Svenske prædikener handler mest om, hvor sød Jesus er

Op til søndagens gudstjeneste svarer historieprofessor Kurt Villads Jensen på en række spørgsmål om den bibeltekst, der prædikes over i landets kirker

Den døde rejser sig på båren. På Det kongelige bibliotek i Torino, Italien, kan man se dette billede fra værket Codex de Predis, som er fra 1476.
Den døde rejser sig på båren. På Det kongelige bibliotek i Torino, Italien, kan man se dette billede fra værket Codex de Predis, som er fra 1476. Foto: Album/Ritzau Scanpix.

Hvad har været din dårligste oplevelse med en gudstjeneste?

Jeg kunne pege på flere prædikener. For et par år siden hørte jeg en præst spørge, hvorfor det var Jesus og ikke Johannes, der stiftede religionen. Præstens svar var, at Johannes stillede for høje krav, mens Jesus var venligere. Der er vi ude, hvor man ikke kan bunde teologisk.

Hvad har været din bedste oplevelse med en gudstjeneste?

Min kone siger nogle gange, at jeg kun går i kirke for at kunne sidde og brokke mig over præsten bagefter. Jeg synes, det er interessant at lytte til prædikener. Men i virkeligheden er det alt det andet – tekstlæsningen, salmer, nadver og velsignelsen – der er det vigtigste. De dele er altid gode. Derfor er hver gudstjeneste den bedste.

Skal du have et bibelcitat på din gravsten eller i din dødsannonce?

Min begravelse overlader jeg roligt til de efterladte. I min familie har vi tradition for at begrave folk med salmen ”Se, nu stiger solen af havets skød”, ligesom jeg selv er glad for salmen ”Som tørstige hjort monne skrige”. Men i sidste ende er det ikke noget, jeg vil bestemme, bortset fra at jeg nødig vil brændes. Hvis der skal stå et citat på gravstenen, synes jeg, der er noget stærkt over den inskription, en stor franciskanermunk og magtfuld kardinal fik på sin grav: ”Her hviler støv og aske og intet”.

Hvor tit går du i kirke?

Det gør jeg desværre for sjældent. Efter jeg flyttede til Stockholm, er jeg begyndt at shoppe fra kirke til kirke, og det er en særpræget oplevelse. Mange prædikener er meget smalle og handler mest om, hvor sød Jesus er.

Det normale ved begravelser i den datidige jødedom var, at et begravelsesoptog fortsatte ud af byen til graven, der på den tid bestod af en hule hugget ud i klipperne. Inde i gravhulen blev den døde lagt i en niche, og det var skik, at hver familie havde
Det normale ved begravelser i den datidige jødedom var, at et begravelsesoptog fortsatte ud af byen til graven, der på den tid bestod af en hule hugget ud i klipperne. Inde i gravhulen blev den døde lagt i en niche, og det var skik, at hver familie havde Foto: Ritzau/Scanpix

Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?

Luthersk Missions søndagsskole i Absalonkirken på Vesterbro, hvor jeg gik som barn. Der fik jeg lært de bibelske fortællinger. Senere har jeg giftet mig ind i en tidehvervsk familie og har desuden taget omkring en halv teologiuddannelse på Københavns Universitet. Det har givet spændende og meget forskellige perspektiver på Bibelen.

Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?

Det centrale er, at Jesus opvækker en fra de døde. Men det handler om mere, end at den unge mand får nogle flere år at leve i. Ellers havde teksten været lige så tom som den omsiggribende jagen efter at få forlænget livet i bare fem år mere med maratonløb, og hvad ved jeg. Med Jesu mirakel sker der derimod en transformation, hvor den unge mand dør og kommer tilbage. De døde har jo set herligheden, Gud, og kan ikke bare fortsætte som før. Derfor er der også en pointe i, at der står, Jesus giver ham tilbage til moderen. Formuleringen er besynderlig i og med, at moderen jo havde ham i forvejen. Men sønnen har en anden status, efter Jesus har vakt ham til live. Hvis man skal hive fortællingen op på et mere generelt plan, kan man sige, at den handler om, at man med Jesus bliver opvakt fra synden og givet tilbage til livet med en anden status. Man er tilgivet, om end det udtryk ikke bliver brugt direkte her.

Hvem rummer ordene polemik imod læst i 2021?

Teksten handler ligesom store dele af Det Nye Testamente om tilgivelse. Og tilgivelsen er ikke polemisk, da den ikke ekskluderer nogen. Alligevel kan man sige, at teksten er en polemik imod dem, der tror, at man kan styre alt i livet og døden med vores egne gerninger. Den er en polemik imod os, der tror, vi kan alt selv. I middelalderen ville man sige dem, der dyrker det skabte, men ikke Skaberen.

Hvilke overraskelser, som alle måske ikke får øje på, vil du gerne pege på i fortællingen?

Det er muligvis en kuriositet, men jeg tror, der er en pointe i, hvordan Jesus opvækker den døde. Han går hen og rører ved båren, men ikke ved den unge mand. I Det Gamle Testamente læser vi også om Elias og Elisa, der vækker døde til live, men her rører de ved de døde eller ligefrem lægger sig oven på dem. Når Jesus blot rører ved båren, er der et element af, at han kan trumfe dem fra Det Gamle Testamente. Han opfylder profetierne og bringer noget nyt til verden. Derudover er det en understregning af, at ordet virker.

Er der noget i dit eget liv, du synes bliver sat i relief af tekststykket?

Den seneste tid har jeg irriteret mig meget over folk, der skriver noget sludder inden for mit fagområde. Jeg har tit tænkt, at det er utroligt, folk ikke kan forstå, at man ikke kan bedrive historie på sådan en måde. Der er det godt at blive mindet om, at jeg ikke skal bilde mig ind, at jeg selv kan gennemskue alt her i verden. For mig er teksten en påmindelse om at udvise mere ydmyghed til livet.