Prøv avisen

Svigter Danmark verdens forfulgte kristne?

Arkivfoto fra den irakiske by Qaraqosh' kirke, der blev brændt af Islamisk Stat. Foto: Ari Jalal/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvor direkte bør Danmark hjælpe forfulgte kristne rundt om i verden? Spørgsmålet skabte debat, da organisationen Åbne Døre i går holdt konference om kristenforfølgelser på Christiansborg

Man skal ikke langt tilbage i tiden, før kristenforfølgelser var et problem, der mest optog sindene i et lille, kirkeligt segment. Men det har ændret sig i løbet de seneste få år, hvor emnet har fået langt større bevågenhed.

Det kunne man konstatere i går, hvor en konference arrangeret af organisationen Åbne Døre om kristenforfølgelser blev noget af et tilløbsstykke fra den folkekirkelige top. To biskopper, formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, provster samt flere generalsekretærer og ledere havde fundet vej til et fyldt konferencelokale på en af Christiansborgs sidefløje.

Her indledte generalsekretær for Åbne Døre René Ottesen med en aktuel status på forfølgelsen af kristne verden over. Ifølge organisationen er antallet af forfulgte kristne i løbet af det seneste år steget fra 280 til 310 millioner.

”Vi ser en forværring på verdensplan. Voldsbølgerne mod kristne er stærkere og mere udbredt, end hvad vi har set tidligere,” sagde han.

Åbne Døre havde sat spørgsmålet ”Svigter Danmark de forfulgte kristne?” som tema for dagen og invi-teret tre folketingspolitikere til debat. Her var det især spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør arbejde for at hjælpe forfulgte kristne, eller om det snarere handler om at arbejde bredt for tros- og religionsfrihed for alle, der drev debatten. Den socialdemokratiske politiker og formand for Folketingets tværpolitiske netværk for tros- og religionsfrihed Daniel Toft Jakobsen advarede mod, at Danmark snævert fokuserer på forfulgte kristne.

”Når vi kommer som en nation, tror jeg, vi kommer til at gøre mere skade end gavn, hvis vi kun vil hjælpe dem, der ligner os selv. Vi skal selvfølgelig ikke havne der, hvor vi i en misforstået politisk korrekthed ikke tør nævne forfulgte kristne, men arbejdet bør generelt være kendetegnet af en bred tilgang til trosfrihed for alle,” sagde han.

Den holdning blev udfordret af Naser Khader (K), der under den tidligere regering var en af drivkræfterne bag, at der blev oprettet en enhed i Udenrigsministeriet med fokus på tros- og religionsfrihed.

”Det er lykkedes Putin (Ruslands præsident, red.) at markedsføre sig selv som de kristnes beskytter i Mellemøsten. Det er en falliterklæring for Vesten, fordi vi ikke har turdet tale direkte om kristenforfølgelser. Vi skal sige konkret, at det er noget, vi er optaget af, og sætte det på dagsordenen,” sagde han.

Også Ulla Tørnæs (V), der som tidligere udviklingsminister stod for at konkretisere den daværende regerings målsætning om at arbejde for trosfrihed, undrede sig over Daniel Toft Jakobsens udtalelse.

”Det bekymrer mig, hvis du mener, vi skal nedtone, at ministeriets arbejde handler om forfulgte kristne. Det har været det nye i arbejdet, at vi har talt direkte om forfulgte kristne,” sagde hun med henvisning til, at hendes regerings arbejde for trosfrihed og religiøst forfulgte specifikt nævnte forfulgte kristne.

Den nuværende regering har fortsat arbejdet for trosfrihed i Udenrigsministeriet, men har ikke længere en tilføjelse om forfulgte kristne. Ifølge Daniel Toft Jakobsen gør det dog ikke en forskel i praksis.

”Så vidt jeg kan se, har arbejdet for trosfrihed ikke ændret fokus hen over regeringsskiftet. Den tidligere regering sagde også direkte, at den prøvede at hjælpe forfulgte kristne ved at arbejde for at styrke trosfriheden for alle. Og det har ikke ændret sig med den nuværende regering. Det handler om at tage fat på problemets rod og fjerne grundlaget for det, der skaber forfølgelsen,” sagde han og forklarede, at arbejdet for trosfrihed politisk set på Christiansborg er præget af en bred enighed på tværs af partierne.