Helligdagene er for mange danskere, som det ligger i ordets betydning, hellige og dermed urørlige. Men under forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, arbejdstagerne og regeringen ser det ud til, at de ikke er så urørlige endda. Og historisk set er det absolut ikke første gang, der er blevet taget af danskernes helligdage.
LÆS OGSÅ: Det siger læserne: påske, jul og pinse er de vigtigste helligdage
En helligdag bliver defineret som en offentlig fest af religiøs eller verdslig art ifølge Den Store Danske Encyklopædi. På kirkeårets helligdage bliver der i Danmark holdt folkekirkelig gudstjeneste, og dagene er arbejdsfri. Også nytårsdag er der gudstjeneste, mens den 1. maj og grundlovsdag den 5. juni kan markeres med arbejdsfrihed og folkelig mødevirksomhed.
I Danmark har der været en konstant indskrænkning af helligdagene, siden de kom til med Ansgar og kristendommen. Helligdagene hører til i kristendommen, da den har hellige eller særlige dage, som bruges til gudstjenester, siger kirkehistoriker fra Aarhus Universitet Carsten Bach-Nielsen.
Man har en gudstjenestekalender det kirkelige år som bestemmer, hvornår man skal holde fri. Så da vi fik kristendommen ind i landet, havde vi en grundstok af helligdage. Så bliver der lagt helgendage til i middelalderen, fordi alle mulige populære helgener får deres egne dage. De forsvinder eller henlægges til nærmeste søndage efter Reformationen, siger han og fortsætter:
Der er omkring 30-35 helligdage efter Reformationen. Nogle glider ud efterhånden, fordi de er helgendage, men andre glider ind. Det er bods- og bededagene, som kommer under Christian IV. Det bliver ændret igen i 1772, for der mener man, at helligdagene ødelægger samfundsøkonomien, fordi folk ikke laver noget. Derfor indskrænker man helligdagene laver en almindelig bededag, som i dag hedder store bededag. Man beholder mærkeligt nok andendagene i de store højtider jul, påske og pinse. Det gør de ikke i mange andre lande, siger Carsten Bach-Nielsen.
Hvis vi skeler til vores to nordiske nabolande, Sverige og Norge, har de begge flere of-ficielle helligdage end vi. I Norge har de alle de samme helligdage som Danmark bortset fra store bededag. Og så har de derudover den 1. maj og grundlovsdag, som holdes helt arbejdsfrie. I Sverige er skærtorsdag, store bededag og anden pinsedag ikke helligdage, og de har ikke arbejdsfri, men det har de derimod helligtrekonger og allehelgensdag, og så har de fri den 1. maj, nationaldagen og midsommerdag.
Skærtorsdag er en af de helligdage, som under trepartsforhandlingerne har været mulig kandidat til at blive sløjfet. I Sverige er skærtorsdag ikke helligdag, fordi helligtid først begynder, ligesom julen, med aftenen, siger rektor for Pastoralseminariet i Aarhus Henning Kjær Thomsen.
I Danmark har vi en mere intens kirkelig optagethed af hele forløbet, og vores andenhelligdage betyder meget for os. Vi har to faste tekstrækker, vi bruger, hvor den centrale går tilbage til oldkirken, og den anden går tilbage til 1800-tallet. Så der er et meget mere stringent forløb, hvor der for eksempel i andre lande er langt mere frivillighed i valg af tekster, siger han.
Men det handler ikke kun om det kirkelige forløb, når vi taler om, at afskaffelse af helligdagene vil være en synd. For helligdagene har også fået et praktisk indhold for danskerne og er derfor vigtige at bevare, mener professor Peter Balslev-Clausen fra afdeling for kirkehistorie på Københavns Universitet.
Det er vigtigt, før man afskaffer helligdage, at se på, hvad de bliver brugt til. Hvis store bededag bliver afskaffet, vil det for eksempel gå ud over rigtig mange konfirmander. Den dag har fået en større betydning, end blot hvad der står i de bibelske tekster, nemlig et praktisk indhold. Det er et tegn på, at man ikke kender den folkelige virkelighed, hvis man afskaffer den, siger han.
Dog er det vigtigt, at kirken får en røst i debatten om helligdagene, mener Carsten Bach-Nielsen.
Vi er en kirkestat, og derfor har kirken og staten i fællesskab bestemt, at vi har helligdage. Så længe de er gift med hinanden, er det stadig kirken, der har en hel del at skulle have sagt.
Kilde: borger.dk
Helligdage i Sverige
Kilde: Svenska kyrkan
Helligdage i Norge
Kilde: Den norske kirke
