Må folkekirken investere formue i risikable værdipapirer?

Dele af folkekirken vil åbne for mere risikable investeringer af formue. Rigsrevisionen har sagt nej, men kirkeministeren overvejer at gå ind i sagen

I december sidste år agerede Rigsrevisionen stopklods for et forslag fra Kirkeministeriet om at tillade mere risikable investeringer af folkekirkens milliardstore formue, der stammer fra penge til gravstedsvedligeholdelser. Nu kan sagen blive åbnet igen. Foto fra Middelfart Kirke. Foto: Lars Laursen

Skal folkekirken have lov til at investere i risikable obligationer? Det spørgsmål er blevet aktuelt efter, at kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) nu åbner for at modsætte sig Rigsrevisionens anbefalinger om et stop for kirkelig spekulation i værdipapirer.

I december sidste år agerede Rigsrevisionen stopklods for et forslag fra Kirkeministeriet om at tillade mere risikable investeringer af folkekirkens milliardstore formue, der stammer fra penge til gravstedsvedligeholdelser.

Kirkeministeriet besluttede sig i foråret for at følge Rigsrevisionens anbefalinger, men den beslutning kan blive omstødt, siger Bertel Haarder.

”Rigsrevisionens anbefalinger er ikke lov i landet. Et langt politisk liv har lært mig, at Rigsrevisionen er en god rådgiver, men ikke en man altid skal følge. Men gør man ikke det, påtager man sig et ekstra ansvar. Det skal man være klar over. Jeg vil gerne se på sagen med friske øjne,” siger Bertel Haarder.

Kirkeministeriets forslag fra oktober sidste år kom efter, at folkekirken i årevis har tjent ganske lidt på investeringen af sin milliardstore formue.

Tre milliarder kroner af formuen bliver i dag investeret i stats- og realkreditobligationer, men grundet den lave rente i øjeblikket risikerer formuen at skrumpe ind.

Derfor åbnede ministeriet med et forslag til en ny bekendtgørelse for, at Stifternes Fælles Kapitalforvaltning, der varetager den fem milliarder store formue, kunne investere i mere risikable værdipapirer, som giver et bedre afkast.

Men i et høringssvar fra den 19. december 2014 advarede Rigsrevisionen mod de nye typer af investeringer.

”Rigsrevisionen finder, at selv med de anførte begrænsninger vil placeringen af stiftsmidlerne i erhvervsobligationer øge risikoen,” skrev Rigsrevisionen, der også pointerede, at forslaget ville forøge risikoen for tab af midler indbetalt af folkekirkens medlemmer.

Sammen med erhvervsobligationer var handel med futures for obligationer, obligationer på auktioner og handel via valutaterminsobligationer de øvrige forslag i udkastet til en ny bekendtgørelse fra Kirkeministeriet.

Viborg Stift har modsat Rigsrevisionen set positivt på de nye investeringstyper. Derfor er biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, ærgerlig over, at Rigsrevisionen i første omgang har fået Kirkeministeriet til at trække forslaget tilbage.

”Det er ikke tilfredsstillende. Jeg havde gerne set, at vi havde ændret på mulighederne for at investere anderledes og dermed gjort vores ypperste for at sikre, at formuen ikke udhules,” siger Henrik Stubkjær.

For med den lave rente på de nuværende værdipapirer svarer det til, at Stifternes Fælles Kapitalforvaltning graver pengene ned, siger Henrik Stubkjær.

”Det synes jeg ikke er at vise rettidig omhu. Vi er selvfølgelig forpligtet til at forvalte folks penge ordentligt og sikre, at der ikke sker en udhuling af pengene til gravstedsvedligeholdelserne, men i den nuværende situation bliver pengene mindre værd end det, folk regner med,” siger Henrik Stubkjær.

Også Jørgen Nielsen, formand for bestyrelsen i Stifternes Fælles Kapitalforvaltning, har været åben for nye investeringsmuligheder. Derfor mener han, at det er synd, at der nu er sat en midlertidig stopper for investeringer i eksempelvis erhvervsobligationer.

”Det er ærgerligt, og det kommer bag på mig, men nu må vi behandle det i bestyrelsen,” siger Jørgen Nielsen.

Økonomiprofessor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet finder det positivt, at Rigsrevisionen har sat en kæp i hjulet på ønsket om investering i risikable værdipapirer.

Han mener, at det oprindelige forslag om at åbne for mere risikobetonede obligationstyper er udtryk for, at ”den økonomiske syge synes at gribe om sig.”

”Det var netop den type obligationer, der var med til at udløse finanskrisen, først i USA, men som senere rullede videre til Europa. Når disse typer af investeringer, der har været på banen, giver et i gennemsnit højere afkast, er det fordi, at de er langt mere risikable end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen for at miste noget af kapitalen er derfor langt større, hvilket vil være en uetisk disposition,” mener Jesper Jespersen.