Som det første nordiske land gav Sverige i 2009 homoseksuelle par lov til at sige ja til hinanden foran Gud. Indtil videre har det været frivilligt for præsterne at medvirke, men det skal der ifølge den svenske statsminister, Stefan Löfven, nu laves om på.
”Arbejder man som jordemoder, skal man kunne udføre aborter, ellers skal man finde på noget andet at lave. Det er det samme med præster, der ikke vil vie homoseksuelle,” siger han til Kyrkans Tidning.
Stefan Löfven har ingen direkte politisk indflydelse, fordi kirken kappede båndene til staten i 2000, men statsministerens melding kan alligevel ende med at påvirke kirkens øverste beslutningsorgan, kirkemødet.
Ved kirkemødets samling i november sidste år blev et lignende forslag om såkaldt vielsestvang afvist, men ministerens klare stillingtagen kan få flere over på jasiden, mener David Thurfjell, der er professor i religionsvidenskab ved universitetet i Södertörn.
”Det er svært at spå om, hvornår det sker, men på et eller andet tidspunkt tror jeg, det bliver indført, fordi de politiske strømninger i Sverige har det med også at påvirke kirken. Og det er urealistisk, at kirken kan opretholde en position langt fra samfunds-normen i lang tid,” siger han.
I Danmark, hvor kirkelig vielse af homoseksuelle blev indført i 2012, vurderer lektor på Menighedsfakultetet Jeppe Bach Nikolajsen ikke, at noget lignende kan komme på tale. Han forsker blandt andet i religion og politik.
Forklaringen på, at der er opbakning til idéen på den anden side af Øresund, er en kombination af Sveriges politiserede kirkestyring og det generelle politiske miljø, mener han.
Sverige har mange partipolitiske opstillingslister til kirkemødet, der kan vedtage kirkelig lovgivning. Så hvis synspunktet bliver udbredt blandt socialdemokrater generelt, kan det gøres til lov via de socialdemokratiske partilister.
”Jeg har svært ved at forestille mig vielsestvang i Danmark, fordi vi har så stærk en tradition for frihed og rummelighed, hvor der er plads til, at nogle ikke vil vie par af samme køn. Det politiske miljø i Sverige er anderledes, og man betoner mangfoldighed og tolerance over for minoriteter i større grad end i Danmark. Men det risikerer at bide sig selv i halen, fordi nogle vil mene, at hensynet til tolerance ender med intolerance over for de præster, der ikke vil vie par af samme køn,” siger Jeppe Bach Nikolajsen.
Lektoren mener, at den svenske ministers forslag om vielsestvang udstiller en kedelig tendens i de nordiske lande.
”Det er problematisk, når statsmagten går ind og forgriber sig på kirkens område. Vi så det også tidligere i år, da den danske Højesteret afgjorde, at regeringen kan bestemme over kirken uden at skulle spørge nogen kirkelig instans. Det er i åbenlys strid med Luthers tanker om, at den verdslige stat ikke må gribe ind i kirkens indre anliggender,” siger han.
Hans Raun Iversen, der er lektor i teologi ved Københavns Universitet, er enig i, at vielsestvang ikke er realistisk i Danmark.
”Der blev trukket en streg i sandet, da man indførte vielserne i 2012, som jeg ikke tror bliver overskredet. Sådan er det ikke i Sverige, hvor kirken er mere topstyret og selvbevist. Man mener, at man er det gode eksempel, og de, der er uenige, må rette ind,” siger han.
Lektor Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik ved Københavns Universitet, vurderer, at man godt kan forestille sig partier i Danmark, der vælger at tage vielsestvang op. Han peger blandt andet på, at Radikale Venstres gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Tommy Petersen, har foreslået fyring af præster, der ikke vil vie homoseksuelle.
”Det er endnu ikke officiel partipolitik nogen steder, og længe har man prioriteret en åben kirke frem for enkeltsager. Men det kan jo ændre sig, og det er bestemt et standpunkt, der kan blive samlet op på venstrefløjen,” siger han. 8