Prøv avisen

Strid om faget teologis videnskabelighed

University: Lecture.-Theological lecture at the Sorbonne in Paris.-Illumination, end of 15th century. Ms 129, fol.32

MED AFSTEMNING Teologistuderende mødes med fordomme fra deres medstuderende, og religionshistoriker kritiserer fagets placering på universitetet

Faget teologi var for mange hundrede år siden med til at grundlægge de universiteter, vi kender i dag. Nu er der opstået strid mellem teologer og andre universitetsfolk om, hvorvidt faget stadig skal høre hjemme i det fine selskab af videnskabelig undervisning og forskning på de danske universiteter.

LÆS OGSÅ: Teologi beklikkes på sin lødighed

I Universitetsavisen, som udgives af Københavns Universitet, har religionshistoriker Mikael Rothstein og lektor i teologi Jakob Wolf ført en heftig debat om, hvorvidt teologi er lige så videnskabeligt som andre universitetsfag. Mikael Rothstein hævder, at Jakob Wolf som teolog påtvinger studerende sine egne religiøse fantasier, som ikke kan underbygges videnskabeligt, mens Jakob Wolf omvendt beskylder Rothstein for at være pinligt uvidende om teologi og filosofi.

Diskussionen er velkendt for lektor i litteratur på Aarhus Universitet Hans Hauge, der har fulgt udviklingen omkring teologi opmærksomt.

Der hersker massive fordomme over for de teologistuderende, især fra humanisternes side. De anser alle teologer for at være mere eller mindre fundamentalister. Alt, hvad vi laver på universitetet, kalder vi videnskab, og derfor kunne man jo hurtigt anklage også andre fag, for eksempel de humanistiske, for ikke at være videnskabelige. Men i Aarhus er der derimod et tæt og anerkendende samarbejde mellem teologi og naturvidenskab, siger Hans Hauge.

For at blive præst i folkekirken kræves der en teologisk kandidateksamen. Debatten rejser derfor spørgsmålet, om det religiøse folkekirkens teologi smitter af på teologistudiet. Professor ved Aarhus Universitet Frederik Stjernfelt peger på, at der her kan ligge et problem.
|
Der findes ikke andre konfessionelle (trosbaserede, red.) uddannelser på universiteterne, så set i det lys kunne man godt diskutere indholdet af faget teologi. Et af formålene med faget er at levere præster til folkekirken. Derfor kunne det være relevant at se på, hvor meget af faget der er videnskabelig forskning og uddannelse, og hvor meget af indholdet som hører til det konfessionelle. Så kunne man i højere grad end i dag skille de to områder og placere den konfessionelle undervisning et andet sted end på universitetet, siger professor Frederik Stjernfelt.

Fra politisk side er der ikke noget ønske om at røre ved den status, som teologi har i dag.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R):

Jeg deler ikke det synspunkt, at teologi ikke skulle høre hjemme på universiteterne. Jeg mener, vi bedriver god teologisk uddannelse og forskning i Danmark. Og jeg mener, det er vigtigt, at vi også i en krisetid fastholder, at universiteterne beskæftiger sig med livets store spørgsmål. Uanset, hvad man mener om religion, er det svært at bestride, at religion og religionsmøde også i vor tid spiller en meget stor rolle i verden, og det skal man naturligvis beskæftige sig videnskabeligt med i Danmark, siger Morten Østergaard.

Den socialdemokratiske regeringspartner ønsker heller ikke at røre ved faget teologi, siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl.

Vi politikere bestemmer ikke, hvilke uddannelser universiteterne skal have. Jeg er tryg ved universiteternes akkrediteringssystem, som vurderer det enkelte studiums relevans i forhold til såvel videnskabelighed som arbejdsmarkedet. Det gælder også for teologi, at studiet skal leve op til kravene om, at der skal være et stærkt forskningsmiljø.