Sygeplejersker klædes åndeligt på

Diakonissestiftelsen er i disse dage vært for en international konference om åndelig pleje til patienter

"De studerende tænker meget sort-hvidt, hvad angår etik. De fleste studerende tror, at det kun er emner som abort og aktiv dødshjælp, der er etisk følsomme, men det er forkert,” siger lektor og ph.d. Bart Cusveller
"De studerende tænker meget sort-hvidt, hvad angår etik. De fleste studerende tror, at det kun er emner som abort og aktiv dødshjælp, der er etisk følsomme, men det er forkert,” siger lektor og ph.d. Bart Cusveller. Foto: RASMUS FLINDT PEDERSEN/ritzau .

På sygeplejestudiet er der en hel del praktisk træning. Langt størstedelen af træningen centrerer sig dog om fagets naturvidenskabelige facetter og bevæger sig sjældent ind på de mere eksistentielle områder. De studerende skal eksempelvis være fortrolige med, hvordan de lægger et kateter, men får ikke megen træning i, hvordan de taler med og beroliger døende patienter.

Den træning og viden savnede Claus Pedersen, da han som sygeplejestuderende var i praktik på et hospice.

”Jeg oplevede, hvor vigtigt det er for en sygeplejerske at kunne tage hånd om patienternes eksistentielle behov. Det er essentielt, at vi ved, hvordan vi sikrer, at en kronisk syg patient får en værdig død,” siger den 42-årige studerende fra en kirkebænk i Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i København.

På bænkene omkring Claus Pedersen sidder godt 130 andre sygeplejestuderende klar til at høre foredrag om, hvordan de kan inddrage bøn i deres arbejde eller åndelige samtaler om, hvad der for eksempel sker, når man dør. Sammen deltager de i ottende udgave af den internationale konference for Spiritual Care (åndelig omsorg).

Konferencens formål er at dykke ned i potentialet ved en eksistentiel eller åndelig vinkel på et behandlingsforløb. Pointen er, at åndelig omsorg kan praktiseres på alle patienter, religiøse eller ej.

Ved alteret bydes der velkommen af Kim Petersen, der er rektor på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen. Han fortæller, hvordan både troende og ikke-troende patienter, som rammes af pludselig sygdom, ofte søger en sammenhæng og et svar og oplever et behov for at kunne sætte deres liv i et større perspektiv. De har brug for at tale med mennesker omkring dem, og ofte er plejepersonalet tættest på, forklarer rektoren. Derfor er det ifølge ham vigtigt, at fremtidens sygeplejersker kan tage hånd om patienternes forskellige åndelige behov, som ofte afhænger af deres tro.

Blandt deltagerne er også den hollandske lektor og ph.d. Bart Cusveller, der forsker i åndelig omsorg ved Viaa Universitet i Zwolle i Holland. Hans bidrag til konferencen handler i høj grad om etikken omkring den åndelig omsorg. Ifølge ham har åndelig omsorg en positiv effekt for ikke kun dødeligt syge, men patienter i alle områder af sundhedssektoren.

”Problemet er, at de studerende tænker meget sort-hvidt, hvad angår etik. De fleste studerende tror, at det kun er emner som abort og aktiv dødshjælp, der er etisk følsomme, men det er forkert,” siger Bart Cusveller i konferencens frugtpause, hvor de studerende samler sig om kaffekanderne og kurvene med æbler nær kirkens indgang.

Han bruger meget tid på at forklare studerende, at de vil møde andre etisk følsomme situationer end abort og aktiv dødshjælp, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

”Når jeg underviser ældre studerende, som er på kursus eller efteruddannelse, så er historien en helt anden. De har mødt virkeligheden og kan sagtens se, at verden ikke er så sort-hvid, som de engang troede, men de har ikke ordene og teorien til at tackle de her situationer. Derfor er den her konference vigtig. Den kan klæde de studerende fagligt på, for vi skal hjælpe patienterne, selv når videnskaben ikke kan.”

Det er dog ikke alle, der mener, at religion og spiritualitet hører hjemme i sundhedsvæsenet. Sidste år blev en sygeplejerske i Storbritannien fyret, fordi hun tilbød at bede for en patient.

”Det er sådan, vi kigger på mange ting i samfundet. Vi adskiller helst religion og spiritualitet fra alt i samfundet, både fra politik, medier og uddannelse. Så det er et tabu at tale om åndelig omsorg, men jeg mener bestemt, at vi også åndeligt skal tage hånd om vores patienter,” siger han.