Prøv avisen

Svensk jordemoder taber sag om abort

Sverige har vakt opsigt ved at gå imod en resolution fra Europarådet om såkaldt samvittighedsfrihed til sundhedspersonale. Resolutionen blev stemt igennem i 2010 og fungerer som en fælles holdningstilkendegivelse om, at sundhedspersonale kan fritages for arbejde, der strider imod personens etiske eller religiøse opfattelse. Modelfoto. Foto: Nima Stock/Ritzau Foto

Kristen svensker fik trukket jobtilbud fra sygehus tilbage, da hun af religiøse årsager ikke ville medvirke ved aborter. Det er i orden, siger svensk arbejdsret

Ellinor Grimmark blev i 2013 tilbudt et job som jordemoder på et sygehus i den svenske by Jönköping. Men da hun efterfølgende fortalte, at hun på grund af sin kristne tro ikke ønskede at medvirke ved aborter, blev tilbuddet trukket tilbage. Hun søgte job på andre svenske sygehuse i regionen, men fik afslag med samme begrundelse.

Det har gennem de sidste år fået efterspil ved forskellige svenske retsinstanser. Senest ved den svenske arbejdsret, der sidste uge nåede frem til den afgørelse, at Ellinor Grimmark ikke havde været udsat for diskrimination.

Hun planlægger nu at gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Sverige har vakt opsigt ved at gå imod en resolution fra Europarådet om såkaldt samvittighedsfrihed til sundhedspersonale. Resolutionen blev stemt igennem i 2010 og fungerer som en fælles holdningstilkendegivelse om, at sundhedspersonale kan fritages for arbejde, der strider imod personens etiske eller religiøse opfattelse.

I Danmark er denne samvittighedsfrihed indskrevet i Sundhedsloven.

Janne Rothmar Herrmann er lektor på det juridiske fakultet på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i ret og etik. Hun har fulgt sagen om den svenske jordemoder og er ikke overrasket over afgørelsen.

“Jordemoderen har ikke kun nægtet at medvirke ved aborter, men har også sagt, at hun hverken vil hjælpe med at sætte spiral op eller give fortrydelsespiller. Jeg kender ikke sagens detaljer, men jeg vil gætte på, at de omstændigheder har spillet ind i afgørelsen. Det er opgaver i stillingsbeskrivelsen, som hun ikke har villet varetage,” siger hun.

Hun understreger, at en resolution fra Europarådet ikke et et bindende juridisk instrument, men en holdningstilkendegivelse. Også i Danmark er der undtagelser i samvittighedsfriheden, siger hun:

“Den danske lov er skruet sådan sammen, at man kan afstå fra at medvirke ved svangerskabsafbrydende indgreb, men så heller ikke andet. Desuden er der forbehold i den danske lov. Søger man en stilling som den eneste læge på feltet på for eksempel Bornholm eller Grønland, kan man ikke blive ansat, hvis man ikke vil medvirke ved aborter. Sundhedspersoner har rettigheder og frihed til at sige fra, men staten skal også tilgodese kvinders ret til abort.”

Ellinor Grimmark har de seneste tre år arbejdet på et sygehus i Norge, hvor sundhedspersonale kan afstå fra at medvirke ved aborter.

“Man er lidt mere jordnær i Norge og tager tingene for, hvad de er. Det er ikke et problem med en jordemoder, der nægter at medvirke ved aborter, for der findes så mange andre opgaver,” har hun sagt til Expressen.