Prøv avisen

Svensk frikirke tillader muslimsk bøn

I forbindelse med et svenskkursus for indvandrere har muslimer fået lov til at bede i en svensk frikirkes kælder

Når deltagere på kurset ”Svensk for indvandrere” mødes i frikirken Saron i Göteborg, kan de muslimske kursister benytte pauserne til at bede.

Kirken har siden 2015 udlejet lokaler til folkehøjskolen Hyllie Park, og der er omkring 50 deltagere på kurset, skriver den svenske avis Dagen. Efter at kurset åbnede dørene i starten af 2016, diskuterede kirkens ledelse, hvorvidt de ville lade de muslimske deltagere bede, og kirken besluttede at henvise de muslimske gæster til at bruge kirkens kælderlokaler.

Det er angiveligt blot nogle enkelte kursister, der benytter sig af tilbuddet.

”Men det var ikke en generel tilladelse. Hvem som helst kan ikke gå ind i vores kirke og udføre muslimsk tidebøn,” siger Jonas Eriksson fra kirkens ledelse til Dagen.

Han fortæller, at kirken har valgt at bede de muslimske gæster benytte sig af kælderen for ikke at forstyrre kirkens øvrige aktiviteter. Flere medlemmer af kirken har dog ytret utilfredshed med ledelsens beslutning, hvilket indtil videre ikke har fået ledelsen til at ændre holdning. Men spørgsmålet skal igen tages op, fortæller Jonas Eriksson til Dagen.

Ud over Saron i Göteborg, der er den største menighed i den evangeliske frikirke i Sverige (EFK), tillader også Skillinge Missionshus i Skåne muslimsk bøn.

Spørgsmålet har også været drøftet i pinsekirken Smyrna i Göteborg, men her endte det med et nej, fortæller præst Urban Ringbäck.

”Vi mener, at det kan blive en forvirrende situation, hvis vi har anden religionsudøvelse i vores kirke. Vi vil være så tydelige som muligt for at undgå misforståelser,” siger han til Dagen.

I 2015 kom Stockholms biskop, Eva Brunne, i modvind, efter at hun foreslog, at man for at imødekomme ikke-kristne sømænds besøg lavede ændringer i Sømandskirken i Stockholm, hvis der var efterspørgsel på det. Det lød blandt andet, at man kunne fjerne kors og andre kristne symboler og i stedet markere retningen mod Mekka, når skibe med muslimer og andre religiøse grupper kom på besøg.

Biskoppens idé blev dengang afvist af sømandskirken, og den konservative debattør Marcus Birro kaldte det ”politisk korrekt selvudslettelse”.