Den svenske kirke er midt i en historisk krise. Ikke alene styrtdykker medlemstallet, og økonomien hænger i laser, men også blandt kirkens medlemmer fortæller mange, at splittelsen og protesten mod ledelsen vokser.
Særligt er uenighederne og kritikken blevet tydelig efter en række omstridte sager det seneste år: Først meldte kirken sig midt i flygtningekrisen på banen som stærk kritiker af den svenske regerings strammede asylpolitik. Dernæst afviste kirken at støtte asylcentre kun for udsatte kristne. Og senest er kirkens ledelse blevet beskyldt for ikke at bakke nok op om en kampagne for forfulgte kristne efter mordet på præsten Jacques Hamel i Frankrig.
Desuden afslørede Aftonbladet for nylig, at ansatte har brugt kirkens midler til private luksusrejser og dyre middage. Alt i alt har 2016 været et lavpunkt for den svenske kirke, der i år har mistet over 80.000 medlemmer, hvilket er et rekordhøjt tal.
61-årige Antje Jackelén er ærkebiskop og øverste leder for Svenska kyrkan, som er landets største trossamfund ligesom folkekirken i Danmark. Hun er ærgerlig over den megen blæst, skandalesagerne har skabt, men mener ikke, at det er de politiske stridigheder, der kan læses i medlemsstatistikken.
”Der er mange, som ser på kirken som en stemme, der skal forsvare menneskeværd, lige rettigheder og åbne, mangfoldige samfund. For 10-15 år siden var de begreber grundpiller og en selvfølgelighed, men virkeligheden med den højrepopulistiske bølge i USA og Europa viser, at der er behov for, at kirken varetager det ansvar. Så det gør vi,” siger hun.
Antje Jackelén er født og opvokset i Herdecke i Vesttyskland og var biskop over Lunds Stift fra 2007, indtil hun i 2014 blev Sveriges første kvindelige ærkebiskop.
Allerede inden hun blev valgt i 2013 advarede iagttagere om, at hun kunne ende med at skabe splittelse i kirken på grund af sin liberale linje, hvor hun eksempelvis var en af de største fortalere for vielse af homoseksuelle, der blev indført i 2009. Selv afviser biskoppen påstanden om, at hun har venstredrejet kirken.
”Vi påvirkes naturligvis af, hvad der sker rundt i samfundet og resten af verden, men når det gælder politiske sager, er kirkens holdning teologisk motiveret. Jeg mener, at det, Jesus sagde og gjorde, har politiske konsekvenser. Man skal hjælpe de svageste, uanset hvad de tror på, eller hvem de er, og det er vores udgangspunkt. Det er også derfor, vi ikke har specifikke hjælpeprogrammer for udsatte kristne, men for alle udsatte grupper. Vi hjælper ikke, fordi de nødlidende er kristne, men fordi vi er kristne,” siger Antje Jackelén.
I 2000 brød kirken de formelle bånd til staten og ændrede status fra at være statskirke til i dag at være Sveriges største evangelisk-lutherske kirke. Ændringen har skabt øget fokus og rum for ærkebiskoppen til at deltage i samfundsdebatten, og Jackelén har været en aktiv debattør.
Den fremtrædende rolle har gjort, at flere har ytret sig kritisk om hende, hvilket hun ikke ser som et tegn på dybe kløfter, men snarere på teologisk mangfoldighed. Siden 2000 er andelen af svenskere, der er medlem af kirken, faldet fra omkring 83 til cirka 63 procent.
”En af biskoppens store opgaver er at samle kirken, og jeg mener, at vi med stolthed kan sige, at vi er en folkekirke med teologisk bredde,” siger Antje Jackelén.
”Vi skal erkende forskellighederne, men også bidrage til kirkens fælleskab. Verdens krige og elendighed skriger på håb og handling, og der har de kristne et ansvar for ikke at grave skyttegrave mellem hinanden. Det er den fælles gudstjeneste med katolikker under pavebesøget i Sverige for tre uger siden og 500-året for Reformationen næste år påmindelser om,” siger hun.
Hovedårsagen til, at kirken har dalende medlemstal, er den voksende sekularisering i det svenske samfund, ikke teologiske uenigheder, mener Antje Jackelén.
”Folk hører om, at enkelte menigheder har misbrugt kirkens midler, og så vælger de at skære hele kirken over én kam og bruger det som anledning til at melde sig ud, uden at de nødvendigvis har skiftet teologisk standpunkt. De har måske i mange år ikke følt, at de tilhørte kirken,” siger hun.
Selvom folk ikke aktivt meldte sig ud, ville kirken alligevel blive mindre af den årsag, at de ældre generationer, hvor mange er medlemmer, går bort. Derfor spår ærkebiskoppen, at også de næste år vil byde på frafald.
”Det er bekymrende, og selvom vi aldrig vil give afkald på vores opgave om at sprede evangeliet, må vi også være realistiske og erkende, at der er en større udvikling, hvor også fællesskaber som fagforeninger og politiske partier mister medlemmer. Det er udtryk for individualisering og konsumerisme, hvor man shopper rundt mellem fællesskaber i stedet for den livslange nære tilknytning,” siger hun.
Antje Jackelén advarer om, at sekulariseringen og det faldende medlemstal kan lede til mindre forståelse for andre religioner. Desuden kan den manglende religion medføre, at flere får svært ved at håndtere livskriser.
”Sekulariseringen har medført, at mange har mistet det religiøse sprog, og at den almene forståelse for religion er faldet. Det har også betydning for individet. Man kan sige, at det at kunne svømme kan være afgørende for liv og død, men det samme kan man sige om troen. Hvis man som teenager eller andre steder famler i livet, kan Bibelens ord på samme måde være afgørende. Den viden skal vi blive bedre til at udbrede,” siger hun.