Prøv avisen

Svensk politi kritiseres for aktion mod kirkelejr

Målgruppen for lejren var udsatte familier, men da flere af deltagerne åbenbart opholdt sig i landet illegalt, dukkede godt 30 politifolk op med både busser, tolk og hunde. Fem familier, deriblandt flere børn, blev taget med af politiet. Foto: Finn HEIDELBERG/ritzau

Politiet ødelægger kirkens diakonale arbejde blandt flygtninge, lyder det fra svensk præst, efter at en kirkelig familielejr i Skåne blev mål for en større politiaktion rettet mod illegale flygtninge. Kirkerne er ikke et helle for loven, siger politi

Det ligger i kirkens dna, at den skal være et tilflugtssted for samfundets udsatte, men den kerneopgave er politiet godt på vej til at ødelægge.

Sådan lyder kritikken fra Svenska Kyrkan, efter en kirkelig familielejr i Skåne i fredags blev centrum for en større politiaktion.

Målgruppen for lejren var udsatte familier, men da flere af deltagerne åbenbart opholdt sig i landet illegalt, dukkede godt 30 politifolk op med både busser, tolk og hunde. Fem familier, deriblandt flere børn, blev taget med af politiet.

Det forklarer Per Kristiansson, præst i Svenska Kyrkan i Malmø og ansvarlig for familielejren. Han mener, det er dybt forstemmende, at politiet bruger kirkens arbejde som en belejlig anledning til at kontrollere flygtninge.

”Jesus identificerede sig med de udsatte og dem på flugt. Så der ligger et opdrag i evangelierne til kirken om at gøre det samme. Det betyder, at alle skal føle sig trygge i kirken, og derfor spørger vi hverken til medlemskab eller opholdstilladelse,” siger han.

Per Kristiansson forklarer, at kirkens diakonale forpligtelse ikke kun bunder i Bibelen. På samme måde siger den svenske lov, at diakonalt arbejde er en af Svenska Kyrkans opgaver.

”Men den opgave er politiet nu ved at ødelægge for os,” siger han.

Han mener, at det er helt ude af proportioner, at politiet møder så talstærkt op omringer en lejr, hvor børn løber og leger.

Sagen har de seneste dage givet anledning til en større debat i Sverige, men det svenske politi afviser kritikken og henviser til, at der ikke findes fredede steder i landet ud over andre landes ambassader.

”Alle andre steder gælder svensk lovgivning. Og den har vi som opgave at håndhæve,” siger Leif Fransson, chef for det svenske grænsepoliti, til SVT Nyheter.

Han hæfter sig især ved, at lejren fandt sted på et vandrehjem og ikke i en kirke.

”Hvis alle de lokaler, kirken arbejder i, skal betragtes som et helle, bliver hele Sverige næsten en fredet zone. Kirkens folk findes jo rigtig mange steder,” siger han videre til det svenske medie.

Tidligere på året opstod en lignende situation i Danmark, hvor politiet mødte op uden for en migrantmenighed i Vanløse ved København inden en gudstjeneste og anholdte en mand, der havde fået afslag på asyl. Her kritiserede flere præster på samme måde politiet for at ødelægge kirkernes arbejde blandt flygtninge, men jurister slog fast, at der ikke var noget lovmæssigt til hinder for sådan en politiaktion.

Umiddelbart kan det lade til, at der er en interessemodsætning mellem på den ene side politiet, der har til opgave at finde de mennesker, der opholder sig i landet ulovligt, og på den anden side kirkerne, der gerne vil skabe et trygt og fortroligt sted for samfundets udsatte.

Men det er en modsætning, der bør kunne løses ved at stille krav til begge parter, siger Niels Nymann Eriksen, præst i Apostelkirken i København, hvor der er et omfattende arbejde med asyl-ansøgere.

”Jeg kan godt lide metaforen, at kirken er et uregelmæssigt verbum i samfundets grammatik. Det er verber, der ikke helt passer ind i skemaer og netop derved er en berigelse af sproget,” siger han og uddyber:

”Der skal være en tillid til, at kirken agerer ansvarligt i forhold til de her prekære situationer, hvor der for eksempel er illegale indvandrere til stede. Og en forudsætning for, at interessekonflikten kan rummes i samfundet, er, at der finder en samtale sted mellem kirken og samfundet i bredere forstand, deriblandt politiet. Kirkerne skal spille med åbne kort og appellere til en fælles forståelse af dilemmaet,” siger han.

Niels Nymann Eriksens erfaring er dog, at det ofte lykkes kirker og politi at tale sammen og blive enige om nogle grænser, begge parter respekterer, selvom der også herhjemme er eksempler på det modsatte.