Sundhedseksperter: Ingen grund til at have restriktioner i kirkerne

Ifølge sundhedsekspeter er der ingen stor smitterisiko forbundet med at fjerne de restriktioner i kirkerne, som nogle steder sætter store begrænsninger på, hvor mange der for eksempel kan deltage i en begravelse. Professor er dog skeptisk på grund af eksempler på smitte ved religiøse arrangementer

”Der er nødt til at være en vis proportionalitet i restriktionerne, og det er der ikke her,” siger professor i klinisk mikrobiologi om coronakravene i kirkerne.
”Der er nødt til at være en vis proportionalitet i restriktionerne, og det er der ikke her,” siger professor i klinisk mikrobiologi om coronakravene i kirkerne. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Præster og kirkegængere synes ikke, de giver mening. Biskopper, oppositionspolitikere og sågar kirkeministeren synes ikke, de giver mening. Og nu siger flere sundhedseksperter også, at de coronarestriktioner, der stadig gælder i landets kirker, ikke længere giver mening.

Siden april har kirkerne været underlagt areal- og afstandskrav, som indebærer, at der må tillades adgang for én person pr. to kvadratmeter gulvareal. Samtidig skal der holdes en meters afstand eller to, hvis der er fællessang, og det betyder, at det særligt i små landsbykirker kniber med pladsen ved søndagens gudstjenester og ved begravelser, bryllupper og andre kirkelige handlinger.

Reglerne gælder foreløbig frem til 1. september, men spørger man Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, er der ingen grund til at vente så længe med at ophæve dem. Egentlig er Hans Jørn Kolmos ikke imod at bevare visse coronarestriktioner lidt endnu – for selvom mange er vaccineret, er coronakrisen ikke overstået, siger han. Alligevel mener han, at det er ”overdrevent nidkært” og ”ude af proportioner” at fastholde restriktioner i netop kirkerne.

”Reglerne i kirkerne står i skærende kontrast til de store forsamlinger, vi har set under for eksempel EM i fodbold. Der er nødt til at være en vis proportionalitet i restriktionerne, og det er der ikke her. Desuden er det begrænset, hvor mange mennesker der kommer i kirke i løbet af sommeren, og selv hvis der skulle være et bryllup eller en begravelse med mange gæster, klumper de sig jo alligevel sammen til en fest eller en anden komsammen bagefter,” siger Hans Jørn Kolmos.

Det er Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, enig i. For selvom smittetallene stiger lige nu, mener han ikke, der er nogen fare for, at indlæggelsestallene gør det, da de fleste af de ældre og sårbare, som risikerer at blive syge af corona, allerede er vaccineret. Blandt andet af den grund mener han, det er forsvarligt at fjerne restriktionerne i kirken.

”Og så er der heller ikke noget, der tyder på, at den smitte, der så er, har noget med det, der sker i kirken, at gøre. Det er nok snarere relateret til de fester, vi har set under EM i fodbold og måske også sommerens studenterfester. Så hvis man vil begrænse den stigende smitte, er det nok snarere de områder, man skal kigge på,” siger han.

Mens man mange steder i samfundet skal vise coronapas for at få adgang til aktiviteter og arrangementer, har det på intet tidspunkt været et krav ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Selvom blandt andre Landsforeningen af Menighedsråd og Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller tidligere har luftet idéen om, at man kunne indføre det ved de kirkelige handlinger, har modstanden mod coronapasset i kirkelig sammenhæng været stor og udbredt i kirkens top. Men selv uden krav om coronapas i kirkedøren er det ifølge Hans Jørn Kolmos og Christian Wejse forsvarligt at fjerne de nuværende restriktioner i kirkerne.

”Jeg har også meget svært ved at se for mig, at man skulle stå i indgangsdøren til kirken og bede om coronapas, og jeg tror heller ikke, det bliver nødvendigt. Jeg tror i det hele taget, coronapasset er meget, meget tæt på at blive udfaset, fordi vi nærmer os en situation, hvor langt de fleste har fået begge vaccinestik,” siger Christian Wejse.

Det er dog ikke alle eksperter, der finder restriktionerne i kirkerne meningsløse. Rune Hartmann, der er professor ved institut for molekylærbiologi og genetik på Aarhus Universitet, mener tværtimod, at kirkerne er nogle af de sidste, der skal have lov til at åbne, blandt andet fordi der ikke er krav om coronapas.

”Det undrer mig egentlig, for der er to steder, vi har set meget smitte: i nattelivet og ved religiøse arrangementer. Vi har set en del eksempler, især fra udlandet, på, at smitten har spredt sig her, fordi mange har været samlet, og fordi der har været sang. Nogle steder har man også tradition for at røre ved hinanden,” siger Rune Hartmann.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) sagde tirsdag til Kristeligt Dagblad, at hun heller ikke synes, det giver mening, at man gerne må samles mange på en restaurant, men ikke i en kirke. Til gengæld sagde hun også, at der, så længe vi er i en genåbningsfase, vil være perioder, ”hvor noget er lidt skævt”. Hvis restriktionerne i kirken skal fjernes, lød det fra ministeren, skal det ske ved en politisk forhandling, der beror på sundhedsmyndighedernes anbefalinger.