Svensk kirke i stormvejr om Guds køn: Vi har forsøgt at skabe et mere inkluderende sprog

Fejlagtige historier om kirkens omtale af Guds køn har spredt sig med lynets hast. Men de falske nyheder har åbnet debat om gudsbilledet, lyder det fra formand for gudstjenesteudvalg

Gud har traditionelt været afbildet som mand i kunsten. Her ses Michelangelos billede af Gud med skæg i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet med navnet: ”Skabelsen af sol, måne og planter”. –
Gud har traditionelt været afbildet som mand i kunsten. Her ses Michelangelos billede af Gud med skæg i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet med navnet: ”Skabelsen af sol, måne og planter”. – . Foto: The Granger Collection/ritzau.

Det er ikke hverdagskost, at kirkemødet i Uppsala bliver en verdensnyhed. Men det var lige netop det, der skete i sidste uge, da historien om sproglige ændringer i den nye gudstjenesteordning (kirkehåndbog) endte viralt. I Danmark bragte Kristeligt Dagblad en artikel om kritikken af det nye sprog med flere mere kønsneutrale vendinger, og dagbladet The Independent og nyhedsbureauet Associated Press’ dækning gjorde, at kirkens ændring kunne læses i førende aviser som The New York Times og The Washington Post, hvoraf flere citerede Kristeligt Dagblad. Der var bare et problem: Mange havde misforstået indholdet, for kirken indførte nemlig ikke ”hen” i omtalen af Gud eller nægtede præsterne at omtale Gud som mand, hvilket ellers blev spredt på sociale medier.

”Når man bladrer igennem bogen, står der ’herre’ eller ’fader’ på stort set hver side, så det er ikke rigtigt, at Gud er blevet til ’hen’, som nogle medier har skrevet,” fortæller formand for kirkemødets gudstjenesteudvalg, Sofija Pedersen Videke.

Kirkemødet er den svenske kirkes øverste beslutningsorgan.

En stor del af fredagen gik for Sofija Pedersen Videke med at besvare opkald fra internationale journalister og ringe til danske medier, der ifølge kirken havde beskrevet historien forkert. Hun har ingen anmærkninger til Kristeligt Dagblads dækning, men undrer sig over, at nogle medier, der havde beskrevet sagen fejlagtigt, ikke var ret imødekommende med at rette. Særligt karikeret blev det, når ”hen” blev brugt i sammenhæng med Gud, fortæller hun.

”Jeg undrer mig over, at nogle tilsyneladende ikke gik ret meget op i fakta. Og jeg tænkte, om der er et lillebror-kompleks i Danmark, hvor man synes, at det er rigtig sjovt at overdrive og gøre grin med de dumme svenskere. Jeg så også respekterede danske teologer udtale sig på et forkert grundlag. Og det er ærgerligt, fordi jeg ellers oplever, at vi har et godt samarbejde mellem de to lande,” siger hun.

Fejlagtige historier om den svenske kirkes omtale af Guds køn har spredt sig med lynets hast. En stor del af fredagen gik for Sofija Pedersen Videke med at besvare opkald fra internationale journalister og ringe til danske medier, der ifølge kirken havde beskrevet historien forkert.
Fejlagtige historier om den svenske kirkes omtale af Guds køn har spredt sig med lynets hast. En stor del af fredagen gik for Sofija Pedersen Videke med at besvare opkald fra internationale journalister og ringe til danske medier, der ifølge kirken havde beskrevet historien forkert.

Sofija Pedersen Videke er født i Danmark i 1980, har dobbelt statsborgerskab og undrede sig blandt andet over, at nogle af hendes kommentarer til de fejlagtige historier blev viderebragt i danske medier på svensk. Dette til trods for, at kirken har produceret en dansk udgave af den video, kirken offentliggjorde fredag.

Men der er faktisk en ændring i omtalen af Gud i den svenske kirke. I indledningsordene til højmessen kan man nu vælge at sige ”I Gud, den treeniges navn” frem for ”Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”, og det har nogle været utilfredse med. Desuden er der nogle steder ændret i ordlyden, så ”Gud” nu erstatter ”han” eller ”herre”, hvilket der ikke er valgfrihed om for præsterne. Sofija Pedersen Videke fortæller, at man flere gange har ændret ordlyden til det neutrale Gud, men at det altså ikke er, fordi man bryder totalt med ”herre” og ”han”.

”Uanset hvilke ord vi vælger, har sproget en begrænsning og kan ikke forklare Guds storhed. For os handler det om at omtale Gud på flere måder, og på baggrund af biskopperne og fageksperters anbefaling (gennem kirkemødets lærenævn) har vi tilpasset nogle steder for at skabe et mere nuanceret og inkluderende sprog,” siger hun.

Sofija Pedersen Videke mener, at kirken har håndteret situationen godt ved at udsende en engelsksproget pressemeddelelse. Og dansk-svenskeren, der til daglig er præst i Helsingborg, glæder sig trods misforståelserne over, at kirken har formået at starte en debat.

”Fredag talte jeg med journalister fra fem forskellige europæiske lande, og det har jeg godt nok aldrig gjort før sådan en grå eftermiddag i november. Så jeg er faktisk glad for, at vi har bidraget til diskussionen om, hvordan man taler om Gud. Noget positivt er der da kommet ud af miseren,” siger hun.