Studerende skaber kirkekunst

Da Lone Ertbølle Lykke Pedersen gik på en luthersk missionsk efterskole var Højsangen fra Bibelen alt for erotisk til, at hun og de andre elever måtte høre om den på skolen. Siden har Lone Ertbølle Lykke Pedersen været fascineret af kærlighedsdigtet - og ladet sig inspirere af det i sine billeder. Som afgangsprojekt fra Seminariet for kunst og håndværk i Kerteminde har hun taget udgangspunkt i forskellige skriftelige tolkninger af Højsangen og brugt dem til inspiration for sine tre billeder, der tilsammen udgør en altertavle. Lone Ertbølle Lykke Pedersen er ikke den eneste, der har valgt at lave kirkekunst som sin afsluttende opgave på seminariet. Der har i alt fire ud af de 60 studerende, der er ved at afslutte deres treårige læreruddannelse, der stiler mod at undervise i forskellige kreative fag. Alle fire har forskellig baggrund og ideer med deres projekter. De studerende har igennem de seneste ni uger arbejdet med en skriftlig og en praktiske opgave. I weekenden udstilles alle afgangsprojekterne og diverse andre ting, lavet af studerende på de andre årgange og eleverne på den tilstødende højskole. En af de andre, der har lavet kirkekunst, er Jette Nordborg. Hun er i gang med at væve en messehagel. Det er et omfattende arbejde, som hun kun lige er begyndt på, så den færdige udgave kommer ikke med på udstillingen i weekenden. Jette Nordborg havde lagt mærke til, at hendes lokale kirke, Drigstrup Kirke, hvor hun engang imellem afløser som ringer, ikke havde nogen hvid messehagel. Hun foreslog derfor menighedsrådet, at hun kunne væve en til kirken som sit afgangsprojekt på Seminariet for kunst og håndværk. Jette Nordborg tegnede en messehagel, som hun synes passede ind i den gamle middelalderkirke, og menighedsrådet var med på ideen. En almindelig messehagel kan let komme til at koste 20.000 kroner. Jette Nordborg har taget mindre for sin, men vil dog ikke afsløre prisen. Træt af dødstabu Anette Mouritsen, der har keramik som hovedfag på seminariet, har også lavet et afgangsprojekt med tilknytning til kirken, om end i en helt anden boldgade. Hun er nemlig godt træt af det tabu, der er omkring døden. Hun besluttede sig derfor for at lave ni urner. Det var dels for at provokere, men også for at sætte en debat i gang. Reaktionerne på hendes projekt har da også været mange. - Når jeg fortæller, hvad jeg laver, er der mange, der stejler og synes, det er noget mærkeligt noget. Jeg synes godt, man må tage stilling til, hvordan man vil begraves. Min mor skal eksempelvis vælge en af mine urner til at blive begravet i, når hun engang dør. Hun er nemlig heller ikke bange for at tale om døden, og sådan burde flere have det, siger Anette Mouritsen, der synes, at de urner, man normalt bliver begravet i, er alt for kedelige. Hun kunne godt forestille sig, at man på et tidspunkt vil komme dertil, hvor man selv vælger sin egen personlige urne, som man bliver begravet i. Af Anettes urner er det ikke alle, der kan bruges til begravelse. Det er enten, fordi de er brændt ved for høj en temperatur, og dermed ikke er nedbrydelige efter de 10 år, som loven foreskriver, eller fordi de ikke kan plomberes. - Flere er urnerne er skulpturelle og ikke funktionelle. De skal tjene som inspiration til, hvordan man kan lave nogle mere spændende urner, siger Anette Mouritsen. Helene Termansen, der har træ som hovedfag, blev uddannet møbelsnedker, før hun begyndte på Seminariet for kunst og håndværk. Hun er meget interesseret i billedskærerarbejde, men det er næsten umuligt at finde en læreplads i Danmark. Helene Termansen er meget fascineret af det billedskærerarbejde, der findes i kirkerne både i Danmark og i udlandet. - Det ypperligste inden for billedskærerarbejde findes i kirkerne, siger Helene Termansen. Døbefont i egetræ Hun synes dog, at der er for lidt billedskærerarbejde i moderne kirker, og det vil hun gerne bringe ind i en moderne kirke. Derfor har hun udskåret en døbefont, som er inspireret af traditionelle granitdøbefonte, men lavet af træ. Den firkantede døbefont er lavet af frisk egetræ, der er lettere at arbejde med, men til gengæld sprækker efterhånden, som det tørrer, men det er gjort med fuldt overlæg. - Tidligere udfyldte man hullerne og malede dem over, men jeg synes det er flot med sprækkerne, siger Helene Termansen, der på hver af de fire sider har valgt at udskære en due, livstræet, skibet som tegn på troen og løven som tegn på tvivlen. - Der findes ikke mange døbefonte i træ, og derfor synes jeg, det var interessant at prøve det, siger Helene Termansen, der meget gerne vil sælge sin døbefont til en kirke. - Jeg har ikke rigtig plads til den hjemme på kollegieværelset, og den vil passe fint ind i en ny kirke, så jeg håber, der er nogen, der vil købe den. Udstillingen på Seminariet for kunst og håndværk i Kerteminde er åben på søndag klokken 10-17.