Det er de færreste fyrstehuse, der har en helgen i familien, og endnu færre nationer, der tæller en helgen blandt deres statsoverhoveder. Men for Østrig og Habsburg-familien vil dette være tilfældet, når pave Johannes Paul II på søndag 3. oktober saligkårer den sidste østrigske kejser, Karl 1 (1887-1922), under en messe i Peterskirken.
Karl efterfulgte sin grand-onkel Franz Josef som kejser i 1916, men holdt sig kun på tronen i to år. Efter sin tronbestigelse forsøgte han sig med en række reformer i det stærkt konservative dobbeltmonarki, men da Første Verdenskrig i 1918 endte med det østrig-ungarske riges opløsning, blev Karl tvunget til at abdicere, og Østrig blev en republik. Resten af sit korte liv tilbragte eks-kejseren i eksil på Madeira med sin kone og sine børn.
Saligkåringsprocessen har været undervejs i 55 år, før Vatikanets Kongregation for Helgenkåringer anerkendte Karls hellighed.
– Han søgte freden, hjalp de fattige og førte beslutsomt et åndeligt liv. Fra ungdommen var troen bestemmende for hans liv, og i særdeleshed under Første Verdenskrig og under eksilet på øen Madeira, udtalte kardinal José Savaria Martins, da beslutningen om saligkåringen blev offentliggjort.
Alligevel er saligkåringen ikke uproblematisk. Karl efterlod sig en talrig efterslægt, og i nogle kredse frygtes det, at hans nye værdighed kan give næring til den kejserkult, som Østrig trods sine 86 år som republik ikke har overvundet. Direktøren for Wiens Kunsthistoriske Museum, Wilfried Seipel, vakte således furore, da han ved præsentationen af en biografi over Karl I forleden tiltalte Karls ældste søn, den 91-årige Otto von Habsburg, som "kejserlig højhed".De politiske reaktioner udeblev ikke, og fra socialdemokratisk side blev Seipels handling kaldt "utålelig" og "skandaløs".
Både Socialdemokratiet og De Grønne finder det også meget kritisabelt, at Østrig sender en højtstående officiel delegation til saligkåringen under ledelse af formanden for Nationalrådet i det østrigske parlament, Andreas Khol. Beslutningen kaldes "overhovedet ikke lykkelig", blandt andet under henvisning til, at Karl er en "omstridt person", der også var ansvarlig for giftgasangreb under Første Verdenskrig.
– Det må være en personlig vurdering, sagde en af Karls børnebørn, Lorenz Habsburg, i et interview med dagbladet Der Standard om graden af Karls ansvar for brugen af giftgas.
– Der var mange vidner. Historikerne er blevet stillet overfor deres vidnesbyrd, og kirken er nået til den afgørelse, at denne mand er værdig til at blive saligkåret, noterede han.
Den østrigske regering er også forsigtig i sine udtalelser, men fastholder den officielle deltagelse.
Sundhedsminister Maria Rauch-Kallat, der også er med i delegationen, forsvarer sin medvirken med, at Karl repræsenterer "det historiske Østrig". For hende drejer det sig ikke om at diskutere Karls politik, men om at tage del i en kirkelig handling, fastslog hun.
Andre delegationer fra tidligere Habsburg-lande i Ungarn, Tjekkiet og Kroatien deltager også i højtideligheden. Derudover har Habsburg-familien planlagt tre dages festligheder i Rom i forbindelse med saligkåringen med gudstjenester og en stor reception i Vatikanet for venner og slægtninge.