”Set fra vores position som studerende på Menigheds- fakultetet i Aarhus virker det utilstedeligt og nærmer sig diskrimination at udelukke nogle, der gerne vil være præster, fra at blive det og samtidig tale om præstemangel og åbne alternative veje til præsteembedet.”
Sådan lød det i denne uge fra en række studerende på den konservative teologiske uddannelsesinstititution Menighedsfakultet i Aarhus i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. De studerende kritiserede, at en ny betænkning om præstemangel anbefalede, at man gjorde det lettere for ikke-teologer at blive præster. For menighedsfakultetets teologer har længe haft problemer med at kunne blive optaget på universitetets kandidatuddannelse og dermed selv tage et skridt på vejen mod at blive præster.
Professor Kurt E. Larsen og fakultetsleder på Menighedsfakultetet Thomas Bjerg Mikkelsen har tilsvarende kritiseret udvalgets fokus på alternative veje til præstegerningen.
Men flere af udvalgets medlemmer mener, at kritikken er skudt ved siden af. Det siger blandt andet Præsteforeningens formand og udvalgsmedlem Per Bucholdt Andreasen.
”Jeg synes, det er udtryk for, at man ikke har øje for problemstillingen. Det ene handler om uddannelsespolitik og det andet om kirkepolitik. Vi har forholdt os til de givne omstændigheder, og derfor har vi foreslået akademiker-paragraffen for at få flere præster. Hvad angår antallet af pladser på teologikandidaten, er det politikernes dimensioneringspolitik, der sætter grænser. Vi synes også, at det er paradoksalt, at man står i en situation, hvor man mangler, og så ikke kan lukke alle ind på uddannelsen,” siger formanden, der ikke vil forholde sig til, om det er en prioritering af nogle kandidater frem for andre.
”Alle, der opfylder betingelserne, kan tage kandidatuddannelsen, der gør det muligt at blive præst. Det er derfor, vi har en teologisk uddannelse, og alle, der har taget den, er kvalificerede som cand.theol.,” siger Per Bucholdt Andreasen.
Et andet af udvalgets medlemmer, biskop over Aalborg Stift Henning Toft Bro, synes også, at det er ærgerligt, at Menighedsfakultetets studerende ikke kan komme videre med deres studie, men understreger, at spørgsmålet slet ikke er et, som udvalget har forholdt sig til:
”Det handler om, hvordan studiepladser på kandidatuddannelsen bliver tildelt, og det er op til politikerne at gøre noget ved dimensioneringen. Det må være et opråb til dem om, at der skal være flere pladser. Det er et stort problem, som skal løses. Men det har vi ikke haft fokus på, fordi det ikke lå i kommissoriet.”
Men havde det ikke været nærliggende alligevel at tage det op?
”Som sagt har vi ikke forholdt os til det i denne omgang.”
Når man spørger sognepræst i Lillerød Kirke Carsten Mulnæs til Menighedsfakultetets kritik, svarer han kort, at han finder det nødvendigt, at præster har en akademisk skoling som baggrund. ”Det er ikke farbar vej for en folkekirkelig forkyndelse, der fortsat vil være relevant, at vende ryggen til intellektuelle metoder som bibelkritik og en universitetsuddannelse,” siger han.