Svære tider for Jerusalems armenere

RELIGIØS MINDRETAL: Jerusalems armenere praktiserer deres religion under stærkt begrænset frihed. Samtidig er menigheden klemt mellem israelere og palæstinensere

- Situationen er næsten ikke til at tåle.

Det siger biskop Aris Shirvanian fra den armenske ortodokse kirke i Jerusalem. Mens han venter på en tilladelse fra det israelske militær til at besøge det armenske kloster ved Fødselskirken i Betlehem under det israelske udgangsforbud, giver han afløb for sin typisk meget underdrejede, diplomatiske og kontrollerede måde at vise frustration udadtil.

- Vi er afskåret fra vores menighed i Betlehem, siger han. Her holder vores munke gudstjeneste alene. Ingen kan nå frem på grund af den israelske hærs udgangsforbud. Det er frustrerende, siger han.

Situationen var noget nær den samme for otte måneder siden, da krisen i Fødselskirken i Betlehem var på sit højeste. Her tog biskop Aris Shirvanian imod Kristeligt Dagblads udsendte ved indgangen til det armenske patriarkats lukkede område i Jerusalems gamle bydel, lige inden for Jaffa-Porten, hvor det hyggelige armenske kvarter ligger mellem restauranter, kirketårne og små butikker.

Tre af menighedens munke var dengang netop undsluppet dramaet i Fødsels-kirken og var ankommet til patriarkatet i Jerusalem under mediernes store bevågenhed. Også her stillede Aris Shirvanian sig frem og gav en behersket forklaring på, hvorfor den armenske kirke stadig håbede på en retfærdig og fredelig løsning på krisen i Fødselskirken, hvor væbnede palæstinensere havde barrikaderet sig mod de israelske soldater. Også her dæmpede biskop Aris Shirvanian sin frustration og sagde heller ikke noget om den mad og det kors, de armenske munke havde fået beslaglagt af de væbnede palæstinensere, inden de undslap kirken i Betlehem. I dag er munkene ifølge Shirvanians udsagn tilbage i Betlehem i den armenske del af Fødselskirken uden problemer med lokalbefolkningen. Mellem linjerne antyder han dog, at han er allermest glad for, at væbnede palæstineserne ikke længere opholder sig inde i kirken.

Svært at tåle

Forklaringen på den kontrollerede facon er, at den armenske kirke dengang som i dag ikke er interesseret i at træde nogen alt for hårdt over tæerne. Munkenes oprindelige udsagn om stjålne kors og mad blev tiet ihjel, netop fordi det kunne koste dem problemer, når de senere skulle vende tilbage til livet blandt lokalbefolkningen i Betlehem.

I dag, hvor julen nærmer sig, og der stadig ikke er nogen udsigt til, at Betlehem bliver tilgængelig for kirkegængere, formulerer Aris Shirvanian sig stadigvæk forsigtigt.

Han kalder situationen for svær at tåle, men værner sig mod at kritisere de israelske myndigheder, der holder byen besat eller de væbnede palæstinensere, der fortsat udfører angreb på civile israelere, fordi han ikke ønsker, at den armenske kirke vil blive stemplet som pro-israelsk eller det modsatte.

Denne balancegang er et meget udmærket billede på, hvilken position den armenske kirke og befolkning i Jerusalem i det hele taget indtager, og hvorfor den lave profil er nødvendig. Armenerne i Jerusalem er et lille, stolt, unikt, men sårbart mindretal. Den armenske kirke hører til blandt de første, der blev grundlagt i Jerusalem. Armenske biskoppers virke i Jerusalem kan spores helt tilbage til år 254 e.Kr.

I dag har armenerne deres egne skoler, masser af aktiviteter og en meget vigtig position som vogter af den hellige jord sammen med den græsk ortodokse kirke og den katolske.

Hertil nyder armenerne en slags semi-diplomatisk status og bliver ofte taget med på råd, når mellemreligiøse anliggender skal drøftes.

Skrøbeligt mindretal

Men Jerusalems cirka 2000 armenere udgør et skrøbeligt mindretal, fordi befolkningen hverken er palæstinensisk-arabisk eller israelsk-jødisk og derfor ikke tilhører nogen af de ovennævnte stridende grupper. Udvandringen, som er udbredt blandt de kristne i området omkring Betlehem, er dog ikke så almindelig blandt Jerusalems armenere, selv om antallet på visse tidspunkter i historien har været helt oppe på 25.000.

- Kun to familier har forladt Jerusalem under intifadaen, siger Aris Shirvanian.

Et af eksemplerne på den armenske kirkes skrøbelighed i en konfliktramt by var de skæbnesvangre Camp David forhandlinger i juli 2000, inden intifadaens udbrud.

Her forhandlede Israel og palæstinenserne om Jerusalems fremtid.

Da parterne smed en delingsplan for Jerusalem på bordet, gik der et gys igennem den armenske befolkning i Jerusalem. Ifølge planen skulle det armenske kvarter tilhøre Israel sammen med den gamle bydels jødiske kvarter, hvorimod det kristne og det muslimske kvarter skulle høre til en ny palæstinensisk stat. Sådan en deling vil betyde, at armenerne skal krydse en grænse for at komme ind i det kristne kvarter, hvor Den Hellige Gravs Kirke ligger.

At deles om

Biskop Aris Shirvanian vil hellere tale om at deles om den gamle bydel frem for at dele den med pigtråd og kontrolposter.

For han ved, at armenerne højst sandsynligt vil blive frarøvet endnu mere bevægelsesfrihed, hvis kontrolposter kommer til at adskille

det armenske kvarter og det kristne kvarter.

- Det vil være en katastrofe, siger han.

I øjeblikket er der ingen udsigter til fredsforhandlinger, men når Jerusalems deling atter kommer på tale i fremtiden, vil spørgsmålet om deling af den gamle by atter komme på dagsordenen. Aris Shirvanian kender den komplicerede politiske konflikt og ved, at de kristne og i særdeleshed de kristne armenere sikkert ikke bliver de første, Israel og palæstinenserne ønsker at tilgodese, når eller hvis de skal dele Jerusalem imellem sig.

- Vi har brug for en magisk løsning, siger han og lægger tryk på ordet magisk, som om han allerede har opgivet håbet om, at en politisk løsning vil føre til noget godt.

Fakta

Armenerne i Jerusalem.

De første armenere ankom til Jerusalem i midten af det 3. Århundrede e.Kr. og oprettede en af de første menigheder i byen.

Det armenske kvarter i Jerusalems gamle bydel er bygget omkring patriarkatet og udgør en sjettedel af den gamle bydels samlede areal. Portene til patriarkatet og det armenske boligkvarter lukkes hver aften klokken 22.00 og åbnes ved daggry.

Den nuværende armenske ærkebiskop hedder Torkom Manoogian. Han er ansvarlig for den armenske kirkes virke i Jerusalem.

Udover St. James Katedralen omfatter det armenske kvarter også Ærkeenglenes Kirke.

allan@kristeligt-dagblad.dk

Tema

Denne artikel er den første i en miniserie om de kristnes tilværelse i Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre. Kommende artikler om emner vil blive trykt torsdag den 19 dec. og fredag den 20. dec.