Hvad tror du på? spørger Prins H., mens han filmer sig selv på scenen med et håndholdt kamera helt op i ansigtet. Billedet projiceres op på et lærred på scenen. Det ved jeg ikke rigtigt, skal man vide det?
Foran ham sidder 100 elever fra 7. - 9. klasse på Grydemoseskolen i Espergærde i Nordsjælland og følger med i hver bevægelse, når han farer frem og tilbage på scenen og jævnligt skifter jakke og hat fra en garderobestang på scenen eller optræder som dj bag mikserpulten.
LÆS OGSÅ: Hvad nu hvis vi sagde, at
Vi er til HamletScenens ungdomskoncept Liv & Sjæl med Prins H. i hovedrollen, som for øjeblikket turnerer rundt på flere af landets skoler til og med april.
På scenen fortæller Olaf Højgaard i skikkelse af Prins H. i højt tempo og med stor indlevelse en fiktiv historie fra sit eget liv om, hvordan han hiver megafonen fra nogle muslimer, fordi de går imod demokrati. Hvordan det hele ender i så stor ballade, at han må flygte fra nogle store rockertyper og pludselig ender i en kirke, hvor han skjuler sig oppe bag prædikestolen og trygler Gud om at hjælpe ham. Om hans ekskæreste, som ender i en sekt, og hans bedste ven, der skal giftes med en anden homoseksuel, selvom hans far er imod på grund af sin religion.
Hej Lasse, hvad synes du om, at religion betød mere for faderen, så han satte det højere end sin egen søn?, spørger Prins H. en dreng med grå hættetrøje nede i salen, mens han holder en mikrofon op til hans mund.
Jeg er ikke så religiøs, så jeg ved ikke, hvordan han kan gå så meget op i det, lyder svaret.
Hej Malou, spørger han en pige i salen, hvad tænker du om, at faderen sætter religion højere end sin egen søn?. Det ved jeg ikke, svarer hun lidt genert. Det samme svar lyder ofte, når Prins H. med jævne mellemrum i forestillingen går ned blandt publikum og spørger om deres holdning.
De kan godt lide at blive spurgt, selvom de nogle gange ikke ved, hvad de skal svare, siger skuespiller Olaf Højgaard.
Det interessante er, at de voksne som regel svarer det samme som børnene, fordi det er eksistentielle spørgsmål. Og skal jeg være ærlig, ved jeg heller ikke, hvad jeg skal svare på mine egne spørgsmål.
Lars Romann Engel, iscenesætter af forestillingen og teaterdirektør for HamletScenen, er enig.
Eksistenssamtalen er selve forestillingen. Selvom de måske ikke svarer, bliver de nødt til at reflektere og tænke over, hvad det betyder. Og de spørgsmål tager de med i klassen, med hjem til deres forældre og med i teenageværelset med deres venner, siger han og forklarer, at forestillingen er som en mental dåseåbner, der skal få de unge til at tænke over, hvem de er, og hvad de vil i livet.
Tilbage på scenen er Prins H. i sin fortælling kommet til en jødisk familie, hvor han får en ud af kroppen-oplevelse, da bedstefaderen i familien beder for ham.
Wow udbryder han og snurrer rundt om sig selv, inden han igen går ned i salen.
Tror du, at bøn kan have en virkning i det virkelige liv? spørger han læreren Inge til stor morskab for eleverne.
Ja, helt bestemt, men man kan ikke bede om noget materielt, siger hun med skjult henvisning til eleverne.
Jeg tror, det er fup, siger en dreng ved navn Simon.
Okay, giv en klip-klapper til ham også, siger Prins H. på vej op mod scenen.
Det var meget interessant, jeg lærte lidt om religion af showet, og så var det sjovt. Jeg fik grineflip en gang imellem, siger den 15-årige Kasper Selch efter forestillingen. Cecilie Olsen på 15 år er enig.
Det er godt fremført, så man sidder ikke og keder sig. Jeg kom til at tænke over mine egne holdninger. Det gør man ikke i hverdagen, men når man bliver spurgt om det, bliver man tvunget til det.
Det var sjovt og anderledes, siger den 15-årige Vibeke Bentzen. Jeg kom til at tænke på, om bøn virkelig betyder noget.