Ruslands cirka 175.000 medlemmer af Jehovas Vidner har lige nu blikket stift rettet mod det danske medlem Dennis Christensen, som står i centrum for en af de mest spektakulære straffesager mod et medlem af et trossamfund i nyere russisk historie.
Byretten i den russiske by Orjol har anklaget Dennis Christensen for ”at have fortsat aktiviteterne for en forbudt ekstremistisk organisation”, og han risikerer op mod 10 års fængsel. Straffesagen er den foreløbige kulmination på russiske myndigheders forfølgelse af Jehovas Vidner, efter den russiske højesteret for et år siden erklærede trossamfundet ”ekstremistisk”, bandlyste dets aktiviteter og beordrede dets ejendomme beslaglagt af staten. Det er den første retssag mod et vidne siden forbuddet, og ifølge den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial er Christensen ”den første i Ruslands nyere historie, der er blevet frihedsberøvet på grund af sit religiøse tilhørsforhold”.
Domstolens afgørelse vil få betydning for ikke bare Jehovas Vidner, men også for andre udsatte trossamfund i Rusland, mener Jess Kjær Nielsen, som er medlem af Jehovas Vidner i Danmark og følger sagen nøje.
”Forsvaret er forberedt på at gå hele vejen til Højesteret og derefter til Den Internationale Menneskerettighedsdomstol, da sagen er principiel for forståelsen af den grundlovssikrede ret til religionsfrihed i Rusland. Ikke kun for Jehovas Vidner, men for alle troende,” siger han.
Sagen mod Dennis Christensen har oprørt Jehovas Vidner, som har været til stede i Rusland i mange årtier, fortæller Jaroslav Sivulskij, trossamfundets talsmand i Sankt Petersborg.
”Der er ikke angivet et eneste offer i dokumenterne for straffesagen, og ikke en eneste person har nogensinde hørt nogen fjendtlig eller hadefuld tale fra hans side. Hele sagen mod ham er udelukkende baseret på den kendsgerning, at han udøver Jehovas Vidners religion,” siger han.
Russiske myndigheder betragter ifølge iagttagere Jehovas Vidner som en vestlig organisation, der forsøger at undergrave den traditionelle russiske identitet, og trossamfundet blev stærkt forfulgt under Sovjetunionen. Men Christensen er gift med en russer og bor i landet af personlige grunde, og ikke fordi han er inviteret af en organisation, understreger Jaroslav Sivulskij.
”Vi forventer en frifindelse, for han er ikke skyldig i noget. Det, at han blev fængslet, er allerede en stor fejltagelse,” siger han.
Men i værste fald får Dennis Christensen op til 10 års fængsel, vurderer Roman Lunkin, leder af Center for religiøse studier ved forskningsinstituttet Institut for Europa, Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva. Han kalder forbuddet mod Jehovas Vidner for en ”farce” og sammenligner beslaglæggelsen af trossamfundets ejendomme med den sovjetiske undertrykkelse under Stalin i 1920’erne og 1930’erne.
”Domstolens afgørelse kan blive hård, men eftersom Christensen er udenlandsk statsborger kan han også ende med en blødere straf i form af en betinget dom og udvisning af landet,” siger han.
Dennis Christensen har været varetægtsfængslet i næsten ni måneder forud for retssagen. Det skyldes blandt andet, at der for både anklagemyndigheden og trossamfundets advokater er tale om en højst kompliceret sag, som har krævet lang forberedelse, vurderer Roman Lunkin.
Jehovas Vidner er imidlertid ikke det eneste trossamfund, der de senere år har fået det russiske regimes stærke hånd at føle. Præsident Vladimir Putin underskrev i juli 2016 en lov om restriktioner på ”missionsaktiviteter”, som officielt er et led i en kampagne mod ekstremisme og terrorisme, og som blandt andet forbyder at praktisere religion andre steder end ved anerkendte institutioner såsom russisk-ortodokse kirkebygninger. Myndigheder har siden rejst over 50 sager på baggrund af loven, mindst tre protestantiske præster har fået bødestraf, og mindst én missionær er blevet udvist. Iagttagere har beskrevet myndighedernes hårde kurs som led i en generel tiltagende kontrol med det russiske samfund.