Prøv avisen

Ændring af kirkestruktur spøgte ved menighedsråds årsmøde

"Der er en duft af noget i det her, som mange af os absolut ikke bryder os om,” lød det fra Terkel Troels Nielsen fra Frederiksborg Slotsogns menighedsråd i en kommentar til debatten et nyt demokratisk organ, der kan træffe beslutninger over både dele af kirkens fælles økonomi og visse andre fælles folkekirkelige sager. Foto: Kåre Gade/Helsingør Stift

Hvordan skal folkekirken styres i fremtiden? Det var et af de spørgsmål, der var til debat, da Landsforeningen af Menighedsråd holdt årsmøde i weekenden. Et årsmøde, der kom til at stå i valgkampens tegn

Der blev både buhet og hujet af talere i en sådan grad, at ordstyreren følte sig nødsaget til at bemærke, at man altså ikke befandt sig i det britiske parlament.

Det var da også de store kirkepolitiske spørgsmål, der var i spil, da Landsforeningen af Menighedsråd holdt årsmøde i Nyborg i weekenden.

Blandt andet vakte det debat blandt de 567 tilmeldte menighedsrådsmedlemmer, da diskussionen faldt på, hvordan folkekirken skal styres.

Landsforeningens bestyrelse havde på forhånd skrevet i dens årsberetning, at den ønsker, at der skal ske en demokratisering af kirken. Det skal ske med et nyt demokratisk organ, der kan træffe beslutninger over både dele af kirkens fælles økonomi og visse andre fælles folkekirkelige sager.

Med den melding ønskede man at være på forkant med, at der efter folketingsvalget ”kan komme til at blæse nye vinde over folkekirken” i forhold til kirkens styrelse og økonomi, som formanden Søren Abildgaard udtrykte det.

”Her er bestyrelsen forsigtig, men også i god overensstemmelse med en folkekirkelig tradition for ikke at lave store, radikale reformer,” sagde han.

Søren Abildgaard forsøgte flere gange at nedtone bestyrelsens melding og understregede, at den blot lagde op til en lille gradvis demokratisering af kirken. Alligevel faldt det flere personer for brystet i forsamlingen.

”Der er en duft af noget i det her, som mange af os absolut ikke bryder os om,” lød det fra Terkel Troels Nielsen fra Frederiksborg Slotsogns menighedsråd.

Ifølge ham virkede det til, at bestyrelsen arbejder for at få indført et kirkeråd eller en synode for hele folkekirken og dermed ændre ved forholdet mellem stat og kirke.

Han kritiserede især bestyrelsen for, at spørgsmålet, der indebar ”den største ændring af dansk kirkeliv, siden menighedsrådene blev indført i 1903”, som han udtrykte det, ikke først var blevet behandlet på delegeretmødet.

Det fik bestyrelsesmedlem Kaj Bollmann til at understrege, at der ikke var lagt op til at løsne båndet mellem stat og kirke, og at det ikke var en kirkesynode, man have i tankerne.

”Men det er meldt klart ud fra politisk hold, at vi efter et valg kommer til at drøfte folkekirkens struktur. Derfor bliver vi nødt til at forberede os på, hvad det er, vi vil gå ud med,” sagde han.

I det hele taget fyldte valget meget ved weekendens årsmøde. Blandt andet var der lørdag arrangeret vælger- møde med fire kirkeinteresserede kandidater: Marianne Jelved (R), Bertel Haarder (V), Daniel Toft Jakobsen (S) og Carsten Kudsk (DF), der var med på afbud fra partiets kirkeordfører Christian Langballe.

De så alle fire positivt på bestyrelsens udspil om at ændre i kirkens struktur.

”Det vigtigste for mig er, at der sker en fortsat demokratisering af kirkens økonomi og anliggender. Og der er jeg ret imponeret over bestyrelsens melding,” sagde Marianne Jelved.

Hun forsøgte selv som kirkeminister fra 2014 til 2015 at indføre en ny struktur for folkekirkens ledelse, men fik ikke politisk flertal for den.

”I er nået meget længere med jeres oplæg, end det vi nåede, da vi sad og bøvlede med det på Christiansborg,” sagde hun.

På samme måde så Bertel Haarder bestyrelsens udspil som et godt udgangspunkt til at få genoptaget de politiske forhandlinger.

”Men vi skal holde fast i, at alt, der har med kirkens forkyndelse at gøre, skal biskopperne stå for. Demokrati er ikke svaret på alt,” sagde han.

Igen blev det understreget fra salen, at en stor del af menighedsrådene næppe gik ind for bestyrelsens melding om at ændre i folkekirkens struktur.

Et andet centralt spørgsmål ved weekendens årsmøde var, hvem der skulle have forhandlingsretten over alle kirkefunktionærer.

I dag står menighedsrådene som arbejdsgiver, mens Moderniseringsstyrelsen og Kirkeministeriet har forhandlingsretten. Her arbejder bestyrelsen for, at landsforeningen skal overtage forhandlingsretten. Derudover drøftede man provsternes rolle og magt i folkekirken.

Der er en duft af noget i det her, som mange af os absolut ikke bryder os om

Troels Nielsen, Frederiksborg Slotsogns menighedsråd