Svensk skole kritiseres for censur af julesalme

”Stjerne over Betlehem” blev til ”stjerne over alle os” ved luciafejring i Sverige. Skolen beskyldes for censur og misforstået tilpasning til muslimske og ikke-kristne elever

I årevis har der været debat om skolernes juleafslutninger i kirken, og senest er Södra Skolan i Åmål nord for Göteborg kommet i skudlinjen for at droppe kristne vers og ord ved årets luciafejring i midten af december. Foto: Arkivfoto/Polfoto

Stridigheder som julens kristne indhold er i den grad blevet en principiel og ophedet sag i Sverige. I årevis har der været debat om skolernes juleafslutninger i kirken, og senest er Södra Skolan i Åmål nord for Göteborg kommet i skudlinjen for at droppe kristne vers og ord ved årets luciafejring i midten af december.

Ved den traditionsrige begivenhed havde skolen streget to vers ud i salmen ”Nu tændes tusind julelys”, der indeholder tekst som ”Herren Jesus Krist” og ”Guds kærligheds lys”. Desuden ændrede man i et af versene, så ”Du stjerne over Betlehem” blev til ”Du stjerne over alle os”.

En af dem, der deltog, er Peter Landälv, der er præst i Kungsbergskyrkan, hvor fejringen fandt sted.

”Jeg troede næsten ikke det, jeg hørte. I Sverige er det åbenbart sådan, at man tror, at børn bliver skadet af at blive udsat for kristendom. Hvis ikke de ændrer teksten tilbage, kan de godt finde et andet sted at holde luciafest næste år,” siger han.

Selvom det blot drejer sig om en lille skole med omkring 200 elever, har sagen fået stor opmærksomhed på de sociale medier, hvor mange raser over det, flere kalder censur af den kristne kulturarv. Skolen beskyldes desuden for at gå for langt i forsøget på at tilpasse sig muslimske indvandrerelever.

Skolens ledelse vil ikke udtale sig, men henviser til en meddelelse på kommunens hjemmeside, hvor man forklarer, at man som med alle andre sange har udvalgt enkelte vers af ”Nu tændes tusind julelys”. Om ændringen af teksten skriver de:

”Den formulering tillader stjernen at lyse over os alle: elever, personale og forældre på skolen og alle andre på Jorden i en urolig tid. (…) Det er vigtigt at værne om svenske traditioner, men det er også en vigtig opgave for skole og samfund at kunne hæve blikket og turde møde en verden i forandring,” lyder det.

De henviser desuden til retningslinjer for skolearrangementer i kirken, hvor det fremgår, at der ikke må indgå religiøse indslag som bøn eller trosbekendelse. De retningslinjer vil dog blive ændret inden længe, fordi Rigsdagen i foråret vedtog en lovændring, der åbner for konfessionelle indslag. Selvom skolen afviser, at den har censureret det kristne bort, er Peter Landälv ikke i tvivl.

”Det er åbenlyst, og for mig kan det ikke tolkes anderledes, når man sætter streger over vers med kristent indhold og sågar ændrer i selve teksten. Det er udtryk for en misforstået hensyntagen til muslimske elever, hvoraf de fleste har stor forståelse for, at man i Sverige taler om Gud,” siger han.

Præsten vurderer, at ændringen kan ende med at skabe grobund for racisme.

”Nogle bliver vrede og tror, at muslimer har klaget, men det er der ingen, der har gjort. Konsekvensen bliver i øvrigt, at svenske elever vokser op uden forståelse for religion generelt, og det er ikke et godt udgangspunkt for kulturmødet,” siger han.

Madeleine Sjöqvist, der er ph.d. i religionssociologi, er enig med præsten. Hun sammenligner sagen med enkelte kristnes protester mod hinduistisk yoga.

”Blot fordi man synger en kristen salme, gør det ikke en til kristen. Det er helt ufarligt, men når man så går ind og politiserer salmen, giver man emnet alt for stor betydning,” siger hun og uddyber:

”Ud over det åbenlyse i, at man udvander kulturarven, er det store problem, at forskellige grupper i samfundet går ind og bruger hensyn til muslimer og indvandrere som skjold eller alibi i debatten. Muslimerne kan altså godt tale for sig selv, og de ender med at blive ofre for politiseringen,” forklarer hun.