Syv pointer om religion fra tysk topfilosof

Sekularismen i dag er for religiøs, lyder det i den seneste bog fra filosof Peter Sloterdijk, der er Tysklands mest fremtrædende intellektuelle i disse år

Filosoffen Peter Sloterdijk har flere intellektuelle værker bag sig. I Sloterdijks nyeste værk ”Staten tager fløjlshandsken af” er der flere pointer om religion. Her er syv af dem.
Filosoffen Peter Sloterdijk har flere intellektuelle værker bag sig. I Sloterdijks nyeste værk ”Staten tager fløjlshandsken af” er der flere pointer om religion. Her er syv af dem. . Foto: Marco Destefanis/Pacific Press/LightRocket via Getty Images.

Filosoffen Peter Sloterdijk var i sin ungdom del af en sekt og har i dag et afmålt forhold til religion. Men på sine senere år har han alligevel været optaget af det religiøse. Blandt andet i sin seneste bog, som er en samling af artikler, hvor han indgår, fra blandt andet tyske aviser. Den hedder ”Staten tager fløjlshandsken af” og er ikke udkommet på dansk. Her er 7 af tænkerens synspunkter på religion.

1 Bøn bliver til bøn om opmærksomhed

Mange moderne mennesker har mistet den klassiske måde at bede på i vores kultur. Men der dukker andre former op. Ikke mindst kulturen omkring ny teknologi låner fra bønnen:

“Moderne kommunikationsmidler har skabt en teknik til at forvandle bøn til bøn om opmærksomhed. Man tildeler offentligheden og vennekredsen en rolle, som tidligere hørte til i himlen og hos helgener. Instagram er inkarnationen af individets bøn om at have betydning, bare med vor tids midler.”

2 Hykleri gør os civiliserede

Hykleri advares der imod i Bibelen. men det ville formentlig ikke være til at holde ud, at leve i et fællesskab, hvor der ikke hykles. Et eksempel er vores måde at bøje sandheden, når vi står foran et menneske, vi kritiserer:

“Jeg ville for eksempel aldrig i selskab med muslimer fremlægge den tese, at islam er en primitiv variant af den semantikke kristendom, der har lidt skibbrud på treenigheden. Det er slemt nok, at jeg tænker det, og at det – cum grano salis (med et gran salt, red) – kommer tæt på at være sandheden.”

3 Muslimske kulturer mangler ventil

Peter Sloterdijk finder, at det er en del af det moderne at søge tilflugt i eskapisme, som mange for eksempel gjorde i Sovjetunionen. De oplevede ikke “overgangen fra kapitalisme til socialisme, men til alkoholisme”. Men her er der noget særligt på spil for muslimerne:

“Den tendens er en af de modernismer, som den muslimske verden ikke er del af. Formodentlig har ophidselselses- og krænkelsesberedskabet i de muslimske kulturer noget at gøre med afholdskulturen. De dionysiske kulturers ventil står ikke åben hos dem,” skriver Peter Sloterdijk med henvisning til guden Dionysios, der i det gamle Grækenland stod for rus, vin og natlig fest.

4 Sekularisme er for religiøs

Frankrig definerer sig gerne som oplysningens land, skriver den tyske forfatter. Men denne er blevet til som en kritisk tænkning, der trådte i stedet for den protestantisme, der blev elimineret tidligt:

“Oplysningen er en erstatning for protestantismen, og den er selv næsten religiøs uden at vide det selv.”

Sekularismen i Frankrig blev derfor barn af revolutionen og ikke som i Tyskland resultatet af en fredsslutning efter en religionskrig. Derfor har den franske omgang med katolicismen også været så hård.

5 Voltaire ville erklære muslimer krig

Peter Sloterdijk tror ikke på, at man kan true konservative muslimer til at overtage oplysningens værdier, ligesom han heller ikke har tiltro til, at det nytter med krigeriske udfordringer af formørkede former for religiøsitet. Det fører til konflikt mellem kulturerne, hvilket historisk har været en fiasko, også for oplysningstraditionen:

“Oplysningstænkeren Voltaire opfordrede den russiske zarina Katarina den Store til at angribe osmannernes muslimske rige i civilisationens navn. Han gav hende oplysningstænkningens velsignelse.”

6 Børn burde undervises i humor

Der er en modsætning imellem, hvor hård religionssatiren har været historisk ved katolicismen, og hvor svært det er at fortælle vittigheder om islam. For at bekæmpe religiøs ekstremisme skulle børn lære mere om den form for humor, der tager fat på det religiøse. Man burde undervises i ”sammenlignende humor”, ligesom man har sammenlignende litteraturvidenskab.

7 Gudsbegreb forener barn og konge

Det er enestående i kristendommen, at man har udviklet et gudsbegreb, der både kan tale til barnet og til den abstrakt tænkende. ”Det er bemærkelsesværdigt, at kristendommen har fuldbragt at tænke Gud sådan, at han bliver intim og kan tale til det lille barn i mennesket – og at han samtidig kan være højmajæstatisk og får kosmiske kvaliteter, svarende til prædikatet ‘skaber’.”