”Dagens tekst handler om Jesu omsorg for lidende mennesker,” siger Grete Schärfe, der er pensioneret hospice-sygeplejerske og nuværende formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening.
”Jesus møder to meget troende mennesker. Den første er den spedalske, der vover sig frem for ham. Han er vant til at skjule sig og vant til, at mennesker vender ham ryggen, men han kaster sig ned for fødderne af Jesus. Jeg har altid følt mig meget berørt af netop denne tekst, for jeg ser for mig, hvordan den spedalske ligger med ansigtet mod jorden. Han siger: ’Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.’ Men han ved ikke, hvad der møder ham, når han løfter blikket. Vil han se ryggen af Jesus? Da han kigger op, ser han i stedet en udstrakt hånd. Og Jesus rører ved den spedalske, der straks bliver rask. Den spedalske må have været et meget ensomt menneske. Og jeg tænker på, at berøringen må have gjort ham lige så godt som selve helbredelsen,” siger hun og tilføjer, at teksten stadig er aktuel.
”Der er mange mennesker i vores samfund, som vi ikke rører ved, og som vi undgår. Man kan fremhæve tiggerne, som vi ser masser af i København og andre storbyer. Ser vi overhovedet på dem? Det er ikke sikkert, at penge er det, de har allermest brug for. Måske har de endnu mere brug for at blive set eller rørt ved,” siger Grete Schärfe.
Hun er opvokset i et kristent indremissionsk hjem, hvor bordbøn, aftenbøn, kirke og missionshus har været en naturlig del af opdragelsen. Forældrene drev i hendes barndom et sømandshjem og senere et plejehjem. Omsorgsgenet har Grete Schärfe arvet. Det er kommet til at betyde, at hun blandt andet har brugt 16 år af sit arbejdsliv på Kamillianergaardens Hospice i Aalborg. I mødet med de uhelbredeligt syge eller døende patienter har hun gjort sig mange tanker om det tema, som søndagens tekst behandler: Helbredelse.
”Mine tidligere hospice-patienter har alle været uhelbredeligt syge og har kun kunnet tilbydes lindring. Jeg har mange gange ønsket, at jeg kunne gøre som Jesus og give patienterne en helbredende berøring. Men samtidig har jeg oplevet, at selv de sygeste mennesker kan komme til et sted, hvor de forliger sig med, at de skal herfra. Det tror jeg ikke, de kan gøre uden hjælp. Den berøring, jeg taler om, og som teksten skildrer, gives jo mange gange af plejepersonalet, som virkelig er til stede og ser, hører og lider med den lidende. Det tror jeg er medvirkende til en proces, hvor man kan komme overens med tanken om at skulle forlade denne verden. På en måde ser jeg plejen som en berøring fra Jesus, men givet gennem omsorgsfulde hænder,” siger den pensionerede hospice-sygeplejerske.
Jesus møder også en officer i evangelieteksten, der beder Jesus helbrede sin syge tjener. Endnu en gang gør Jesus den syge rask og siger: ”Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.”
”Både den spedalske og officeren demonstrerer en stærk tro, og så kan det være nærliggende at tænke, at hvis Jesus ikke helbreder én, så tror man ikke nok. Men sådan hænger tingene ikke sammen. Troen er ikke noget, vi mennesker kan præstere. Den er en gave. Og den gave var også givet den spedalske og officeren. Vi kan bede om trosgaven og læse fortællingerne om Jesu bedrifter, som kan give næring til troen, men vi kan ikke skabe den selv. Den må vi have givet. Og jeg tror, det er vigtigt både i kirken og som kristent omsorgspersonale, at vi hverken i vores attitude eller i vores ord nogensinde får nogen til at tænke, at det er på grund af manglende tro, de syge er syge,” siger hun.
Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?
Jeg ville nok tale om netop at lade sig berøre af Jesus. Hvad end der er tale om den fysiske helbredelse, eller ”blot” Jesus tilstedeværelse i menneskers liv. Jesus kalder sig Immanuel – altså ”Gud med os” – for han er med os, når vi har det svært og livet gør ondt.
Hvad er det vigtigste af De Ti Bud?
I det første bud ligger det, at du skal elske og ære Gud. Det mener jeg er det vigtigste, for af det udspringer de øvrige bud. Men skal jeg pege på et bud, der er særligt vigtigt i vores tid, vil det være det tredje, som siger, at du skal holde hviledagen hellig. I mit fag og i alle omsorgsfag oplever jeg, at et stigende antal mennesker går ned med stress. Jeg tror, at hvis vi lærte at holde hviledagen hellig, ville stressniveauet falde. Gud hvilede sig på den syvende dag. Jeg tror ikke han har skabt os til at arbejde hver dag, så når vi gør det, går vi ud over vores grænser.
Hvordan er din ønskegudstjeneste?
Det er en gudstjeneste, hvor Gud ophøjes og æres. Det kan enten være gennem ritualerne eller æstetikken i kirkerummet. Jeg holder af lovsang og når der er plads til spontanitet, forbøn og til at dele inspiration med hinanden. Det er meget af det, jeg oplever, når jeg kommer i Betlehemskirken på Nørrebro, som jeg holder meget af.
Hvordan er dit gudsbillede?
Jeg er opvokset i en tid, hvor der blandt kristne blev lagt vægt på det at tjene Gud. At Gud er Herren, og vi hans tjenere. Det har præget mit liv og gudsbillede i mange år. Jeg har haft tendens til at blive stresset, fordi jeg primært så Gud som en arbejdsgiver, jeg skulle tjene. Jeg kunne få dårlig samvittighed, når jeg holdt pauser. Men gennem livet er jeg begyndt at se Gud mere og mere som en far, og mig selv som hans elskede barn. I dag ved jeg, at jeg ikke skal præstere for at få hans kærlighed, den giver han mig helt gratis.