Egentlig ville de tre svenske præster bare vise sympati med forfulgte kristne verden over. Men ved at oprette en simpel Facebook-gruppe har præsterne i stedet skabt stor debat og splid i Sveriges kirkelandskab.
I Facebook-gruppen, der har fået navnet Mitt kors, opfordres kristne til at iklæde sig korset, fotografere sig selv og lægge billedet op på sociale medier. Gruppen blev stiftet, efter at to Islamisk Stat-sympatisører i juli myrdede den 85-årige præst Jacques Hamel i en kirke i det nordlige Frankrig.
”Formålet er ganske enkelt. Vi vil vise støtte til verdens forfulgte kristne. Der er alt for meget mørke og vold i samfundet i dag, og vi ønsker at fremhæve korset som et tegn på håb og kærlighed,” forklarer en af initiativtagerne, præsten Helena Edlund, til den svenske avis Expressen.
Svenskerne har taget opfordringen til sig, og på lidt mere end en uge har Facebook-gruppen fået knap 5000 medlemmer.
Men ikke alle i det svenske kirkelandskab er lige begejstrede for kampagnen. En af flere kritikere er Gunnar Sjöberg, som er kommunikationschef i den svenske kirkes hovedkontor i Uppsala.
I et indlæg på sin private Facebook-profil kalder Sjöberg kampagnen ”oprørsk” og ”ukristelig”, og på den svenske kirkes hjemmeside uddyber han sin frygt for, at korset ikke kun bruges til at vise sympati med forfulgte kristne, men også anvendes til at tage afstand fra en anden gruppe bekendere end de kristne.
”At vi skal tage afstand fra terrorisme i religionens tegn, er en selvfølgelighed. Men jeg er urolig for, at korset bliver en distancerende markør, som deler os i et ’vi’ og et ’dem’, og ikke det håbets tegn, som jeg mener, at Jesus står for,” skriver Gunnar Sjöberg.
Sjöberg har senere skrevet et indlæg mere, hvor han alligevel opfordrer folk til at melde sig ind i Facebook-gruppen, men han understreger igen, at man ikke skal gøre det for at markere sin afstand til andre. Videre fortæller kommunikationschefen i indlægget, at han ”aldrig tidligere har fået så mange hadefyldte beskeder fra dem, som vil anvende korset som markør mod især muslimer”.
Åke Bonnier fra Skara Stift har som den første svenske biskop også udtalt sig i debatten. I et indlæg skriver han, at han bærer sit kors for at vidne om Jesus, men også i solidaritet med muslimer og jøder.
”Jeg vil bære mit kors i solidaritet med alle dem, som vil udtrykke deres religiøse overbevisning uden at angribe andre for deres overbevisning,” skriver han.
At korset kan vække så megen debat, skyldes, at korset som symbol har gennemgået en stor forandring i de senere år, forklarer Marie Vejrup Nielsen, der er ph.d. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
”Forandringen skyldes, at der i de senere år har været store og voldsomme religionsdebatter i Europa. Når man bærer korset i dag, tager man derfor et mere synligt og kontroversielt standpunkt, end man gjorde ved at bære korset førhen.”
Derudover skaber korset debat, fordi der i både Sverige og resten af Europa er mange meninger om, hvilken rolle kristendommen skal spille i et multikulturelt samfund.
”Kirkens rolle er i forandring. Førhen var det en naturlig del af vores liv. Men i dag bruges det i høj grad også politisk,” forklarer Marie Vejrup Nielsen.
Den svenske historiker og forfatter David Lindén forstår ikke, hvordan kampagnen kan være problematisk. I et debatindlæg i den svenske avis Expressen forklarer han, at forsigtighed synes at være en del af kirkens venlighedskultur.
”Kirken må aldrig blive vred. Men nogle gange er du nødt til at være vred. I Mellemøsten er Islamisk Stat lige nu engageret i det, der skal betragtes som et folkemord på kristne. I Frankrig fik en katolsk præst skåret halsen over, fordi han var kristen. Derfor synes kampagnen helt logisk. Kampagnen handler om at markere afsky over for Islamisk Stat. Intet andet,” skriver han.