Prøv avisen

Stram Kurs er ikke stuerene nok til frikirkernes valgdebatter

”Som udgangspunkt ønsker vi at have valgmøder, der bygger bro og ikke skaber polarisering. Stram Kurs har i den grad et polariserende udtryk, og så længe de har det, så vil jeg være forbeholden,” siger generalsekretær i netværksorganisationen Frikirkenet Mikael Wandt Laursen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere frikirker står i år for valgdebatter forud for folketingsvalget. Men de har bevidst undladt at invitere partiet Stram Kurs, og det er problematisk, mener præster

I frikirken Alive i Hillerød blev søndagens gudstjeneste efterfulgt af en debat mellem folketingskandidater som Anna Libak (V), Martin Lidegaard (R) og Nick Hækkerup (S). I Vejle, Nexø og Randers holdt tre frikirker lignende debatter i søndags med lokale folketingskandidater. Forinden havde frikirker i København, Aarhus og Aalborg allerede stået for valg-debatter, og inden folketingsvalget den 5. juni vil der i alt have fundet 11 vælgermøder sted i frikirker landet over.

Men ikke ved en eneste af disse debatter har der været kandidater fra Liberal Alliance, partiet Klaus Riskær Pedersen, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Det er der flere formelle grunde til, siger generalsekretær i netværksorganisationen Frikirkenet Mikael Wandt Laursen. Herunder at tre af disse partier ikke er i Folketinget i forvejen. Derudover har partiet Stram Kurs et udtryk, der ikke passer til frikirkernes vælgermøder, tilføjer han.

”Som udgangspunkt ønsker vi at have valgmøder, der bygger bro og ikke skaber polarisering. Stram Kurs har i den grad et polariserende udtryk, og så længe de har det, så vil jeg være forbeholden. Jeg vil have svært ved at forestille mig at have en debat, hvor koranafbrændinger er en del af det. Hvis der blevet taget afstand til det, ville det være en anden sag, men det lader det ikke til.”

Men det er en problematisk tilgang, mener sognepræst i Varde Sogn, Morten Thaysen. Han understreger, at han aldrig ville holde et vælgermøde i sin kirke. Men hvis man vælger at gøre det, må man tage konsekvensen og invitere alle de opstillede partier.

”Jeg synes ikke, at et vælgermøde hører til i en kirke. Det hører til et andet sted. Men hvis man alligevel vælger at holde en valgdebat i en kirke, er jeg også så demokratisk indstillet, at hvis Stram Kurs stiller op til valget, skal de selvfølgelig også med. Personligt mener jeg, at Stram Kurs er langt ude. Det tror jeg, de fleste kan se. Men man er ude på et skråplan, hvis man som kirke vil vurdere, hvem der er stuerene, og hvem der ikke er,” siger han.

Det er organisationen Frikirkenet, der har opfordret frikirkerne til at tage del i valgkampen ved at holde vælgermøder. Formålet er at vise sig som samfundsvendt, samarbejdende og åben, lyder det.

Og det er en rigtig god idé, mener formand for Evangelisk Luthersk Netværk Jens Lomborg, der ville ønske, at han selv havde fået idéen. Hans netværk repræsenterer en række missionske fri- og valgmenigheder i Danmark. Men ligesom Morten Thaysen mener han, at man forpligter sig på at åbne for alle partier, hvis man holder valgdebat.

”Jeg synes dybest set, at det er demokratisk problematisk, hvis man lukker enkelte partier ude af debatten. Også selvom det foregår i en kirke, hvor man måske mener, at Stram Kurs’ holdninger ligger langt fra det kristne budskab. For der findes sikkert også mange i menigheden, der vil hævde det samme om for eksempel Radikale Venstres politik. Som kirker må vi stå fast på at forsvare demokratiets bredde og retten til at mene noget, selvom det måtte være tåbeligt og dumt i sidemandens optik,” siger han.

Generalsekretær i Frikirkenet, Mikael Wandt Laursen, er uenig. Han understreger, at frikirkerne har forsøgt at begrænse antallet af kandidater i debatterne til fem eller seks, og at nogle partier ikke har været relevante i disse debatter, der har et specifikt eksistentielt tema.

”Når vi laver et valgmøde med et eksistentielt tema, vælger vi de partier, som vi synes bidrager bedst til emnet. Og det mener jeg, at vi er i vores gode ret til at vurdere. Vi vil gerne diskutere menneskesyn i forhold til eksempelvis klima, handicap og værdidebatter. Der nytter det ikke noget efter vores mening at brænde koraner af eller kun tale om topskattelettelser. Vi har brug for plads til en mere eksistentielt funderet debat,” siger han.

Der findes ikke en opgørelse over, hvilke kirker under folkekirken der har holdt vælgermøde. Kristeligt Dagblad har kendskab til tre valgdebatter i sognekirker, hvor Stram Kurs heller ikke deltog.