Et spædbarn i en lang, hvid kjole. En døbefont af guld. En våd hovedbund. En overrasket barnegråd. Det plejer at være opskriften på en folkekirkelig dåb, men en coronakrise senere ser billedet ganske anderledes ud.
Alle kirkelige handlinger, der er blevet udskudt under coronanedlukningen, skal indhentes, og da nedlukningen varede ekstra længe for folkekirken, er det ikke så lidt. En rundringning, som Kristeligt Dagblad har foretaget, viser, at det især gælder dåbsritualet.
Anders Damtoft Kaufmann er projektmedarbejder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, og han bekræfter, at landets kirker lige nu har rigtig travlt med at indhente dåbspuklen:
”Kirkestatistikken taler sit tydelige sprog. Selvom tallene viser, at der fra april til juli i år i gennemsnit er døbt 2000 flere pr. måned sammenlignet med 2020, er der stadig et stykke vej endnu. Årets sidste måneder vil vise, hvor meget af efterslæbet der bliver indhentet i 2021,” siger han.
”Vi kan ud fra antallet af dåb se, at folkekirken skal fortsætte med at have ekstraordinært travlt. Hver måned resten af 2021 skal over 5000 børn døbes, hvis de corona-udskudte dåb skal indhentes. Det kan være svært at forestille sig, når travlheden lige nu er så udtalt.”
Selv med de mest optimistiske briller på er der ikke udsigt til, at folkekirken når at indhente de corona-udskudte dåb, vurderer Anders Damtoft Kaufmann og tilføjer, at antallet af manglende dåb ifølge hans beregninger ved årets udgang vil være omkring 7000.
Og det er særligt en udfordring, fordi november og december traditionelt set er de måneder med det mindste antal dåb i folkekirken.
Derfor – og fordi opgaven med tumlingedåb ikke skal virke uoverkommelig i et i forvejen travlt efterår – har Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter taget initiativ til at lave en vidensbank, hvor de har indsamlet en række tiltag og idéer, der ligger til fri afbenyttelse for alle landets præster.
”Måske er der brug for en trappestige, så dåbsbarnet selv kan kravle op, eller et brev fra sognekirken, hvor det bliver italesat, at det ikke er for sent at fejre og markere det, selvom barnet er blevet en tumling. Den største konsekvens er, at en masse børn ikke får kendskab til Gud eller et naturligt forhold til kirken fra barnsben. Jeg håber, at vidensbanken er et blandt mange initiativer, som kan gøre det lettere for præsterne at overkomme puklen af corona-udskudte dåb,” siger Anders Damtoft Kaufmann.
Drop-in-dåb i vikingekirke
I et forsøg på at overkomme dåbspuklen er den traditionelle dåb ved søndagens højmesse mange steder i landet blevet udvidet med særlige dåbsgudstjenester om lørdagen og fredagen – og hos Folkekirken i Aarhus også om torsdagen. I perioden fra den 13. maj til den 16. september kunne alle dem, der ville døbes i Aarhus Kommune, således møde op en hvilken som helst torsdag.
Imidlertid ikke i en af kommunens sognekirker, men derimod i Stavkirken på Moesgaard Museum, hvor Folkekirken i Aarhus havde indhentet en særlig tilladelse fra både biskop Henrik Wigh-Poulsen og museet til at udføre dåbsritualet.
I Stavkirken, der er en rekonstruktion af de første kirker, efter at Danmark blev kristnet i 965, var der plads til 30 dåbsgæster, og en dåbshandling tog rundt regnet 20 minutter.
Idéen om at døbe i de anderledes omgivelser med jord på gulvet og ingen vinduer er opstået på baggrund af erfaringer med de såkaldte drop in-dåb, som har været en bragende succes i Aarhus. Det fortæller Jette Marie Bundgaard-Nielsen, der er provst i Aarhus Søndre Provsti.
For det er ikke nødvendigt med en stor fest, 50 gæster, treretters menu og højtidelige rammer, når man skal døbe sit barn, mener Jette Marie Bundgaard-Nielsen. Hun giver et eksempel:
”Der var en større dreng i konfirmationsalderen, som blev døbt i Stavkirken. Han havde selv valgt tidspunktet og kunne lige nå det, inden han skulle videre til fodboldtræning, men alligevel var dåben en meningsfuld oplevelse.”
”Når vi har været nødt til at gøre tingene anderledes, rører det også ved kritikken om, at dåben er blevet et middelklasseritual. Nu er der ikke én måde, der den rigtige – tværtimod er der kommet en større accept af, at der er flere forskellige måder at gøre tingene på. Så et udslag af corona er nok, at den højspændte diskussion, vi løbende har haft om, at dåben er uløseligt knyttet til højmessen, er blevet løsnet i praksis. Nu har vi oplevet på egen krop, at dåben giver mening – også selvom den ikke tager en hel time i højmessen om søndagen,” siger Jette Marie Bundgaard-Nielsen.
Tumlingedåb i strikkede klæder
Også i Fyens Stift har de udskudte dåb under coronaperioden givet anledning til eftertanke – og nytænkning. Det fortæller religionspædagogisk konsulent Hanne Uhre Hansen:
”I Fyens Stift har vi indsamlet erfaringer og idéer fra præsterne – dels for at forstå de forskellige udfordringer i sognene og dels for at give gode idéer videre.”
Det gav anledning til en større samtale om dåben i dag. Hvad kan afholde én fra at døbe sit barn, hvilke udfordringer har man, hvis man får sit barn døbt, når det er to, seks eller 14 år, og hvordan kan kirken i højere grad invitere dem, der slår sig lidt på traditionerne, indenfor?
Det er, som Hanne Uhre Hansen påpeger, svær at svare på, men samtalen gav dem en idé.
”Vi fandt frem til, at der er et behov for at vise, at dåben – selvom den i sin forkyndelse, indhold og handling altid er den samme for alle – sagtens kan være forskellig i sit udtryk.”
Derfor er Fyens Stift gået sammen med strikdesigner Lærke Bagger, som blandt andet arbejder med bæredygtighed og medskabelse i sine designs. Hun har givet sit bud på, hvordan hjemmestrikket dåbstøj kan se ud anno 2021. Resultatet er blevet en strikkeopskrift til en dåbskjole og en dåbssweater, som ligger gratis tilgængelig på stiftets hjemmeside.
Idéen om en nyfortolkning af dåbskjolen passede godt sammen med, at mange spædbørn i skyggen af corona har nået tumlingealderen, mener Hanne Uhre Hansen.
”Dåbskjolen skal ikke være en erstatning, men et supplement til den traditionelle, nedarvede dåbskjole. Tanken var, at det skulle være noget, man selv kunne være medskaber af, noget med mulighed for at inddrage farver, noget, børnene kunne bevæge sig i, og noget til drenge og piger fra et halvt til seks år.”