Maratonsang i Vartov: Igennem sang markerer vi os som et fællesskab

En blaffertur i Jylland for mange år siden blev afgørende for, at der i går for 10. gang blev holdt Maratonsang i Vartovs gård i København

Niels Skovgaards statue af digterpræsten N.F.S. Grundtvig står i Vartovs gård, hvor den københavnske udgave af Maratonsang foregår. I dagens anledning havde Grundtvig fået en flagvimpel om halsen. –
Niels Skovgaards statue af digterpræsten N.F.S. Grundtvig står i Vartovs gård, hvor den københavnske udgave af Maratonsang foregår. I dagens anledning havde Grundtvig fået en flagvimpel om halsen. – . Foto: Iben Gad.

Da Grundtvigsk Forums sekretariatschef, Joachim Vædele, i går morges trådte ind i Vartovs gård klokken 06.02, var de første sangglade danskere allerede mødt op og havde indtaget de forreste pladser ved scenen, der var stillet op i dagens anledning. Nogle var endda kommet dagen før fra Jylland og havde været forbi for at se, om alt nu også stod, som det skulle.

I går, på årets længste dag, var gården i det indre København fuld af fællessang fra morgen til aften. Maratonsang, som arrangementet hedder, er arrangeret af Vartovkollegiet og Grundtvigsk Forum og går ud på at nå igennem så meget af Højskolesangbogen som muligt på en dag. Mens konceptet efterhånden har bredt sig til også andre egne af landet, løb det i går af stablen for 10. gang i København.

Som altid var det et tilløbsstykke. Der var gamle med rollator, garvede folk med hornbriller og praktisk fodtøj, unge med hjemmeflettede blomsterkranse i håret, børnehavebørn med deres forældre i hånden, spædbørn og sågar en bogfinke, der flaksende rundt blandt de hundredvis af mennesker og tydeligvis følte sig hjemme i den kvidrende gård. Der var dem, der var der for første gang, og der var veteranerne, som kunne de fleste sange udenad, heriblandt endda nogle, som troligt førte protokol over, hvilke numre i den blå bog der blev sunget i løbet af dagen. De var valfartet til Vartov fra alle dele af hovedstaden, men også fra Rødding, Lolland, Vordingborg, Askov, endda Skotland og så videre og så videre.

Bertel Haarder, Peter A.G., Gertrud Højlund og Jens Rosendal har gennem årene sunget for i løbet af maraton-sangdagen, men også ganske ukendte danskere har stået på scenen. Tre af dem var nyslåede konfirmander fra Vartov Kirke, der i går formiddags var sangværter for temaet ”Tro”.

”Nu skal vi synge ’Sov sødt, barnlille’,” sagde en af konfirmanderne.

”Det var min foretrukne vuggevise, da jeg var lille. Den er jeg altid blevet lullet i søvn til derhjemme, så den får mig til at føle mig tryg og er symbol på salmer for mig.”

Det var, da hun ikke var ret gammel, at Maratonsang første gang foregik. Idéen havde Niels Winthereik, der på det tidspunkt boede på Vartovkollegiet, fået serveret af en lastbilchauffør, da han på en blaffertur gennem Jylland var faldet i snak med chaufføren om Højskolesangbogens væsentlighed. Han udviklede konceptet for Maratonsang sammen med sine bofæller på kollegiet, heriblandt Mette Møller Jørgensen, som han var sangvært sammen med ved gårsdagens arrangement, da turen var kommet til ”Sprog og ånd”-temaet. For at svare på, hvorfor fællessangen er så vigtig, greb hun til N.F.S. Grundtvigs ”Velkommen i den grønne lund”.

”Grundtvig havde ret i, at når man synger, løfter man sig fra det abekattestadie, som han nævner i tredje strofe. For det er netop igennem sangen, at vi kommer ud over trædemøllens slid og slæb og markerer os som et fællesskab,” sagde hun, da tonerne til sangen var klinget ud. Og som afslutning på sin sangværttjans sagde hun senere:

”Tænk at få en skør idé, og 10 år senere sidder I her stadig og synger!”

En af dem, der har sunget med alle 10 gange, er Thorvald Kølle fra Roskilde, der er jazzmusiker og klaverstemmer. For ham er arrangementet blevet en uomgængelig tradition.

”I ’Vær velkommen, Herrens år’ synger vi: ’Julenat, da vor Herre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød’. Det er det lys, der her på årets længste dag er på fuld blus, og som jeg fejrer ved at møde op her og synge hele dagen. På den måde styrker vi lysets værdier og bliver mindet om, hvad menneskelivet er.”