Mobbeofre, outcasts og de sorte får. Mennesker, der lukkes inde i kategorier, som lettere står for skud for bebrejdelse og foragt. I søndagens tekst er manden Levi afskyet i det israelitiske samfund, da han er tolder og synder.
Og toldere og syndere var dem, der ikke formåede at leve op til farisæerenes fortolkning af loven, siger Martin Barslund Kirk, ungdomssekretær i Joffi. Foreningen Joffi er Ordet og Israels ungdomsarbejde i både Israel og Danmark.
Martin Barslund Kirk understreger, at farisærene ikke forstod sig selv som syndfrie, men at de vægtede rituel renhed højt. I Moseloven var den rituelle renhed særligt et anliggende for præsterne, men farisærene bredte det ud og mente, at hele folket skulle holde sig rituelt rene og lagde særlig vægt på måltidet. Rituel urenhed ansås for at smitte. Derfor skulle man sørge for kun at være i kontakt med det, der var rent, for kom man i kontakt med noget urent, skulle man igennem en større renselsesproces for igen at blive ren.
Man skulle også renses, hvis man kom i kontakt med et urent menneske, hvad enten det var rituelt eller moralsk, altså et menneske, der trådte ved siden af. Derfor havde farisæerene ikke måltidsfællesskab med dem, de kaldte ”syndere”.
Farisæerne er netop uforstående, for Jesus sidder med ved middagsbordet sammen med Levi, toldere og syndere. Men Jesus svarer, at han er kommet for at kalde retfærdige, ikke syndere. Ungdomssekretæren forklarer, at toldere ikke var velsete i det jødiske samfund. De blev anset for uærlige, ikke mindst fordi de ofte tog en forhøjet toldsats og puttede overskuddet i egen lomme. Derfor var Levi, i modsætning til mange af dem, der fulgte Jesus, nok velhavende, men ligesom mange andre følgere var han et socialt og religiøst udskud.
”Netop derfor var det revolutionære, at Jesus gik ind og spiste sammen med Levi og alle de andre toldere og syndere. Jesus udligner dermed det religiøse hierarki. Han er ikke bange for at blive smittet af de andres urenhed. I stedet helbreder han deres urenhed gennem sin egen renhed. Det er omvendelsen til Jesus og det fællesskab, der bliver det afgørende. Derfor bliver der nu en lige adgang, fordi Jesus netop inviterer enhver ind i fællesskabet med ham,” forklarer Martin Barslund Kirk.
Det er det fællesskab, vi også i dag er inviteret ind i, uddyber han. I vores samfund og kirke i dag kan vi ofte komme til at sondre mellem dem, der er rene, og dem, der er urene. I dag er det måske ikke en religiøs korrekthed, men en politisk korrekthed, der er afgørende. Nutidens urene kunne være rygeren, klimasynderen, den der omskærer sit drengebarn, eller noget helt fjerde alt efter, hvilke fællesskaber, man bevæger sig i. I søndagens tekst udfordrer Jesus os til at møde alle – ren som uren – med den samme invitation. Invitationen til fællesskab og til en vandring med ham.