Prøv avisen

Svensk opgør om muslimsk bønnekald

Det har vakt højlydte protester, at en moské i den svensky by Växjö har søgt om lov til bønnekald. På billedet ses Iman Ali Moskéen i København. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Ønske om muslimsk bønnekald har udløst en heftig debat om religionsfrihed og tro i det offentlige rum

Sverige står midt i et stort opgør om religionens forhold til staten og rolle i det offentlige rum.

På den ene side ønsker nogle, at man skal tilpasse sig religiøses ønsker, og på den anden side mener mange, at religion ikke har noget at gøre i offentligheden og ikke bør støttes af staten.

For nylig vakte det stor opstand, at en moské i Växjö i det sydlige Sverige har søgt politiet om lov til bønnekald, hvilket har skabt diskussion om såvel muslimernes som det øvrige samfunds religionsfrihed. Samtidig har den svenske regering igangsat en udredning om religiøse skoler, og om kort tid forventes en anden udredning om statslig støtte til trossamfund at være færdig. Alle er de sager, der rummer konflikter mellem det sekulære samfund og religion.

Ifølge David Thurfjell, der er professor i religionsvidenskab ved Södertörns Högskola, viser alle tre sager en voksende polarisering og hårdhed i debatten.

Han ser udviklingen som et resultat af diskussionen om indvandrere og flygtninge, der har rejst sig i hele Europa. Og i Sverige har det skabt et opgør mellem blandt andre multikulturalister, ateister og traditionalister, der vil have en mere synlig majoritetskultur, forklarer han. David Thurfjell er forfatter til bogen ”Det gudløse folk – de postkristne svenskere og religionen”.

”På alle niveauer ser vi, at tonen er skærpet, og at mange fløje markerer sig. Linjerne er blevet trukket op på en anden måde end tidligere, og derfor skaber sagen om bønnekald højlydte protester, selvom der har været lignende sager før,” siger han.

Moskéen i Fittja ved Stockholm fik i 2013 som den første moské i Sverige tilladelse til bønnekald fra en minaret.

I diskussionen om bønnekald har forfatter og teolog Ann Heberlein markeret sig som modstander.

Hun argumenterer for, at de omstridte kald krænker folks religionsfrihed med henvisning til, at religionsfriheden også indebærer retten til at slippe for at blive udsat for religion.

”Politikere, debattører og sågar repræsentanter fra kirken famler i mørket og har ingen argumenter, når religiøse gruppers ønsker støder sammen med det sekulære samfunds normer og værdier,” skriver hun i et indlæg i Svenska Dagbladet.

På den anden fløj står biskop i Växjö Fredrik Modéus der mener, at bønnekald udgør en del af retten til at udøve religion.

Også avisen Dagens Nyheter støtter den omdiskuterede praksis.

”Svenske muslimer er ikke gæster, der skal være taknemmelige for alt, de får af værtsfolket. De er en svensk religiøs minoritet – ofte født og opvokset her. Præcist som jødiske og katolske svenskere,” skriver avisen i en leder.

Indtil videre er der uklart, hvornår der falder afgørelse i sagen om bønnekald, ligesom det er uklart, hvilke konsekvenser udredningerne af religiøse friskoler og støtte til trossamfund vil få.

Men fælles for de to udredninger er ifølge David Thurfjell, at baggrunden for diskussionen er en frygt for islam, der kan ramme andre trossamfund.

”Vi har i Sverige en lang tradition for jødiske skoler, som aldrig bliver draget frem som et problem. Og de bliver taget som gidsler i debatten om de muslimske friskoler, og det gælder også snakken om, at man bør droppe statslig støtte til trossamfund over en bred kam,” mener han.

Professoren peger i øvrigt på, at det vanskeligt at sige, hvilken indflydelse sagerne vil have for kommende slagsmål om forholdet mellem religion og samfund.

”Der er en stor grad af forvirring over, hvordan man skal forholde sig, og hvad der er det væsentligste. Og det viser sig i, at sagen om bønnekald i den lille by Växjö tillægges meget stor symbolsk og principiel værdi, selvom friskolernes fremtid og støtten til trossamfund reelt har langt større konsekvenser,” siger han.