Kæmpe kors har skabt debat på Færøerne

På Færøerne er planer om at placere et 17 meter højt kors på et højdedrag blevet droppet efter protester

Planerne om et  17 meter højt kors på færøerne er nu droppet.
Planerne om et 17 meter højt kors på færøerne er nu droppet. . Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

På et højdedrag på Færøernes næststørste ø, Eysturoy, skulle der inden længe placeres et kors. Det skulle være 17 meter højt, laves af glas i et væld af farver og være noget af det første, man fik øje på, når man ankom til øen via den undersøiske tunnel fra hovedstaden, Tórshavn.

Flere af de færøske, kristne trossamfund var gået sammen om projektet, og de havde også formået at få den lokale kommune og en af landets mest kendte kunstnere med på idéen om at lave det, der måske kan beskrives som Færøernes svar på den store Jesus-figur på bjerget i brasilianske Rio de Janeiro.

Men for få dage siden blev kors-planerne på Høganes droppet. Det skete efter debat i medierne, som fik Nes Kommune, der stod med beslutningen, til at trække i land. Ifølge kommunen var de lokale politikere enige om, at projektet havde potentiale, og de havde givet en potentiel byggetilladelse på den betingelse, at der var grønt lys fra blandt andre fredningsmyndigheder, jordejere og lokalsamfundet. Ved et borgermøde om projektet lod stemningen til at være god, men de efterfølgende dage var der debat og kritik på blandt andet sociale medier, hvor flere fandt kunstværket ekskluderende.

”Projektets titel var ’Til glæde for alle’, men forløbet og den generelle opfattelse af projektet levede umiddelbart ikke op til titlen. Projektejerne tog selv initiativet til at sætte en stopper for projektet. Hvis det ikke kunne være til glæde for alle, så gav det ikke meget mening at fortsætte med projektet. Både projektejerne og kunstneren var enige om dette, og der var ikke hensigten at placere kunstværket et andet sted. Status er nu, at projektet er faldet til jorden,” skriver kommunen til Kristeligt Dagblad i en mail, hvor de også kalder det en lærerig proces.

Både aflysningen og planerne om korset siger dog også noget interessant om den udvikling, der sker i den færøske kristendom i disse år. Det siger Bergur Rønne Moberg, der er lektor i nordiske studier på Københavns Universitet og i en årrække har været ansat på Færøernes Universitet i Tórshavn.

”Hvis vi skal se på det store billede, har debatten om korset været en lakmusprøve på, hvor kristendommen står i det færøske samfund i dag i en mere kulturel åndshistorisk forstand. Den siger noget om forholdet mellem det kristne og sekulære og om kristendommen i det offentlige rum,” siger han.

Egentlig er idéen om det store kors nogle år gammel. Da den blev foreslået af flere trossamfund første gang, handlede det i højere grad om at understrege kristendommens rolle i landet, forklarer Bergur Rønne Moberg.

”Kirken og kristendommen står meget stærkt på Færøerne og har traditionelt været meget konservativ. Men samfundet er også blevet mere mangfoldigt, og derfor har intentionen med korset sandsynligvis været at markere kristendommens rolle. De seneste år er der kommet forskellige statuer på Færøerne, der forestiller sagnfigurer og væsener fra folketroen, og korset ville være et stærkt modsymbol,” siger han og tilføjer, at det område, hvor korset skulle opføres, er præget af Indre Mission og bliver kaldt det færøske bibelbælte.

Da idéen om korset dukkede op igen i år, var det dog med et andet og mindre konservativt udgangspunkt. Dette kom ifølge Bergur Rønne Moberg blandt andet til udtryk ved valget af kunstner. Den færøske Tróndur Patursson er nemlig både kendt for at lave kirkekunst til danske og færøske kirker og for at forbinde det hedenske og det mere kristne i kunsten, siger Bergur Rønne Moberg.

At projektet blev droppet den 11. april, var ifølge Bergur Rønne Moberg ret uventet, da den lokale opbakning virkede stor, og da man også vurderede, at korset kunne være attraktivt for turismen. Men modstanden i aviser og på sociale medier og ønsket om ikke at virke ekskluderende har sandsynligvis været større end ventet. Til gengæld har tonen været mindre kristendomsfjendsk end tidligere, siger Bergur Rønne Moberg.

”Debatten har afsløret, at der er en parathed i den kulturelle færøske offentlighed til at diskutere kristendom på en anden og mindre polariseret måde, end man tit har gjort. Den sekulære ateistiske form lader til at være udgrænset,” siger han.