Prøv avisen

Sveriges politiske partier går til kirkevalg

Der er menighedsrådsvalg i Sverige i morgen. -

Der er menighedsrådsvalg i Sverige i morgen, og 36.000 svenskere skal vælges til forskellige kirkelige tillidsposter. Nu opfordrer en provst og tidligere chefredaktør på kirkens avis til at bryde med partiernes magt

Den svenske folkekirke går til valg i morgen for at finde de omkring 36.000 personer, der skal beklæde kirkens mange forskellige tillidsposter lige fra de lokale menighedsråd til det årlige møde i det landsdækkende kirkeparlament. Hovedaktører i valget er de politiske partier, og det får nu provst i Örebro og tidligere chefredaktør på den svenske kirkes avis Lars B. Stenstrøm til at opfordre til at bryde partiernes magt over kirken.

– Når man som vælger står i stemmeboksen og skal sætte sit kryds, så er langt de fleste kandidater, man kan vælge imellem, opstillet af en partipolitisk liste. Det er partierne, der har nomineret kandidaterne. Partiernes dominans har betydet, at hvis man ønsker at stille op til kirkevalget som præst eller menighedsrådsmedlem, så har man været nødt til at melde sig ind i et politisk parti, siger Lars B. Stenström.

Han peger på, at netop det svenske kirkevalg er et eksempel på, at adskillelsen mellem stat og kirke stadig ikke er gennemført på væsentlige områder i Sverige. I langt de fleste tilfælde er der et sammenfald mellem de politikere, der sidder i Rigsdagen, og de politikere, der er medlem af det kirkelige parlament, Kirkemødet. Kun tre rigsdagspartier sidder således på det absolutte flertal i Kirkemødet.

– I Kirkemødet kan de politiske partier godt stå frem med en kristen bekendelse. Der fremstår de som repræsentanter for den lutherske tro. Men lige så snart Kirkemødets døre lukkes, så er de tilbage i deres partier, og her er de religiøst neutrale, for sådan foretrækker man det i det svenske samfund, siger Lars B. Stenström, som på den baggrund sætter spørgsmålstegn ved partiernes troværdighed.

I stedet ønsker han kirkens sande og tro tjenere sat i spidsen for Svenska Kyrkan. Det vil sige, at alle kandidater stiller op til kirkevalget uden politiske bindinger.

– En evangelisk-luthersk kirke skal først og fremmest ledes med inspiration fra Guds ord og bekendelsesskrifterne og ikke ud fra sekulære partiprogrammer, siger Lars B. Stenström, som ellers støtter den svenske kirkes opbygning med demokratiske organer på tre forskellige niveauer.

I de senere år er der dukket flere upolitiske grupper op til den svenske kirkevalg, fordi mange efterhånden er utilfredse med den markante partipolitiske indflydelse på kirken. Der findes en liste som kalder sig Frimodig Kyrka – den er dog tilknyttet en bestemt kirkelig retning. Der findes en liste for miljøfortalere i den svenske kirke – mange af kandidaterne kommer dog fra de politiske partier. Men der er også dukket ægte, ubundne lister op.

Det er bare svært at gøre sig gældende i det svenske kirkelige valgsystem, og partierne med deres store partiapparater er de mest effektive nomineringsgrupper for kandidaterne. Den svenske kirke reklamerer med, at alle og enhver kan stille op til kirkevalget. Det kan man også, men det kræver for eksempel 300 underskrifter at stille op til Kirkemødet og 100 at stille op til stiftsrådet. Hvem mon mest effektivt kan sørge for de nødvendige underskrifter? De politiske partier.

vincents@kristeligt-dagblad.dk