Sådan vælges en biskop

Hvordan foregår det, når en biskops afløser skal findes?

I 2015 blev Henrik Wigh Poulsen indsat som ny biskop over Aarhus Stift.
I 2015 blev Henrik Wigh Poulsen indsat som ny biskop over Aarhus Stift. Foto: JOACHIM LADEFOGED/Ritzau foto.

Når der skal vælges en ny biskop, foregår det på følgende måde:

Alle stemmeberettigede, det vil sige præster, medlemmer af menighedsråd og repræsentanter for valgmenigheder, har mulighed for at indstille en kandidat til bispeposten.

For at blive indstillet som bispekandidat, skal man have mellem 75 og 150 stillere bag sig. Alle stemmeberettigede kan være stillere, men kun for én kandidat, og man kan ikke være stiller for sig selv. En kandidat skal være cand.theol. fra et dansk universitet og opfylde betingelserne for at blive præst i folkekirken, men ikke nødvendigvis være stemmeberettiget.

Kirkeministeriet fastsætter proceduren for at vælge en valgbestyrelse blandt provstiudvalgets medlemmer. Valgbestyrelsen har tre medlemmer, som varetager afholdelsen af valget. Typisk fremstiller og udsender valgbestyrelsen afstemningsmateriale til de stemmeberettigede og tæller stemmer op.

De stemmeberettigede har efter udskrivelsen af valget tre uger til at indsende deres stemme.

En kandidat skal have mere end halvdelen af alle stemmerne for at blive valgt. Hvis der kun er opstillet to kandidater, og de får lige mange stemmer, afgør kirkeministeren, hvem der skal være biskop.

Hvis der er flere end to kandidater, og ingen af dem får mere end halvdelen af stemmerne, skal de to kandidater med flest stemmer ud i anden valgrunde. Hvis de to kandidater her får lige mange stemmer, er det også kirkeministeren, der bestemmer, hvem den nye biskop skal være.

Udgifterne til valget afholdes af folkekirkens fællesfond, der består af indtægter fra landskirkeskatten.