Gang på gang har man hørt vestlige statsledere udtrykke deres bekymring for Mellemøstens trængte kristne mindretal.
Men den vestlige opbakning til de kristne virker ualmindelig hul, efter at USA, Frankrig og Storbritannien i weekenden udførte en række omfattende luftangreb i Syrien imod den syriske præsident, Bashar al-Assads, stillinger.
I hvert fald hvis man skal dømme ud fra en fælles udtalelse fra tre fremtrædende syriske kirkeledere.
De kalder de vestlige landes angreb for en uberettiget og brutal aggression imod Syrien. Angreb, der i sidste ende vil skabe mere terrorisme.
”Vi opfordrer alle kirkerne i de lande, der deltog i denne aggression, til at opfylde deres kristne pligter ifølge evangeliet og fordømme angrebet og kræve af deres regeringer, at de forpligter sig på at beskytte international fred,” lyder det blandt andet i den fælles katolsk-ortodokse udtalelse, der er underskrevet af den græsk-ortodokse patriark over Antiokia og Østen, John X, den syrisk-ortodokse patriark over Antiokia og Østen, Ignatius Aphrem II, og den græsk-katolske patriark over Antiokia, Alexandria og Jerusalem, Joseph Absi.
Det koordinerede fransk-britisk-amerikanske angreb var en reaktion på, at det syriske regime angiveligt havde brugt kemiske våben i byen Douma tæt ved Damaskus. Men det er ifølge kirkelederne uretfærdige beskyldninger uden til- strækkeligt bevis.
Dermed afspejler den kontante fordømmelse de kristne syreres situation i det krigshærgede land. Det forklarer Andreas Bandak, antropolog og lektor ved Københavns Universitet med speciale i Syriens kristne.
”Vi har relativt ofte set, at kristne i Syrien stiller sig på regimets side, uanset om de har ment det eller ej. Det har de typisk gjort ud fra den antagelse, at det er regimet, der er i stand til at beskytte dem bedst. Valget har set med deres øjne stået mellem regimet eller kaos. Og i det lys vil man hellere lade sig beskytte af regimet og lukke øjnene for de uhyrligheder, der har været,” siger han.
Det er dog ikke kun de kristne, der har brug for Assads styre.
Andreas Bandak forklarer, at regimet på samme måde har brug for de kristnes opbakning til at skabe en fortælling om et Syrien, der er samlet på tværs af religioner og traditioner.
Derfor er det også oplagt at tro, at kirkeledernes udtalelse er udarbejdet i tæt koordination med regimet i Damaskus.
”Flere af kirkernes ledelser holder til i Damaskus, og det vil ganske enkelt ikke være muligt for dem at gå ud og være kritiske over for regimet eller bakke op om et vestligt angreb,” siger Andreas Bandak.
Samme tendens gør sig gældende i flere andre mellemøstlande, hvor lokale kirker også bakker op om det eksisterende regime.
Det skyldes, at kirkelederne ser det som deres hovedopgave at sørge for de kristnes sikkerhed, forklarer Georges Fahmi, mellemøstforsker ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Fiesole i Italien.
”Kirkelederne har hele tiden i baghovedet, hvad der er sket i Irak, hvor Saddam Husseins fald endte med kaos og forfølgelse af kristne,” siger han.
Georges Fahmi understreger dog, at man ikke nødvendigvis kan sætte lighedstegn mellem kirkeledernes og de almindelige kristne syreres syn på magthaverne.
”Hovedparten af kristne i Syrien er næppe interesseret i enten at støtte Assad eller oprørerne. De tænker blot på, hvordan de bedst kan overleve, og der kan det være svært at se andre alternativer end Assad,” siger han.
Weekendens angreb i Syrien er blevet mødt af bekymring blandt kirkeledere flere steder i verden.
Lørdag aften talte pave Frans i telefon med den russisk-ortodokse patriark, Kirill, om udviklingen i Syrien og om, hvilke muligheder kirker har for at fremme freden.
Og den anglikanske ærkebiskop af Cantebury, Justin Welby, skrev en bøn for ofrene i Syrien på sin Facebook-side.
Det kristne mindretal i Syrien er ligesom resten af den syriske befolkning blevet kraftigt reduceret under borgerkrigen.
Ifølge den katolske hjælpeorganisation Hjælp til Kirker i Nød var der omkring 1,4 millioner kristne i landet, før krigen brød ud i 2011.
I dag lyder vurderingen, at der er 450.000 kristne tilbage.