En portion varm suppe serveret fra en ombygget Christianiacykel, der hver gang dukker op et nyt sted. Det initiativ fungerer i Roskilde Stift som en anderledes ramme for samtaler om tro og er netop blevet indstillet til konkurrencen om Kristeligt Dagblads Initiativpris.
Bag den såkaldte suppe- cykel står projektet Kirke på vej, en gruppe kristne, der samarbejder med Roskilde Stift om at skabe kontakt til danskerne og være kirke for dem, der ikke kommer til gudstjeneste om søndagen.
Cyklen virker godt til det første formål, for den vækker nysgerrighed, når den ruller ind på torvet udsmykket med lys og med opslået parasol. Rigtig mange kommer hen og spørger, hvad der sker. Det fortæller Peter Tingleff, projektleder og initiativtager til Kirke på vej.
”Det er en fin måde at være til stede på på en ikke anmassende måde. Og det er vores hovedformål. Men suppecyklen kan også skabe et rum, hvor der ikke er et rum i forvejen. Så leder det ene til det andet, og man får nogle rigtig gode snakke ud af det.”
Han fortæller, at samtalerne kan handle om alt fra personlige livshistorier og forslag til nye tiltag i kirken til større diskussioner om tro.
Suppecyklen er blot et af mange projekter, som Kirke på vej har sat i gang siden starten i 2011. De har også sat fokus på mennesker i psykiatrien og de unge i Roskilde. Hver uge mødes frivillige og medarbejdere på basen, som de selv kalder den, i Roskilde for at lytte til Gud og til byen og for at dele gode idéer. Og ikke mindst hjælpe hinanden med at sætte handling bag dem. Idéen er, at kirken skal opstå der, hvor folk er.
”Vi forsøger at komme i snak med dem, der ikke kommer i kirken. Vi har sat os for, at kirken skal ud af huset og ud på gaden. Vi spejder efter åbne døre og ønsker at være lige der med nye måder at være kirke på,” siger Peter Tingleff.
Det er ikke nyt, at de danske kirker er aktive, når det handler om at finde på nye initia-tiver, der kan få danskerne til at bruge kirken. Antallet af aktiviteter, der er målrettet bestemte grupper, er vokset betydeligt de seneste 10-20 år. Og tiltagene er blevet meget tydelige nu og endnu mere målrettede. Det fortæller forsker ved afdelingen for religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen.
”Spaghettigudstjenesten er blevet en klassiker. Men det er nyt, at kirkerne i højere grad inddeler børnene i aldersgrupper og arrangerer aktiviteter, der er målrettet dem specifikt. Nu er der for eksempel babysalmesang til de helt små og kravle-gudstjenester til dem, der er lidt større. Kirken er ble- vet mere bevidst om ikke at prøve at ramme alle, og derfor har der virkelig været et aktivitetsboom de seneste år.”
Det er også noget nyt, at flere kirker ikke nøjes med at invitere til arrangementer inden for kirkens vægge, men selv kommer ud af kirkerummet og ud på gaden, som Kirke på vej gør med suppecyklen. Det skyldes ifølge Marie Vejrup Nielsen kirkernes ønske om, at en større del af befolkningen, som ofte allerede er medlemmer af folkekirken, får kendskab til det, kirken har at byde på.
”Det handler om at skabe en større kontaktflade mellem kirkerne og danskerne, og det kommer der, når kirken er til stede flere steder, som de også oprindeligt har været i små samfund. Målet fra kirkens side er at være mere til stede i folks hverdag og bevidsthed.”