Sønderjyder bad for forfulgte kristne

Der blev i søndags bedt en stille bøn for verdens forfulgte kristne i Haderslev Domkirke. Men blandt kirkegængerne gik tankerne også til de muslimer, der ønsker en moské i byen

Yrsa Merete Ravn tænder et lys for forfulgte kristne i Haderslev Domkirke. Hun synes også, at muslimer skal have en moske i Haderslev. –
Yrsa Merete Ravn tænder et lys for forfulgte kristne i Haderslev Domkirke. Hun synes også, at muslimer skal have en moske i Haderslev. –. Foto: Palle Peter Skov.

Der var stille i ét, to, tredive sekunder, da der var forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne i Haderslev Domkirke søndag eftermiddag. Kun den svage lyd af en bil på brostenene udenfor og højttalerens summen forstyrrede de cirka 50 deltagende, da de med bøjede hoveder og lukkede øjne bad for syriske katolikker, irakiske kirkegængere og persiske præster.

Sognepræst Margaret Hammer stod for prædikenen og oplæsningen af forbønnerne, der forinden var tikket ind på både Facebook og mail, efter at hun havde opfordret folk til at bidrage med bønner. Der blev bedt for den katolske præst fader Paulu fra et kloster nord for Damaskus i Syrien. I øjeblikket ved ingen, hvor han er. Én havde skrevet om en kirke i Bagdad, som må visitere samtlige kirkegængere for at undgå bombeangreb. Og en sidste bøn gik til det samråd med udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der på torsdag skal bringe emnet kristenforfølgelser på den politiske agenda. Kyrie eleison (Herre, forbarm dig) blev sunget mellem bønnerne.

LÆS OGSÅ: Jøder og kristne bekæmpede pigedrab

Gudstjenesten er blevet holdt i samarbejde mellem Margaret Hammer og Haderslevs tidligere biskop Niels Henrik Arendt de seneste tre år, og i år var første gang, Haderslevs nye biskop, Marianne Christiansen, deltog med velkomst og velsignelse.

Forbøn kan hjælpe danskerne til ikke at glemme, at nogle mennesker betaler en høj pris for at udleve deres tro, forklarede biskoppen, som i sidste uge udtrykte officiel støtte til de muslimer, der ønsker at bygge en ny og synlig moské i Haderslev, men som møder modstand i dele af byrådet.

Det her er med til at skærpe vores opmærksomhed omkring religionsfrihed. I dag er der lige fokus på den nærmeste familie. Men Kristus er hos hvert eneste forfulgte menneske, så i forbønnen ligger en bøn for alle forfulgte.

Marianne Christiansen var selv overrasket over reaktionerne på hendes engagement i sagen om moskébyggeriet.

Det viser, at det desværre også for os er svært at engagere os i religionsfriheden for alle. Når vi, der har det så godt, kan reagere så kraftigt på, at tre procent skal have lov til at dyrke deres tro i en synlig moské, så mener jeg, at nogen er nødt til også at vise en vilje til at kæmpe for mindretallet.

Efter gudstjenesten blev der serveret en kop varm suppe, og diskussionen blandt de tilbageværende kom hurtigt til at dreje sig om den måske kommende moské i byen. En ældre herre mente, at kirken burde have været propfuld i protest mod moskébyggeriet i Haderslev og muslimernes forfølgelser af kristne ude i verden.

Yrsa Merete Ravn, der er pensioneret bankmedarbejder, syntes, at gudstjenestens højtidelige stemning satte fokus på, at man skal behandle folk med en anden tro ordentligt.

Til at begynde med var jeg imod moskéen, og syntes ikke så godt om, at den skulle have minaret og alt det der. Men når man hører, hvordan andre kristne bliver forfulgt ude i verden, tænker jeg, at det er rimeligt nok, de får et sted. Vi har jo et trygt hus at bede i, og så synes jeg, det er godt, biskoppen går foran med et godt eksempel.

En yngre mand, Mikkel Vinding, der netop er færdig med at læse pædagogik på universitetet, syntes, at gudstjenesten var fin nok, men ærgrede sig over, at der ikke blev bedt for alle, der er forfulgte på grund af religion.

Det er, som om de kristne er særligt eksklusive, når man holder sådan en gudstjeneste. Det, synes jeg ikke, står helt mål med Jesus radikalitet, påpegede han.

Præsten Margaret Hammer mente dog, at det var vigtigt at fastholde et særligt fokus på de kristne.

Naturligvis skal vi arbejde for religionsfrihed. Men det er trods alt slående, at undersøgelser viser, at 75 procent af verdens religiøst forfulgte er kristne. Og det skal vi ikke møde med tavshed. De lider uden at få den medfølelse, de fortjener.

Margaret Hammer håber, at hadersleverne efter gudstjenesten vil følge samrådet i Folketinget på torsdag.

Jeg ved, det bliver svært at gøre noget konkret nu og her. Men vi må vise, at vi ikke er ligeglade med de kristne ude i verden. Blot det at bringe emnet ind i folks bevidsthed og gøre det til en prioritet vil være et fremskridt.