Der hviler en stilfærdig melankoli over Grundtvigs gamle efterårssalme ”Nu falmer skoven trindt om land”. Alligevel vil der formentlig sidde kirkegængere og snappe efter vejret, når salmen de næste uger vil blive spillet flittigt i landets kirker.
For tempoet i salmerne er generelt i løbet af en årrække røget gevaldigt i vejret. Og efterhånden bliver de spillet i så højt et tempo, at grænsen er nået for, hvor hurtigt man reelt kan synge de gamle sange.
Sådan lyder det fra orgelprofessor ved Det Jyske Musikkonservatorium Ulrik Spang-Hanssen, der har foretaget en større undersøgelse af, hvordan salmetempoet har udviklet sig over årene.
”Når man ser transmissioner af tv-gudstjenester, kan man sommetider se, at selv majestæterne, der ellers er rutinerede kirkegængere, er et par stavelser bagefter. Det skyldes ikke kun lydforsinkelser, men også, at de ikke kan følge med,” siger han.
I sin undersøgelse, der netop er trykt i bladet ”Hymnologi – nordisk tidsskrift”, konkluderer han, at salmetempoet er steget støt over de seneste godt 300 år. Ifølge hans undersøgelse tog det for nogle århundreder siden op til fem, ja, måske syv gange længere tid at synge salmerne. Og tempoet er især røget i vejret de seneste 50 år.
Ulrik Spang-Hanssen mener, at man forsømmer at tage hensyn til både rygere, ældre og børn, når man synger så raskt til.
”Man når ikke at få hele menigheden med. De fleste mennesker kan ikke nå at udtale Grundtvigs svære ord i det tempo, og når man ikke kan nå at få vejret mellem salmeversene, kommer man først med sent i versene. Så der går visse dimensioner af sangen tabt,” siger han.
Tidligere biskop over Viborg Stift Karsten Nissen kan godt genkende, at man generelt er begyndt at synge salmerne hurtigere. Han tænker, at det afspejler en bredere udvikling i samfundet.
”Tempoet er generelt noget højere i dag end for år tilbage. Vi lever i en hurtig tid, og nogle gange går det generelt også for hurtigt, hvor det bliver for popsmart og for forvirrende. Hvis man er vokset op med de Disney-tegnefilm, jeg så som dreng, og ser nogle af de tegnefilm, børn ser i dag, kan man få helt ondt i hovedet, så hurtigt går det,” siger han.
Selvom Karsten Nissen deler opfattelsen af, at salmetempoet er steget over årene, mener han ikke, at det er kammet over endnu. Han har kun enkelte gange været til gudstjenester, hvor han synes, at tempoet var alt for hurtigt.
”Det svinger meget fra kirke til kirke, og min oplevelse er, at der er meget store lokale forskelle på, hvor hurtigt der bliver sunget,” siger han.
Ifølge Morten Skovsted, der ud over at være sognepræst også arbejder med at forny salmetraditionen, er det decideret forkert at sige, at salmer i dag bliver sunget for hurtigt.
”Jeg synes, det er rart, at der er kommet noget puls og fremdrift til salmerne. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man ikke kan følge med. Men der mener jeg heller ikke, at vi er i dag. Der skal helst være glæde og kropslighed i salmerne, og det kræver ofte, at de bliver sunget i et vist tempo,” siger han.
Morten Skovsted tilføjer, at i visse sammenhænge, for eksempel ved begravelser eller i store, gamle kirkesale med lang efterklang, skal man passe på med et alt for hurtigt salmetempo.
”Men i de fleste kirkerum kan man sagtens sætte et godt tempo på salmerne,” siger han.