Særprægede gravsteder populære som aldrig før

Et stigende ønske om personlige og udfordrende mindesmærker fører indimellem til stridigheder mellem kirkegårde og afdødes pårørende. Kirkegården er ingen marskandiserbutik, lyder det

Denne gravsten, opstillet for et medlem af af Hells Angels, blev fjernet efter kritik fra flere sider. Men stadig flere ønsker et mere personligt præg på gravstenen.
Denne gravsten, opstillet for et medlem af af Hells Angels, blev fjernet efter kritik fra flere sider. Men stadig flere ønsker et mere personligt præg på gravstenen. Foto: LARS K MIKKELSEN.

Stadig flere danskere bryder med den grønne og gravalvorlige buksbom og pynter i stedet afdødes grave med kulørte nipsting og kække mindeord.

Det er meldingen fra Danske Stenhuggerier, som er hovedleverandør af mindesten til landets kirkegårde.

LÆS OGSÅ: Folkekirken er klar til multikulturelle kirkegårde

Der er en meget tydelig trend for tiden. De inskriptioner, vi laver, bliver mere og mere individuelle og personlige, siger marketingchef i Danske Stenhuggerier Michael Rohde-Petersen:

Har den afdøde arbejdet med it, kan der stå ord som delete, enter og escape på gravstenen. Og en mand, der mistede sin mor, ønskede inskriptionen husk at vande blomsterne. Det er blevet en del af sorgbearbejdelsen at være personlig og direkte.

Særprægede ønsker fra pårørende kolliderer indimellem med, hvad kirkegårdene vil acceptere.

Tidligere har et menighedsråd i Vejle fået byrettens opbakning til at forbyde en rockergravsten med et dødningehoved og indskriften Helvedes engle. Ligeledes fik en kvinde i Grenaa for nogle år siden forbud mod at hænge en elektrisk lyskæde op ved sin afdøde datters grav. Efter en del tovtrækkerier fik kvinden dog lov til at sætte et lysende kors op ved datterens grav.

De fleste kontroversielle forslag til gravsten og inskriptioner bliver godkendt, men vi må også give afslag på ønsker. Hvis det er noget, der bevæger sig eller laver lyde, så er grænsen nået. Kirkegården må ikke ligne en marskandiserbutik, siger Michael Rohde-Petersen fra Danske Stenhuggerier, som altid rådfører sig med kirkegårdene, hvis de er i tvivl.

Oftest finder kirkegården og de pårørende en mindelig løsning, fortæller næstformand i Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte Bjarne Rødkjær.

Indimellem må vi gøre en del ud af at forklare folk, hvorfor der er grænser for, hvordan stenen for eksempel kan se ud. Generelt plejer de fleste så at forstå det, siger han.

Det afgørende er, om et gravsted anses for skæmmende eller upassende, som der står i en bekendtgørelse fra Kirkeministeriet. Ifølge formand for foreningen Dansk Kirkegårdskultur, provst Elof Westergaard, går menighedsrådene i dag langt for at imødekomme særprægede ønsker.

Der er kommet en meget stor åbenhed for at give plads til kitsch og ting på gravstedet eller en lidt skæv sætning på mindestenen. Vi er ikke et sted, hvor det er et problem. Men kirkegården er et fællesskab, og balancen mellem individ og fællesskab skal nødig tippe over til fordel for individet, så kirkegården bliver et stort miskmask og rod, siger han.

Ifølge sociologiprofessor Michael Hviid Jacobsen, som forsker i begravelseskultur, er de personlige gravsteder en del af en individualiseringstendens, vi kender fra alle andre dele af livet:

Nemlig den, at vi ønsker at minde andre om de unikke mennesker, vi er, også når vi ikke er her mere, siger Michael Hviid Jacobsen.

johansen@k.dk

kirke&tro side 4

Et stigende antal danskere vil have et personligt mindesmærke. Dog kolliderer særprægede ønsker fra pårørende indimellem med, hvad kirkegårdene vil acceptere.
Et stigende antal danskere vil have et personligt mindesmærke. Dog kolliderer særprægede ønsker fra pårørende indimellem med, hvad kirkegårdene vil acceptere. Foto: .