sig selv eksistentielle spørgsmål om livet og livets mening. Det er ikke nødvendigvis de samme spørgsmål, men alle har brug for sjælesorg og fordybelse som et livsvilkår, uanset kultur og religiøs baggrund. Men vi har også oplevet i England og Sverige, at det kan virke kaotisk, når der bedes på mange forskellige måder samtidig i ét stort rum. Og det var også trossamfundenes vurdering,” siger provst for hospitalspræsterne i Region Midtjylland, Dorte R. Sørensen.

Alle vil blive udsmykket af billedhuggeren Ingvar Cronhammar takket være en donation fra Salling Fondene på 8,2 millioner kroner. Vandet vil være det bærende element i det arkitektoniske og kunstneriske koncept, og udsmykningen vil bestå af de skygger og spejlinger, som vandet kaster på de hvide vægge, forklarer Ingvar Cronhammar.

”Vand er forudsætningen for liv og spiller desuden en væsentlig rolle i alle religioner. Der er tale om en meget sart form for udsmykning, der ikke må virke kold, men snarere som en omfavnelse,” siger kunstneren.

Modellen med de tre adskilte og dog tematisk sammenhængende rum er blevet til i et samarbejde mellem hospitalet og Skejby-Lisbjerg menighedsråd, der har konsulteret både patienter, hospitalspræster og de forskellige trossamfund i Aarhus.

Man har også besøgt hospitalskirker og bederum i både København, Lund og Manchester for at finde den rigtige model. Kirkerummet vil blive udstyret med alter og døbefond og er det eneste rum, som får et klart religiøst præg. I refleksionsrummet, der er tænkt til individuel fordybelse, sidder man langs væggen med blikket vendt mod rummets midte, hvor en vandstråle vil løbe ned fra loftet. I stillerummet er hele gulvarealet derimod frit, så der er plads til kollektiv bøn og meditation.

”Kirkerummet er et rigtigt kirkerum, der vil ligne en almindelig kirke. Der vil blive holdt andagter og gudstjenester, og folkekirken har netop givet økonomisk støtte til projektet af denne grund. Men der skal også være plads til fordybelse uden religiøse symboler, hvis det er det, der er brug for, og det var trossamfundenes eget ønske, at der ikke skulle være religiøse symboler i de andre rum. Men de bindes sammen af det fælles eksistentielle behov for sjælesorg, og af Ingvar Cronhammars udsmykning,” siger Dorte R. Sørensen.

Professor mso i teologi ved Aarhus Universitet Ulla Schmidt hæfter sig ikke desto mindre ved, at kun kirkerummet får et klart religiøst præg.

”Vi har set adskillige debatter om bederum i andre offentlige bygninger, og også eksempler på hospitalsbyggerier, hvor man ikke fandt det nødvendigt med særlige rum til religiøs praksis. Dette projekt er udtryk for en erkendelse af, at der er brug for lokaler til bøn og fordybelse for personer med forskellig religiøs og kulturel tilknytning i offentlige bygninger.

”Men samtidig skaber man en vis assymetri, idet kun den kristne symbolik kommer til udtryk. Det kunne også afspejle en tendens til, at jo mere religiøs mangfoldighed vi får, des mere vokser også forventningerne til, at andre religioner bliver mere tilbageholdende og mindre synlige,” siger Ulla Schmidt.

Ingvar Cronhammar blev udvalgt til den arkitektoniske og kunstneriske udformning af de tre rum efter en konkurrence i 2017. Foruden rummene til fordybelse kommer Forum-bygningen til at rumme en række forskningsfaciliteter og et videnscenter for sjælesorg.

Grundudgifterne til at bygge rummene er hovedsageligt finansieret via offentlige midler fra hospitalet, men også af folkekirken. Skejby-Lisbjerg menighedsråd har ifølge Dorte R. Sørensen desuden givet ”en gave” til hospitalet, for at kirkerummet kan blive større end de andre rum.

De tre rum til fordybelse og bøn er endnu ikke udarbejdede. Det skal kunstneren Ingvar Cronhammar i gang med snart, og resultatet ventes klart i 2022. Men modelfotos uden udsmykning fra arkitektfirmaet bag arbejdet kan vise formen på rummene. På billedet ses refleksionsrummet. Foto: Gjøde & Povlsgaard Arkitekter
De tre rum til fordybelse og bøn er endnu ikke udarbejdede. Det skal kunstneren Ingvar Cronhammar i gang med snart, og resultatet ventes klart i 2022. Men modelfotos uden udsmykning fra arkitektfirmaet bag arbejdet kan vise formen på rummene. På billedet ses stillerummet. Foto: Gjøde & Povlsgaard Arkitekter