Fri vilje eller mangel på samme
Spørgsmål: Den trælbundne vilje er i Luthers fortolkning af kristendommen et faktum. Islam indeholder et dilemma omkring forudbestemthed og menneskets valg, hvorledes skal denne prædestination forstås? (forkortet af red.)
På forhånd tak!
Tina
Præst og formand for Islamisk-Kristent Studiecenter Lissi Rasmussen svarer: Muslimer har ligesom kristne bakset med spørgsmålet om, hvordan troen på Guds almagt og menneskets frie vilje kan sammenholdes. Hvis menneskets livsforløb forudbestemmes af Gud, er menneskets handlinger da ikke uden betydning? Hvordan kan mennesket så siges at være ansvarligt?
Muslimer har forsøgt at løse dilemmaet på flere måder. Nogle har ment, at mennesket ikke selv ved, hvad det er bestemt til. Herved anfægtes friheden til valg af handling ikke. Andre mener, at Gud skaber alle potentielle handlinger, også de onde, men lader det være op til det enkelte menneske, om det vil udføre handlingerne. Det står dog klart, at Koranen igen og igen opfordrer mennesker til at ændre sig.
F.eks. insisteres der på behovet for hele tiden at søge tilgivelse, hvilket peger på en personlig frihed til at ændre sig.
Selv om menneskets jeg-centrerethed opfattes som et grundlæggende problem, er synd altså ikke noget overvejet, fundamentalt stærkt, men en fejl, glemsomhed, uvidenhed om islam. Synd er en del af menneskets natur - den måde, hvorpå mennesket administrerer friheden til at være muslim (eller ikke-muslim).
I en af traditionerne, som er blevet tillagt Muhammed, udtrykker han dilemmaet mellem prædestination og fri vilje på følgende måde: »Den, der nægter at følge Guds befaling, er vantro, men den, der hævder aldrig at have syndet, er en løgner.«
Dette udsagn er et levende udtryk for et behov for på paradoksal vis at leve med både Guds absolutte kontrol over alle ting og bevidstheden om, at ethvert menneske altid er ansvarligt for de valg, det foretager, og ikke kan søge tilflugt i prædestinationen ved at undskylde sig med, at »Gud fik mig til det«.
Gode handlinger, indgang i paradiset er ifølge islam ikke udelukkende menneskets egen fortjeneste, men det er en del af Guds barmhjertighed, at gerningerne udføres (det, man er skabt til). Det hele kommer fra Gud. Om man møder barmhjertighed er Guds afgørelse, men der er ingen sikkerhed i forhold til Gud. Den frie vilje er en realitet. Derfor er handlingerne vigtige, når det gælder forholdet til Gud (lydigheden).
Jeg håber, dette har bragt lidt klarhed over dette vanskelige tema, som der aldrig har været enighed om blandt muslimer.
Med venlig hilsen
Lissi Rasmussen
Opstandelsestro
Spørgsmål: Vi er to studerende som ønsker svar på, hvad kristen opstandelsestro er. Og hvad var Paulus' syn på opstandelsestro? Hvordan skal den forstås i en kirkelig sammenhæng? Et andet stort spørgsmål, vi ønsker svar på er: Hvad er det mest centrale i kristendommen?
Venlig hilsen
De to studerende
Sognepræst Leif G. Christensen svarer: Det mest centrale i kristendommen er, at Gud blev menneske i Jesus Kristus. Uden denne begivenhed ingen kristendom.
Kristen opstandelse, som er første del af jeres spørgsmål, vil ifølge Ny Testamente finde sted den såkaldte Dommedag, hvor alle skal opstå, men ikke til den samme skæbne. Nogle til evigt liv, mens andre tænkes udslettet eller straffet med evig pine. Paulus lader i 1. Korinterbrev kapitel 15 Kristi opstandelse være betingelsen for alles opstandelse. Ligesom også de vidner, som så Jesus i live efter sin opstandelse, er omhyggelig opregnet. Ved Jesu opstandelse har Gud nemlig for menneskers skyld besejret døden. (forkortet af red.)
Sognepræst Leif G. Christensen
Panelet på www.religion.dk
Der er knyttet 38 eksperter til svarpanelet på www.religion.dk, hvor alle kan stille spørgsmål og deltage i religionsdialogen. Vi bringer her et udpluk af den forgangne uges debat, hvor følgende fra panelet har svaret på spørgsmål: