Studerende mangler fordybelse

Studerende ved universiteterne får gennem deres studier en større viden, men ikke nødvendigvis en større visdom. Den brede forståelse af menneskelivet er der sjældent tid til, når man skal igennem det specifikt faglige. Dette er en af årsagerne til, at et flertal i Folketinget ønsker at genindføre filosofikum, der gennem 300 år frem til 1971 fungerede som alle universitetsstuderendes fælles kursus i filosofi, videnskabelighed og verdensforståelse. Men selv om det nye tiltag skal sikre, at alle studerende får elementer af filosofi, etik og kulturhistorie, bliver det ikke et fælles, alment dannende forløb som i gamle dage. - På det enkelte fag må man se på, hvad man har behov for for at perspektivere faget, siger Henrik Toft Jensen, rektor for Roskilde Universitetscenter og formand for Rektorkollegiet. Han foretrækker derfor også betegnelsen »fagenes videnskabsteori« i stedet for »filosofikum«. Som medlem af Rektorkollegiets Filosofikumudvalg har han været med til at undersøge behovet for mere filosofi på universiteterne. Og konklusionen er, at nogle studier bør indføre nye kurser, mens andre i forvejen har udmærkede videnskabsteoretiske forløb. Derfor ønsker rektorerne ikke gennemgribende ændringer af universiteterne. Denne melding har undervisningsminister Margrethe Vestager (R) og Folketingets uddannelsesudvalg taget til sig. De ønsker ikke at presse et gennemgribende nyt filosofikum igennem, hvis uddannelsesstederne ikke ønsker det. Susanne Olling Andersen er uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd. Hun ønsker heller ikke et filosofikum ved tvang. Men hun mener, at der er et problem i, at studerende har for lidt tid til at fordybe sig og opnå en visdom, som ligger ud over de konkrete ting, man skal kunne til eksamen. - Universiteterne bliver presset til at føre de studerende så hurtigt gennem systemet, at vi ikke når at tænke ret meget over, hvad vi gør. Vi har brug for at tænke helt anderledes over det grundlæggende, og det kunne filosofikum bidrage til. Men det kræver mere tid og flere ressourcer, siger Susanne Olling Andersen. Rektorernes formand erkender, at universiteterne er blevet mere fagspecialiserede. Men han slår fast, at visdom stadig er uhyre vigtigt i den akademiske verden. - Jeg bruger altid ordet visdom i mine velkomsttaler til de nye studerende. De skal lære, at universiteter ikke bare er steder, hvor man bliver undervist, men at undervisning kun er et af flere hjælpemidler, den enkelte benytter sig af i sin fordybelses- og læringsproces, siger rektor Henrik Toft Jensen. - Tom formidling af viden uden visdom bør ikke være universiteternes varemærke. Det er også derfor, det ikke er i universiteternes ånd at skabe et virtuelt universitet, hvor de studerende bare henter stoffet ned via computeren, tilføjer han. Side 9-10