Prøv avisen

Studenterpræster er personlige rådgivere

Studenterpraest Nicolai Halvorsen. Foto: ASGER CARLSEN/til web

Danske studerende går til landets studenterpræster, når både studielivet og privatlivet bliver for svært

Sorg, parforhold og forventningsfulde forældre. På de fleste af landets videregående uddannelser tilbyder en studenterpræst personlige samtaler med unge studerende. Nu vil fjorten præster med støtte fra Teologisk Pædagogisk Center og Danmarks Kriselige Gymnasiastbevægelse også have præster ind på de danske gymnasieskoler. Ideen med præster på gymnasierne er helt ny, hvorimod der på fjorten af landets institutioner med videregående uddannelser i dag allerede er tilknyttet en såkaldt studenterpræst.

LÆS OGSÅ: Folkekirken vil ind i gymnasierne

Kristeligt Dagblad har talt med tre studenterpræster, der alle fortæller, at der er stor efterspørgsel efter de personlige samtaler. Præsterne er underlagt tavshedspligt og fører ingen journaler, hvilket ifølge præsterne, tiltaler de unge. Landets studenterpræster er ansat af den danske folkekirke, og det er ingen forudsætning, at man er kristen for at få en samtale med en studenterpræst. De fleste studerende, der opsøger en studenterpræst er da heller ikke erklærede kristne.

– De unge kristne har organiseret sig og har en fast tilknytning til en præst et andet sted. De unge, der kommer til mig, er ganske almindelige unge, og de kommer med en hel palet af forskellige problemer. Men én af gengangerne er unge, der har mistet, eller unge, der har det, jeg kalder studietvivl, siger studenterpræst ved Syddansk Universitet Jens Buchwald Andersen. Han mener, at mange studerende bruger studenterpræster, fordi det er et gratis tilbud, og fordi uddannelsernes studievejledninger henviser de unge til studenterpræsten.

– Mange har en følelse af, at de bare skal have vendt nogle ting, og at det er for meget at gå til psykolog. Jeg hører indimellem, at de har prøvet at være til psykolog eller er gået hos Studenterrådgivningen og det syntes de egentlig ikke gav dem noget. De har en forestilling om, at vi præster kan noget særligt og er vant til at omgås mennesker, der har mistet eller som er syge, siger Nicolai Halvorsen, der de sidste 10 år har været studenterpræst på Panum Instituttet i København.

Lisbeth Holm Filtenborg har siden juli måned været studenterpræst i Herning på Handels- og IngeniørHøjskolen og på TEKO, som er Skandinaviens største design- og handelsskole inden for mode. Hun oplever også, at unge bliver overrumplet af studielivet.

– De unge er tilflyttere og har ingen tilknytning til den lokale sognemenighed. Der er en langt større faldgrube for ensomhed, fordi de ikke længere har deres forældre som sikkerhedsnet, og de ønsker måske heller ikke længere at have forældrene som referenceramme. Det er dér, studenterpræsten kommer ind som uvildig samtalepartner, siger Lisbeth Holm Filtenborg. Hun er ikke videre begejstret for ideen om, at folkekirkens præster også skal ud på gymnasierne.

– De unge, der går i gymnasiet bor stadig hjemme og er stadig rodfæstede i deres lokale sognemeninghed. Jeg tror, at ideen med gymnasiepræster er lige specialiseret nok. Jeg synes hellere, der skal arbejdes på, at der kommer flere ungdomspræster, siger hun.

Nicolai Halvorsen er mere positivt indstillet over for ideen.

– Nogle steder vil det være overflødigt, for der vil de lokale sognepræster tit have kontakt til gymnasieeleverne, fordi de er tidligere konfirmander. Men det, der er smart ved at have en gymnasiepræst, er, at præsten ikke er direkte forbundet til gymnasiet som institution. Det afgørende er, at man får en kontakt til de unge, og at de ved, at præsterne og kirken er et sted, de kan komme, og en ressource, de kan bruge, siger Nicolai Halvorsen.