Hvis man nævner ordene religion og indvandring, vil de fleste danskere muligvis komme til at tænke på islam. For de seneste år er det særligt muslimske miljøer og praksisser, der har fået opmærksomhed i danske medier og i forskningen i andre trossamfund end folkekirken herhjemme.
Omvendt er der en anden stor religiøs gruppe i Danmark, som nærmest ikke får nogen opmærksomhed. Og det er katolikkerne, siger Bjørn Thomassen, der er professor mso i socialvidenskab på Roskilde Universitet.
”Der har i de seneste årtier været et utrolig stort fokus på immigration, integration og religion, men det har stort set alt sammen været med en reference til islam. Det lader til at være gået offentlighedens næse forbi, at en stor del af indvandrerne i Danmark er af kristen oprindelse. Vi ved stort set intet om katolikkerne i Danmark,” siger han.
Men det skal der nu laves om på. Velux Fonden har netop givet seks millioner kroner til et projekt, der skal undersøge de katolske befolkningsgrupper i Danmark og deres religiøse praksis. Over de næste år skal forskerne, heriblandt Bjørn Thomassen, se nærmere på de forskellige grupper af katolikker, der er kommet til landet fra blandt andet Nigeria og Polen samt Latinamerika, Asien og Mellemøsten.
I dag er der omkring 48.000 registrerede medlemmer af den katolske kirke i Danmark, men antallet af katolikker i landet er formentlig tre gange så stort og voksende, siger Bjørn Thomassen.
Når der har været så stille om katolikker og katolske migrantgrupper i Danmark, skyldes det ifølge ham blandt andet, at katolicismen i mange år ikke var tilladt i Danmark på grund af Reformationen i 1500-tallet, og at danske katolikker, efter religionsfriheden blev indført med Grundloven i 1849, har levet deres religion i stilhed. Derudover er de fleste danskere i dag mere interesserede i at forholde sig til islam.
”Katolske befolkningsgrupper udgør ikke noget problem i det danske samfund. De skaber ikke overskrifter i medierne og bliver ikke inddraget i debatter om ghettopakker eller terror. Katolicismen adskiller sig mere fra den danske gennemsnitsbefolkning i moralske spørgsmål om abort og kvindelige præster. Men det er ikke de debatter, der får størst politisk bevågenhed i dag,” siger han.
En anden af initiativtagerne til det nye forskningsprojekt er Andreas Bandak, der er lektor på Københavns Universitet og skal se nærmere på katolikker fra Mellemøsten.
”Der kommer for eksempel katolikker til Danmark fra Syrien og Libanon, og selvom de er en mindre gruppe, er det interessant at se, hvordan de oplever at komme til et kristent land med en anderledes praksis end deres. De kan have svært ved at se, hvor kristendommen er henne i Danmark, og kan samtidig føle, at de har en dobbeltidentitet, fordi de både er arabere og kristne,” siger han.
Udover at blive klogere på de katolske grupper herhjemme, lægges der i det nye projekt også vægt på globalisering, tilføjer Andreas Bandak.
”Med forskningen åbner vi for spørgsmålet om, hvad religion betyder i forhold til globalisering og mobilitet. Hvornår er den løsningen på god integration, og hvornår er den en begrænsning? Vi vil også se på de praksisformer, der tidligere har været forbundet med den katolske kirke, men som vi nu også ser bredt ud til folkekirken. Det kan være genopfindelsen af pilgrimsruter og lystænding, som ikke traditionelt har været en del af protestantisk praksis,” siger han.