Prøv avisen
Interview

Syrisk kirkelig leder: Vesten tænker ikke på os

Den syriske pastor og formand Riad Jarjour mener, at Vesten for længe har været tavse i forhold til religionsforfølgelse. Vesten tænker kun på olie og magt, siger han til Kristeligt Dagblad. Foto: Det Arabiske Initiativ

Vesten har for længe set på, mens kristne og andre religiøse minoriteter er blevet forfulgt, siger syrisk kirkelig leder

For knap to uger siden offentliggjorde terrororganisationen Islamisk Stat endnu en af sine forrykte videoer. Denne gang viste billederne, hvordan medlemmer af gruppen jævnede det syriske kloster Mar Elian med jorden.

Der har efterfølgende gået rygter om, at Islamisk Stat også har kidnappet klosterets abbed, en frivillig og flere hundrede fra menigheden, hvoraf mange meldes dræbt.

Det er blot et eksempel, siger pastor Riad Jarjour, på den klapjagt, der nogle steder finder sted mod mellemøstlige kristne.

Riad Jarjour er syrisk kristen, tidligere generalsekretær for Mellemøstens Kirkeråd og nu formand for den humanitære organisation FDCD. Organisationen er partner med Danmission - primært inden for trosdialog i Mellemøsten - men står også for fordelingen af Danmissions nødhjælp til borgerkrigens ofre inde i Syrien.

Riad Jarjour er i Danmark for at drøfte afsnittet fra regeringsgrundlaget om en særlig indsats for forfulgte kristne med repræsentanter fra Udenrigsministeriet.

Og selvom han selv tøver med at bruge ordet ”kristenforfølgelse”, er han ikke bleg for at italesætte det ”særlige pres”, som kristne møder flere steder i Mellemøsten.

”Kristne i Mellemøsten gennemgår en kritisk tid i historien. Der er områder, særligt i Irak og Afghanistan, hvor de er decideret forfulgte, og med radikaliseringen og den forøgede ekstremisme i Syrien er der endnu mere at være bekymret for.”

Tidligere undersøgelser har vist, at religionsfriheden i 64 ud af 198 stater var begrænset eller ikke-eksisterende, ligesom der ugentligt er nye rapporter om drab og anden forfølgelse af kristne og andre religiøse minoriteter.

Spørger man Riad Jarjour, har den vestlige verden for længe været tavs i forhold til forfølgelse af religiøse grupper.

”Man gør ikke meget for de religiøse grupper, men tænker på egne interesser. Det virker, som om olie er vigtigere for nogle lande, ligesom man foretrækker at styrke sin egen magtposition i stedet for at beskytte religiøse minoriteter. Men lige nu ser vi krige i Mellemøsten, der er af religiøs karakter, og det er de kristne og religiøse minoriteter, der er syndebukken. Det er os, det går ud over. Mange muslimer ser kristne som værende allierede med Vesten, men Vesten tænker ikke på os,” siger Riad Jarjour.

Men senest har flere europæiske lande, heriblandt Slovakiet, skabt røre ved at sortere i flygtningestrømme og vælge kristne frem for muslimske flygtninge.

”Det er ikke løsningen i forhold til forfølgelsen af religiøse grupper,” mener Riad Jarjour.

”Man kan ikke tage millioner af mellemøstlige kristne ud. Jeg og min familie ville heller ikke have lyst til at flytte fra Mellemøsten. Mange vil ligesom vi helst blive. Man skal hellere hjælpe folk til at blive og være sammen med de andre religiøse grupper. Det skal ske gennem et internationalt samarbejde,” siger Riad Jarjour og nævner bedre uddannelse, større religiøs tolerance og færre hadefulde ytringer mellem religiøse ledere som nogle af de elementer, der skal sikre større interkulturel forståelse og skabe fred på længere sigt.

Og så var der afsnittet i regeringsgrundlaget om en styrket indsats for forfulgte kristne. Angående dette er Riad Jarjour blevet formildet en smule efter samtaler forleden i Udenrigsministeriet.

”Som jeg forstår det, vil man fra dansk side arbejde på en balanceret måde, hvor man også vil hjælpe andre religiøse minoriteter. På den måde er det fint. Min frygt er, at man kun vil hjælpe kristne. Kristne har bestemt brug for hjælp, men der er også andre grupper, der føler sig forfulgt. Derfor skal hjælpen være balanceret, så der ikke opstår fjendskab mellem de religiøse minoriteter,” siger Riad Jarjour.